Layout / Design
Designet på dette ATX bundkort er meget lig de andre MSI bundkort der har været en tur igennem HwT-møllen. Designet er holdt i sorte og blå farver, med et stænk af aluminium på kølerprofilerne.
Bundkortet er et normalstørrelse ATX. Det kommer med 4 RAM DIMMs, 4 PCIe sokler og en AM3+ sokkel. På North- og Southbridgen samt MOSFETs er der kølerprofiler som alle 3 er forbundet via en heatpipe så de bedre kan komme af med varmen.
Designet er meget stilrent, der er ikke nogen farver der stikker i øjnene, som man f.eks. så i gamle dage på Gigabyte og DFI's bundkort hvor det galdt om at få så mange farver på som muligt.
Hvis man kigger under den nederste PCIe sokkel, sidder der 3 knapper. Der er fra venstre en OC-genie knap, en reset knap og en power knap. Med OC-genie knappen kan man aktivere den indbyggede overclockings funktion som MSI tilbyder.
Kigger man derimod på bundkortet fra siden af ser man at alle SATA portene er vinklet 90 grader. Det er super lækkert da eventuelle SATA stik dermed ikke vil sidde i vejen for lange grafikkort.
På den anden side finder vi I/O panelet. På dette finder du følgende tilføjelsesmuligheder:
- 1 x PS/2 Keyboard port
- 1 x PS/2 Mouse port
- 1 x Claer CMOS button
- 1 x Coaxial SPDIF-out
- 1 x Optical SPDIF-out
- 4 x USB 2.0 ports
- 2 x USB 3.0 ports (blue)
- 2 x eSATA / USB 2.0 Combo ports
- 1 x RJ45 LAN Jacks
- 1 x 6 in 1 audio jack
Læs med på næte side hvor jeg giver et billede af bundkortets BIOS/EFI...