Test: Shuttle XH61

Barebones d.  17. februar. 2012, skrevet af freak_master 1 Kommentarer.  Vist: 19796 gange.

Korrekturlæser: comicsdk
Billed behandling: svedel77
Oversættelse: comicsdk

Pristjek på http://www.pricerunner.dk 1177,00
Produkt udlånt af: Shuttle
DK distributør: PC-Lager

Chipset  H61


Som det er reglen for Intel, så hører der et nyt chipset med til hver ny generation cpu. Eller rettere flere forskellige chipsets, alt efter hvilken kundekreds man sigter efter. Der er jo ingen grund til at udstyre bundkortet med Bluetooth, SATA-600 og andet top-grej, hvis brugerens krav ligger i niveau med en gennemsnitlig kontor-PC. Så derfor laver Intel, ud over topmodellerne H67, P67 og Z68 en række chipsets beregnet på mindre krævende computere.

 



H61 chipsettet er det mindste og billigste i sokkel 1155 serien. Der er så at sige skrabet i bund med hensyn til udvidelsesmuligheder, porte og ekstraudstyr. Heldigvis er systemet godt hjulpet af 2. generations Core cpu'erne, der har kraftig indbygget grafikchip og memorycontroller. Så resten af historien handler om hvilke andre muligheder man har for at udvide sit system.

Er man utilfreds med Intel HD grafikken kan man naturligvis stadig sætte et PCIe grafikkort i, da grafikkontrolleren er indbygget i cpu. Der er understøttelse for dual-channel DDR3 ram op til 1333MHz, hvilket burde give rigeligt med båndbredde. Til gengæld må du nøjes med kun 6 ekstra PCIe lanes til udvidelseskort, ingen native PCI understøttelse, kun 4 SATA-300 porte, og endelig er der "kun" 10 USB 2.0 porte. De fleste producenter vil nok vælge at montere en PCIe-til-PCI bridgechip så man kan få PCI porte alligevel. Ganske som man er nødt til på H67 og P67 bundkort, der heller ikke supporterer PCI. H61's større brødre har mindst 8 ekstra PCIe lanes, 14 USB 2.0 porte og minimum 6 SATA. De store modeller har tilmed indbygget SATA-600 som standard. Du må også undvære mere hardcore funktioner som RAID og avanceret harddiskstyring.

Gør det så H61 til et totalt latterligt ubrugeligt stykke hardware. Nej, slet ikke. Du får en kompakt platform med alle grundlæggende funktioner indbygget, og nogle få udvidelsesmuligheder. Og hvor mange af os gider egentlig opgradere på en kontormaskine når der er indbygget lydkort, gigabit ethernet, USB porte nok til husbehov og det hele styret af en af de kraftige 2. generations Intel Core cpu'er. Enkelte producenter har endda valgt at udstyre deres H61 bundkort med USB 3.0, og så har man altså en ganske slagkraftig pakke til en billig penge.

 

/polarfar

SoundWave
 
Elitebruger
Tilføjet:
19-02-2012 19:15:33
Svar/Indlæg:
3011/103
Er det muligt at køre med to skærme på én gang med den?

Edit: Det kan man godt ifølge Shuttles egen hjemmeside.


Svaret blev redigeret 1 gang, sidst af SoundWave d. 19-02-2012 19:17:11.