Test: Samsung 970 EVO Plus NVMe SSD M.2. 2280 - 500GB

Solid state disk d.  27. marts. 2019, skrevet af Renissen2 8 Kommentarer.  Vist: 23875 gange.

Korrekturlæser: donto
Billed behandling: Renissen2
Oversættelse: donto

Pristjek på  925,00
Produkt udlånt af: n/a
DK distributør: n/a

Introduktion

 

 

Samsung har for nylig frigivet 970 serien og vi har fået en 970 EVO Plus NVMe 500GB M.2 SSD tilsendt. Den nye serie er hypet til at være det hurtigste overhovedet på SSD området i øjeblikket, så det bliver spændende at se, hvad den kan præstere forhold til bl.a den almindelige 970 EVO. Samsung lover imponerende 3500/3200 MB/s sekvensiel læse- og skrivehastighed. Da det er en ny serie leveres den naturligvis med den nye Phoenix kontroller, der sammen med nyeste generation V-NAND teknologi garanterer 300 TBW eller begrænset 5 års garanti.
 


Også denne Samsung M.2 disk leveres i en af de små velkendte æsker på ca. 98x144mm. Indeni finder man en manual, som kort forklarer på mange sprog, hvordan man isætter SSD'en. Der er også en seddel med et link til at downloade Samsung Magician softwaren, som er software der skal anvendes til at teste og optimere SSD'en. Phoenix controlleren har vist sin eksemplariske formåen før, nemlig på den 860 EVO jeg testede tidligere, og nu får 970 EVO M.2. også en tur i testbænken. Nu sætter vi så denne 970 EVO Plus NVMe 500 til at yde så hatten passer på NVMe interfacet. Samsung beskriver sin 970 EVO Plus, som værende en SSD der er både V-NAND og Firmware opdateret og optimeret, så lad os se hvad det betyder i praksis.
 



Sådan ser den nye Samsung 970 EVO Plus NVMe 500GB ud og den ligner til forveksling sin forgænger 970 EVO, så det må være på ydelsen at vi ser forskellen.
 


Samsung har været i gang som firma siden 1938 og har en finger med i næsten alt hvad der bliver produceret af elektronik for tiden. Samsung har et overvældende udvalg af forbrugerelektronik og er blandt andet aktuelle med over 150 mobiltelefoner plus en masse andre gadgets, hardware, tablets, skærme, TV, afspillere og HiFi. Samsung ejer, eller er medejer af, omkring 80 selskaber, som producerer alt fra tøj til containerskibe. Der er tale om en af de virkelig tunge drenge i industriklassen, hvor forbrugerelektronik bare er en del af sortimentet.


Billeder uden Hwt logo er fra producenten.


På de næste sider ser vi nærmere på teknikken bag en SSD.

 

 

mfcods
 
Elitebruger
Tilføjet:
28-03-2019 12:30:13
Svar/Indlæg:
4222/223

Er det bare mig, eller er først billede ret grynet?



Renissen2
 
Senior Skribent
Tilføjet:
28-03-2019 12:55:20
Svar/Indlæg:
2045/273

Hmm tja der sker desværre en kraftig kompression af oplagte billeder i vores CMS for at det bedre passer til mobilernes layout. 



noxon
 
Elitebruger
Tilføjet:
28-03-2019 15:57:13
Svar/Indlæg:
3321/21

#2

Det er nu nærmere kameraet, Canon PowerShot A2300, som har ret meget støj ved ISO 800. 

Et ordentligt lysforhold ville afhjælpe problemet.



Renissen2
 
Senior Skribent
Tilføjet:
31-03-2019 00:24:39
Svar/Indlæg:
2045/273

#3

Jeg bruger nu kun ISO 100 men presser det lidt med en blænde på +1. Hvor ser du lige den info (i billedet ?) 🙂



tipsen
 
Elitebruger
Tilføjet:
31-03-2019 23:44:38
Svar/Indlæg:
197/63

#4: Der er EXIF-data på billedfilen. Det er rigtigt nok taget med ISO 800 - nok d. 7. marts om eftermiddagen - og efterfølgende redigereret med Adobe Photoshop CC 2015. Hvis du vælger at gemme filen til web, har du mulighed for at slette exif-data i PS.



Renissen2
 
Senior Skribent
Tilføjet:
01-04-2019 00:13:13
Svar/Indlæg:
2045/273

#5

Tak for den info. 🙂

 



Svaret blev redigeret 1 gang, sidst af Renissen2 d. 01-04-2019 00:30:46.


t-buch
 
Superbruger
Tilføjet:
20-08-2019 13:48:10
Svar/Indlæg:
87/9

Jeg skal være den første til at medgå, at teknikken bad SDDer er lidt kompliceret. Jeg synes dog godt nok at denne test vækker en del forundring og er svær at forstå. Ikke mindst det mest centrale sted i artiklen: I konklusionen.

Det første grund til forundring, har I/du/skribenten ikke rigtig selv aktier i - Det er mere Samsung som er synderen. I er selv lidt inde på det. Men det ville være rart om I havde en ide om, hvorfor samsung kalder det for en 3-bit MLC? 
Som jeg har lært det er cellernes navn defineret ud fra deres evne til hvor mange bits de kan lagre - hvorfor en celle som kan lagre 3 bits er lig en TLC-celle?

I skriver "Derudover er SSD'en udstyret med V-NAND RAM som samsung nu godt tør yde en lang garanti på" 
Det kunne lyde som om at alm NAND skulle være mere holdbare, hvilket jeg har forståelse af - netop ikke er tilfældet??

Desuden skriver I "Samsung kalder hukommelsen for optimeret V-NAND med NAND ydelse [....]. Det svarer i virkelighedens verden til den billige TLC RAM og derfor kan prisen holdes nede""

Første del ""Samsung kalder hukommelsen for optimeret V-NAND med NAND ydelse"
- Det lyder som om at hvis man optimerer V-NAND så kan man nå en højere ydelse som så er NAND, hvilket ikke rigtig giver mening - det som samsung jo faktisk i virkeligheden skriver er: "den nyeste V-NAND - som leverer højere NAND-ydeevne"og selv om det også kunne være skrevet endnu mere klart, forstår man måske godt at V-NAND er en optimeret afart af NAND som leverer bedre ydelse (grundet dens "3D-opbygning")

Andel del "Det svarer i virkelighedens verden til den billige TLC RAM og derfor kan prisen holdes nede"" - Det giver overhovedet ikke mening at det skulle være det forhold at "Samsung kalder hukommelsen for optimeret V-NAND med NAND ydelse... " der så skulle svare til "i virkelighedens verden til den billige TLC RAM"

Jeg går ud fra at I ville have skrevet noget omkring 2 bit og 3 bit celler her i konklusionen også??

Håber I anser ovenstående som en hjælp



Polarfar
 
Senior Skribent
Tilføjet:
21-08-2019 11:48:32
Svar/Indlæg:
2309/846

SLC = Single level Cell

MLC = Multi Level Cell

Så hvis man flueknepper det så er alle celletyper ud over SLC lig med MLC. Multi level angiver blot at der læses med flere logiske spændingsniveauer. 

3 bit MLC = TLC

4 bit MLC = QLC

og så videre .... og således forvirrer man forbrugeren mest muligt.

/Polarfar