Test: Corsair Vengeance 1300 headset

Lyd d.  03. januar. 2012, skrevet af Emillos 12 Kommentarer.  Vist: 8945 gange.

Korrekturlæser: rehan09
Billed behandling: svedel77
Oversættelse: rehan09

Pristjek på http://www.pricerunner.dk 588,00
Produkt udlånt af: Corsair
DK distributør: Coferro.dk

Test

 

Testen er kørt på min stationære computer, på et ASUS Crosshair IV Formula bundkort, der har integreret Creative SupremeFX X-Fi lyd. Derudover er headsettet også testet på min HTC Desire smartphone.


 

Komfort

Som tidligere nævnt, er kunstlæderet på bøjlen og på hørebøfferne blødt og rart. Headsettet sidder godt fast,  og der slipper næsten ingen lyd ind eller ud af hørebøfferne, hvilket er belejligt, hvis man sidder i et støjende miljø såsom til LAN - eller hvis damen sender ordrer i en lind strøm. Generelt er det rigtig behageligt at have på. Jeg har ikke testet det i adskillelige timer i træk - men umiddelbart bør det ikke være et problem, at have det på mange timer ad gangen.

 

Gaming

I Counter Strike er der rigeligt med smæk på, når man tømmer magasinet i et automatvåben, og lyden er klar og tydelig. Det er relativt let at høre, hvor diverse fodtrin kommer fra, så her opfylder headsettet sit job. I Battlefield 3, er der også godt gang i eksplosionerne, når man spæner gennem gaderne, og granaterne flyver om ørerne på en. Når man hører riffelsalverne i det fjerne, føles det nærmest som om, at det er én selv, der sætter livet på spil i verdens brændpunkter.

Både tale og råb går også helt fint igennem til modtagerne i diverse spil, og andre programmer såsom Skype. Jeg synes dog ikke umiddelbart, at baggrundsstøj blev sorteret voldsomt meget fra.

 

Musik

Da Corsair lover, at Vengeance 1300 brillierer i de lave toner, har jeg smækket en gang L.O.C. - Libertiner og Suspekt - Elektra på. Begge albums er relativt dystre og dybe, og gengives flot. Bassen er god, og samtidig tilpas stram, at det ikke tager overhånd. Den kunne godt være en tand dybere, men det er smag og behag. Selvom der spiller baselementer samtidig med diverse mellemtoner, bliver lydbilleder ikke mudret. Det virker desuden som om der er en god dybde i lydbilledet. Også diskanten er tilpas - klar uden at være for skarp: Aloe Blaccs vokal i I Need A Dollar, går helt klart igennem. Det samme med Jack Johnsons klingende guitarspil.


Der findes helt sikkert headsets, nok primært dyrere af slagsen, med bedre lyd - men det er min vurdering, at lyden er rigtig god for sin klasse.

lonki
 
Superbruger
Tilføjet:
03-01-2012 13:28:57
Svar/Indlæg:
190/29
Hvis jeg må tilføje lidt til testen :) så har jeg selv Corsair Vengeance 1500 USB 7.1 og det er helt klart det bedste headset jeg har haft gennem tiderne. :) Dejligt med indbygget lydkort og virkelig godt software til at konfigurere det med - desuden et lidt andet design (nogle ville måske sige pænere?) kan fx høre nøjagtigt hvor skudene osv. kommer fra i Bf3!


rudian
 
Overclocker
Tilføjet:
03-01-2012 16:48:14
Svar/Indlæg:
223/0
"mens det er de færreste, der kan høre lyde op mod de 20000 kHz"

Helt enig, det tror jeg faktisk IK der er nogen der kan ;)


Tha_noob
 
Elitebruger
Tilføjet:
03-01-2012 17:10:10
Svar/Indlæg:
3854/175
#2 Ved faktisk at der er en fra hwt crew som kan høre op til 28000 kHz, det mener jeg han sagde han skulle være testet til 🙂


The
 
Chefredaktør
Tilføjet:
03-01-2012 18:16:07
Svar/Indlæg:
4741/1690
#3

Det tror jeg ikke helt på - han har nok bare tinitus... 😀


Anzelz
 
Elitebruger
Tilføjet:
03-01-2012 20:38:19
Svar/Indlæg:
2343/272
Jeg savner stærkt et referenceheadset (eller bare hovedtelefon). Det er utrolig let at blive farvet af lyden hvis man ikke har noget at sammenligne med. Derudover kan jeg ikke se hvornår desiren er anvendt?
Ellers velskrevet anmeldelse :)


Reno
 
Overclocker
Tilføjet:
03-01-2012 21:16:01
Svar/Indlæg:
256/15
Jeg er helt enig med #5 - Et referenceheadset kunne være nice! 🙂

Men jaeh god anmeldelse. Jeg mangler et kvalitets headset efter mit andet (i træk!) får løs forbindelse ved den controler hvor man skruer op og ned. Møg irriterende! ☹


Tha_noob
 
Elitebruger
Tilføjet:
03-01-2012 21:16:45
Svar/Indlæg:
3854/175
#4 Du siger bare til når du ikke kan høre hyletonen mere.

Hvornår skal jeg sige stop? 😎


Emillos
 
Overclocker
Tilføjet:
03-01-2012 21:55:01
Svar/Indlæg:
14079/622
Den primære sammenligning er nok mit Steelsound 5Hv2, samt mine Creative Gigaworks T3 højttalere. Jeg har dog ikke nogen alenlang referenceliste, og tester normalt heller ikke lydprodukter. Men jeg håber, at anmeldelsen er brugbar alligevel 🙂.


->#6

Enig - mine SteelSound led af det samme. Om disse vil gøre det samme med tiden, er umuligt at sige. 😕


Reno
 
Overclocker
Tilføjet:
04-01-2012 14:02:25
Svar/Indlæg:
256/15
- #8 Jamen helt sikkert en anmeldelse der kan bruges til meget. Jeg tror jeg satser på det her, og evt. et ASUS Xonar Essence STX lydkort hvis pengene bliver til det =) (ellers må jeg se på noget Auzentech X Fi Forte-7.1, ASUS Xonar D2X, eller Creative SB X Fi titanium Fatal1ty Pro)

- Der er jo ikke så meget man kan gøre end at prøve ad og se om det virker 😕 Men her inden for det sidste års tid er jeg blevet mere og mere vild med Corsairs produkter. 😲


Svaret blev redigeret 2 gange, sidst af Reno d. 04-01-2012 14:06:06.


noaim
 
Elitebruger
Tilføjet:
04-01-2012 16:52:39
Svar/Indlæg:
2155/123
jeg har lige bestilt dette headset så er spændt på hvordan og hvor ledes 🙂


Emillos
 
Overclocker
Tilføjet:
04-01-2012 18:46:33
Svar/Indlæg:
14079/622
->#9 & #10

Fedt, i må meget gerne skrive jeres vurdering her, når i får dem. Jo flere ører, des bedre 🙂


#12
Reno
 
Overclocker
Tilføjet:
04-01-2012 20:20:39
Svar/Indlæg:
256/15
#11 helt sikkert. Will do.. 🙂