Layout / Design
KFA2 MDT X5 GTX 560 Ti er det første grafikkort med en heldækkende metal køler jeg har testet, og det er en interessant ide men ikke helt genial, dette kommer jeg tilbage til. Idet køleren er lavet af metal er kortet meget solidt og modsat plastik giver det sig ikke i kanten. Desværre rammer de forskellige stykker metal hinanden når man håndterer kortet, hvilket resulterer i en metal-mod-metal lyd.
Køleren benytter modsat MSIs populære Twin Frozr, kun en blæser og resultatet er mere støj. I idle kan kortet vanen tro ikke høres, problemerne starter så snart der skal skubbes pixels, blæseren skruer op på 2700 RPM og resultatet er uundgåeligt. Det er ikke et specielt larmende kort men absolut ikke ligeså stille som jeg er vant til, en anden ting jeg gerne vil nævne er at da blæseren er lille, har den også den klassiske høje tone når den arbejder hvilket er ekstra irriterende.
I idle ligger kortet stabilt på 43 grader hvilket jo er ganske udmærket, når der skal skubbes pixel rundt ender vi på 73 grader hvilket ligeledes er en god lav temperatur. Efter at have overclocket kortet lavede jeg endnu en varme test og igen nåede jeg kun 73 grader. De fleste moderne kølere fungere tilsyneladende ved at skrue op for hastigheden ved en bestemt temperatur, og 73 grader er temperaturen KFA2 har valgt.
Nu til min lille anke jeg nævnte tidligere, idet køleren er lavet af metal bliver den også varm når kortet arbejder. Resultatet er ganske enkelt at hele metalpladen kommer til at fungere som en radiator inde i kabinettet, ydermere har kortet ikke mange kølerribber i toppen, hvilket betyder at meget af luften skubbes ud i kabinettet. Det kan derfor ikke anbefales at benytte dette kort i kabinetter med lavt air flow.
Langs siden på kortet finder vi 2 stk. 6-pin strømstik og ikke i bunden hvor andre producenter til tider placerer dem, så det er meget fint.
I fronten finder vi kortets party trick, 4 styk Mini HDMI, 1 Displayport og en DVI udgang. I test-afsnittet forklarer jeg hvorledes MDT systemet fungerer og tester naturligvis ydelsen med flere skærme.