Diverse d. 03. november. 2011, skrevet af Pizzadude 0 Kommentarer. Vist: 10605 gange.
Her på siden får vi meget forskelligt til test, lige fra de nyeste og dyreste high end grafikkort, bundkort og bærbare og til diverse mindre stykker elektronik og gadgets. I dag skal vi se på noget i sidstnævnte kategori, nemlig en smart lille kortlæser fra Kingston. Selv om det er et lille produkt er det praktisk at have ved hånden, og noget som undertegnede ofte bruger i hverdagen. Lige præcis denne kortlæser er desuden ekstra interessant, da den har en USB 3.0 forbindelse, og dermed kan læse data noget hurtigere end hvis man benyttede USB 2.0, som de fleste digitale kameraer har.
Hvis man interesserer sig bare en lille smule for computere, har man uden tvivl hørt navnet Kingston før. Når det kommer til RAM, flash hukommelse og SSD diske, er der kun ganske få andre producenter, der kan måle sig med Kingston. Men en omsætning på den gode side af 4 mia. dollars er det altså en sværvægter vi har med at gøre, og i langt de fleste hjem er der nok en Kingston produceret hukommelsesmodul, enten som RAM eller hukommelseskort, eller som komponent i en printer, MP3 afspiller eller andet.
Anmeld
Information