Test: Jabra Elite 65t in-ear headset

Lyd d.  31. oktober. 2018, skrevet af Havenissen 8 Kommentarer.  Vist: 11070 gange.

Korrekturlæser: jmose
Billed behandling: Havenissen
Oversættelse: Havenissen

Pristjek på Link til Pricerunner 1195,00
Produkt udlånt af: n/a
DK distributør: n/a

Introduktion

Jabra Elite 65t er et sæt trødløse in-ear headsets, som har en tilhørende beholder, som også fungerer som et ekstra batteri. Men det stopper ikke her. Jabra har udviklet en app til at kontrollere lyden og de 4 mikrofoner. Ja, der er hele 4 mikrofoner på 2 små in-ear headset. Det er en del af det system, der gengiver lyden fra omgivelserne, så det ikke føles at have en prop i ørerne og det skulle også gøre det mere tåleligt at have Jabra Elite 65t i ørerne i flere timer, fremfor at tage dem ud, hver gang du skal snakke med nogen, der ikke er i telefonen. Jabra Elite 65t henvender sig til alt fra profesionelle, der har brug for et headset på farten til private, der bare har brug for et godt trådløst headset, der har batteri til hele dagen.

 

 

Jabra er ikke til at komme uden om, når man snakker headsets. Det nu danske firma blev stiftet i 1983 under navnet Norcom Electronics Corporation i New Hampshire i USA, af amerikaneren Woody Norris. I september 2000 købte GN Netcom, som er en del af det danske GN Store Nord, firmaet - og kort tid efter introducerede Jabra det bedst sælgende bluetooth headset verdenen endnu havde set, nemlig modellen freespeak/BT-200. Meget er sket siden dengang og headset´ene bliver mere og mere avancerede, og der er ingen tvivl om at Jabra vil være med helt fremme på markedet mange år fremover.

 

På næste side har vi kassens indhold

Anzelz
 
Elitebruger
Tilføjet:
31-10-2018 10:24:07
Svar/Indlæg:
2343/272

Rigtig gode produkt- og software billeder. Det lyder spøjst med den baggrundsstøj.

Til fremtidige tests ville det være rigtig fint at vide hvilke headset anmelderen har som reference samt specifikke numre. Ellers bliver det så subjektivt at det er svært at bruge testen. Det kunne også være fedt at se et billede med dem monteret. Der er heller ikke angivet om equalizeren blev anvendt og om den var effektiv.



Havenissen
 
Senior Skribent
Tilføjet:
31-10-2018 12:14:26
Svar/Indlæg:
131/19

#1 - Tak for den positive feedback.

Ja, baggrundsstøjen lyder lidt spøjst, men jeg kan sige at Jabra Elite 65t ikke er de eneste trådløse headset, hvor jeg har oplevet dette, og som skrevet i testen, så forventer jeg at det er fordi 2.4 GHz båndet, som bluetooth kører over, er ret befærdet her hvor jeg bor.


Jeg har brugt et SteelSeries 9H som reference. Ville helst have sammenlignet med nogle andre in-ear, men har ikke haft et sæt i de sidste 10 år.


Der er en test af Jabra Elite 65t Acrive på vej. Jeg skal nok inkludere et billede af dem monteret.


Equalizeren var tændt (dette er den altid) og sat i neutral position over hele linjen.



Svaret blev redigeret 1 gang, sidst af Havenissen d. 31-10-2018 17:48:41.


lassebuck
 
Superbruger
Tilføjet:
01-11-2018 00:44:24
Svar/Indlæg:
42/6

Jeg testede disse ørepropper en times tid og valgte så at sende dem retur trods de mange smarte features.
En smule blæst er nok til at mikrofonerne opfanger tydelig vindstøj som kan høres af modparten. Det går kraftigt ud over anvendeligheden til telefonsamtaler udendørs.

Det skal hertil nævnes at flere ældre Jabra headset (som dog er noget større) eleminerer vindstøj utrolig effektivt.



Havenissen
 
Senior Skribent
Tilføjet:
01-11-2018 12:25:49
Svar/Indlæg:
131/19

#3 - Jeg brugte dem til en 20 minutters samtale og modtageren synes at lyden var klar. Men det skal dog siges at samtalen foregik indendørs.

 

Tak for at dele dine oplevelser med Jabra headsets.



JonJakobsen
 
Enthusiast
Tilføjet:
06-11-2018 12:04:49
Svar/Indlæg:
15/2

Jeg har et par og  er meget tilfreds med dem. Både mht lydkvaliteten, samtaler og hvor lette de er at bruge. Jeg har dog haft mine i lang tid, er det ikke lidt sent at komme med en anmeldelse? 🙄



neemos
 
Moderator
Tilføjet:
06-11-2018 17:49:20
Svar/Indlæg:
1129/307

#5

Det behøver vel ikke at være nye produkter for at det kan være nyttigt for folk at læse en anmeldelse :)



Havenissen
 
Senior Skribent
Tilføjet:
06-11-2018 18:01:24
Svar/Indlæg:
131/19

#5 - Tak for feedback. 

Tjo. det er måske lidt sent, men bedre sent end aldrig. Vi står desværre ikke i en situation, hvor vi altid har de nyeste produkter.



lassebuck
 
Superbruger
Tilføjet:
09-11-2018 21:03:54
Svar/Indlæg:
42/6

#5 Hvordan er modtagerens oplevelse af samtalen, hvis du er ude og det blæser? Kan modtageren høre vindstøj?

(Det kunne jo være, at det sæt som jeg returnerede, rent faktisk var defekt).