Introduktion
GIGABYTE X58A-OC er et socket 1366 bundkort designet specielt til overclocking. Der er tilføjet flere nye teknologier, der tilsammen gør det endnu nemmere at arbejde med OC under ekstreme forhold, og det indeholder en række funktioner som overclockerne selv har bedt om. Det skulle gøre det nemmere end nogensinde at tage verdensrekorder.
Bundkortet er udstyret med et Intel X58 chipsæt der understøtter high-end Intel Core i7 processorer, herunder den rekordstore Intel Core i7 990X Extreme Edition. GIGABYTE X58A-OC er i stand til at skubbe til grænserne ved at tilbyde eksempelvis 4-vejs grafik support (CrossfireX) og triple channel DDR3-hukommelse, der giver en enorm båndbredde på ram siden. Der er gjort ekstra meget plads omkring cpu'en til kølere, og lavprofil komponenter gør det nemmere at isolere elektronikken ved brug af ekstrem køling. Hukommelsespladserne er sat i en afstand som ikke forstyrrer grafikkort installation, og der sidder ikke mindre end 7 fire-bens Smart Fan-controllere, der giver overclockere mulighed for præcist at justere blæser hastigheder og derved kontrollere system temperaturen.
Gigabyte har eksisteret siden 1986, og stammer oprindeligt fra Taiwan, hvor det også er en del af det nationale aktiemarked. Vi kender dem nok mest for deres udmærkede bund- og grafikkort, men hvad de færreste nok ved er, at de faktisk også leverer komponenter til bla. Alienware og det nord-amerikanske computerfirma Falcon Northwest. Derudover producerer Gigabyte også udstyr som bærbare computere, optiske drev, LCD-skærme, keyboards, mus, køling komponenter, mobiltelefoner, netværks udstyr, kabinetter og PDA'er.
Vi kigger vider på chipset på næste side.