Test: Trendnet TEW-684UB

Netværk d.  27. februar. 2012, skrevet af KeeZor 1 Kommentarer.  Vist: 12981 gange.

Korrekturlæser: rehan09
Billed behandling: KeeZor
Oversættelse: KeeZor

Pristjek på http://www.pricerunner.dk 325,00
Produkt udlånt af: TRENDnet
DK distributør: MMD.dk

Software


Windows 7 kunne ikke selv finde en driver til netværkskortet, så i med CD'en, og ind med driver og software. Når man åbner Trendnet's medfølgende software, er dette det første vindue man mødes af.

 



Her får man et hurtigt overblik over den nuværende forbindelse.

Alle funktioner gemmer sig under de fem knapper øverst mod højre, som åbner et vindue under eller ved siden af hovedvinduet, når de aktiveres.



Site survey giver overblik over de trådløse netværk der er indenfor netværkskortets rækkevidde, meget overskueligt opstillet, og med mulighed for at se MAC adresse og hvilken kryptering der benyttes på forbindelsen. Til min overraskelse dukkede mit private netværk op i oversigten, på trods af at SSID broadcasting ikke er aktiveret. Det er altså ikke en fejl i softwaren at den øverste forbindelse ikke er navngivet.



Link information oplyser omkring signalkvaliteten, samt den nuværende mængde data der modtages og sendes fra netværkskortet.



Sidst men ikke mindst info, som viser versionen af software, driver og firmware, samt enhedens MAC adresse så man ikke skal have fat i netværkskortet for at finde den. Alt i alt meget overskuelig software, som samtidig indeholder en stor mængde værktøjer, Det ses ikke ofte at de to ting kombineres fornuftigt i software af denne type. Det er muligt at styre netværkskortet vha. Windows egne netværksindstillinger, så snart driveren er installeret.

 

Salty
 
Elitebruger
Tilføjet:
29-10-2012 08:08:36
Svar/Indlæg:
330/33
"Trendnet har hovedkvarter i Torrento, Californien og underafdelinger i Tyskland, Mexico, Columbien, Brasilien og Taiwan."

Byen i Californien hedder "Torrance"
Og så slog det mig samtidigt - Hvor fa'en ligger Columbien? 😲