Test: Asus Eee PC 1015B

Bærbare d.  23. juni. 2011, skrevet af @ngler 8 Kommentarer.  Vist: 17955 gange.

Korrekturlæser: rehan09
Billed behandling: @ngler
Oversættelse: 

Pristjek på http://www.pricerunner.dk 1931,00
Produkt udlånt af: ASUS
DK distributør: Techdata

Layout / Design

 

 

Designet er klassisk Eee PC "Seashell", hvilket må siges at være et fremragende valg, da det har vist sit værd af de efterhånden mange Eee PC'er.  Egentlig betyder det formodentlig at formen er lidt buet som en musling. Det burde beskytte maskinen lidt mere, men er nok i praksis mere en design feature.


Asus er som mange andre producenter af bærbare formodentlige medejere af en virksomhed som laver microfiber støvklude. Ellers giver det ikke den store mening at man fortsætter at lave bærbare i spejlblank plastik, da det bliver støvet, fedtet og grimt i løbet af ingen tid. Heldigvis er håndledsstøtten og låget lavet ud af matte materialer (sandsynligvis aluminium) hvor der godt kan være et støvfnug i rummet uden at det kan ses på computeren. 

 

 

Skærmen er på 10", men desværre stadig en 1024x600 opløsning som vi har set det på utallige netbooks. Øverst er der et webkamera, med en lille smart on/off knap. Desværre kan den ikke vinkles.
Hvad gør man hvis man bygger en lille netbook, men stadig skal have plads til de mange klistermærker som ”sikkert” sælger dem?

 

 

Man sætter dem da bare endnu tættere på touchpadden. Resultatet på håndledsstøtten er der ikke meget plads som ikke har et klister mærke. Heldigvis kan de fjernes så 1015B fremstår noget mere elegant, med det matte sort imod metaldetaljerne.

 

Tastatureret er som chiclet design, eller på godt dansk, tasterne sidder som små øer, hvilket gør dem nemmere at ramme. Da 1015B er en netbook kan man ikke helt forvente et fuldt størrelse keyboard, men Asus var en af de absolut første med en netbook og de har lavet et hav af Eee modeller siden og det kan ses. Der er flere velovervejede features som viser at Asus har lavet netbooks i mange år. F.eks. er der en lille fn tast ved piltasterne. Når man bruger tastaturet f.eks. på en hjemmeside så er det smart at "fn" tasten sidder lige ved siden af ”page up” og ”page down” så man kan scrolle sine hjemmesider eller dokumenter med en hånd. F.eks er Asus ikke faldet for fristelsen og lavet en lille enter-knap. Den er i fuld størrelse og derfor noget nemmere at ramme når man skriver hurtigt. På samme måde er backspace heller ikke gjort mindre så man ikke kan ramme det når det går lidt hurtigt med tasterne.

Højre side

 

 

RJ45, kensington , en USB 2.0 og en USB 3.0 port , lyd ind og ud samt en kortlæser.

Venstre

 

 

 

Strøm, VGA, USB 2.0 og en HDMI port, samt huller til udluftning.

Fronten

 

 

Hele fronten har riller, hvor man bl.a. kan se to højttalere. Dog skal computeren tiltes lidt for at man kan se det, da den står skråt pga. bagenden er løftet lidt. Det giver dog en bedre skrivestilling når 1015B står på bordet. Ellers er der dioder i fronten der fortæller om WiFi, harddisk, strøm og om computeren er tændt. Ikke noget man dog kan se når computeren bruges da højre hånd dækker det. 

 

Bag batteriet kan man se et klistermærke der indikerer at det burde være muligt at få en med indbygget 3G modem. Det skal dog nævnes at modelnavnet er kun til at finde under batteriet på et klistermærke. Selve maskinen har ikke andet end Eee PC navnet - ikke noget med modelbetegnelse, hvilket sikkert er fordi så kan kabinettet bruges til de andre Eee PCer.

 

 

Knapper er der ikke mange af. Faktisk er der en todelt knap til venstre for skærmen, der gør det muligt at starte Express Gate (se under software-afsnittet), samt enable og disable trådløse forbindelser. Til højre for skærmen er powerknappen.

 

Sheik3n^
 
Elitebruger
Tilføjet:
26-06-2011 21:04:00
Svar/Indlæg:
359/63
Grafikdelen er jo ikke dedikeret? Det er jo en integreret del af APU'en?


@ngler
 
Redaktør
Tilføjet:
27-06-2011 07:56:29
Svar/Indlæg:
4033/364
#1

måske har du ret, omvendt er grafikdelen i APUen dedikeret til grafik og derfor skal CPUdelen ikke tage over (som normalt). Så i praksis er det dedikeret til grafik, det er bare smeltet sammen med CPU etc.


jappe
 
Erfaren rotte
Tilføjet:
28-06-2011 09:33:20
Svar/Indlæg:
26/2
Han har da helt ret, og det er en Eee og ikke en EEPC

At det er en APU gør det ikke til dedikeret!


@ngler
 
Redaktør
Tilføjet:
29-06-2011 11:55:16
Svar/Indlæg:
4033/364
#3

Eee er en Asus serie, som bl.a. indeholder EeePc (bærbar), EeeBox (stationær), Eee Pad (pad) etc. Den testede er en EeePC.

Ang. APU så er den lidt tricky, da man normalt kan kalde dedikeret grafik, noget med en GPU og egen hukommelse. I min optik er en APU en måde hvor man har smeltet det hele sammen for at spare data via systembussen (klogt nok)

I nogle af de forklaringer jeg har set omkring Fusion, så er der mulighed for at have dedikeret hukommelse til grafikken alene - ergo dedikeret grafik.


Men i AMDs whitepaper skriver de at der er en delt low latency hukommelse (mellem CPU og GPU) - dog har jeg intet kunne finde med størrelsen af denne. Omvendt skriver AMD også at i starten har den delt hukommelse er andelen til CPU / SIMD fast, hvilket teoretisk betyder dedikeret RAM.


Mit gæt er at AMD er interesseret i at gøre det lidt mere kompliceret for at det virker mere genialt.

til før omtalte whitepaper.

http://sites.amd.com/us/Docume...






Nittenti
 
Elitebruger
Tilføjet:
29-06-2011 12:55:10
Svar/Indlæg:
1495/34
#4

Jeg tror #2 hentyder til at du har en skrivebøf i overskriften til tråden -

Det hedder Eee PC og ikke EeePc, den eneste enhed de har i Eee serien uden mellemrum er EeeBox (ifølge Asus egne produktbeskrivelser)


@ngler
 
Redaktør
Tilføjet:
01-07-2011 05:23:14
Svar/Indlæg:
4033/364
#5

Oh, er rettet :)


jappe
 
Erfaren rotte
Tilføjet:
09-07-2011 08:53:39
Svar/Indlæg:
26/2
#4

Sikke en gang vrøvl!
I APU er der en integreret Radeon GPU,der er en del af processorens arkitektur, og dermed er det IKKE discret grafikløsning. Den er jo også henvendt til Netbooks


adennehy
 
Elitebruger
Tilføjet:
12-07-2011 03:02:19
Svar/Indlæg:
82/17
Desværre er prisen en del højere end i artiklen, edbpriser har den til 2500 kr. Der findes en model der hedder 1015BX til 2000 kr. De er måske ens?

Svaret blev redigeret 1 gang, sidst af adennehy d. 12-07-2011 03:16:03.