Test: Gigabyte GA-8AENXP-D 925XE

Bundkort, Intel d.  23. februar. 2005, skrevet af Lockheed 0 Kommentarer.  Vist: 8723 gange.

Korrekturlæser: 
Billed behandling: 
Oversættelse: 

Pristjek på http://www.pricerunner.dk 
Produkt udlånt af: Sd-Data A/S
DK distributør: Sd-Data A/S
Produktet er venligst udlånt af: www.gigabyte.com.tw
Produktet distribueres i DK af: www.conta.dk
Link til producentens website: www.gigabyte.com.tw

Chipset


Vi har tidligere haft fat i Intels 925X chipset og 925XE byder ikke på meget nyt i forhold til dette. Forskellen på 925X (Alderwood) og de lidt ældre chipset kan ses på følgende billede.



Intel High Definition Audio er at finde på alle de nye chipsets, og også i 925XE. Hvad der dog ikke fremgår af tabellen er, at sydbroen skal være kombineret med et lyd-codec, der understøtter High Definition Audio for at fungere med alle features. Dette gælder over hele linjen og betyder at High Definition Audio ikke nødvendigvis er en selvfølge fordi man benytter ICH6 Southbridgen. Det er altså værd at kigge godt efter inden man investerer i nyt bundkort, hvis man vil have alle lækkerierne fra High Definition Audio med.

Udover lyden er Gigabit LAN også en gennemgående feature på alle de nyligt fremkomne chipsets og vi ser også, at PCI Express er den eneste type grafikkort der, understøttes. Altså er det nødvendigt med et nyt grafikkort, hvis man gerne vil skifte bundkort til et 925XE.

Endnu en af de nye teknologier, der har været talt mangt og meget om gennem de sidste par måneder er DDR2 RAM. Intel har helgarderet sig i det det kun er på 925X og 925XE bundkortene hvor det er et krav, at man investerer i DDR2. Udgaver baseret på 915 Grantsdale chipsettet fås til både DDR2 og også de ældre almindelige DDR RAM. Enkelte bundkortsproducenter har valgt, som da vi skiftede fra SD-RAM til DDR-RAM, at sætte sokler til begge typer på bundkortene, for dermed at give folk mulighed for en evt. senere udskiftning af deres RAM.

Dette kan undre, da Intel massivt har satset på DDR2, men det skal uden tvivl ses i lyset af at mange RAM producenter har satset meget lidt på DDR2 eller simpelthen ikke har nået at omstille produktionen. Ved at køre DDR2 langsomt ind på markedet kan man minimere de flaskehalse som ellers kan opstå når ny teknologi tager over for gammel. Det problem ser man tydeligt lige nu, hvor high-end grafikkort kun kommer til PCI Express imens brugerne skriger efter AGP-kompatible grafikkort. Denne manglende føling med markedet har eksempelvis sat ATI på overarbejde og de har måttet konstruere en PCI Express til AGP bridge (Rialto) for at de nyere grafikkort kan komme på markedet i AGP-standard.

For at komme tilbage til DDR2-problematikken ser den dog ud til at være løst flot ved at Intel på den måde har kørt det blidt på markedet. Udbuddet er ved at være ved at finde og flere producenter har virkelig gjort deres for at lancere spændende DDR2-løsninger til entusiasterne. Det har allerede nu givet DDR2-moduler med meget lave timings og for nylig kunne Kingston fremvise et DDR2-modul, som kørte 866MHz DDR med CL4 4-4-12 timings! Endnu er dette dog ikke moduler, som er klar til at komme på markedet, men Kingston siger at dette kan ske hurtigt når blot markedet har bundkort, som kan klare den høje busfrekvens. Det går der dog nok noget tid med for skal disse moduler køre synkront er vi oppe på 1.73GHz FSB...

Så langt er vi dog ikke indtil videre, men med introduktionen af 925XE chipsettet stiger vi til 1066MHz FSB. 925XE chipsettet er blot et 925X chipset, som kan køre 1066MHz FSB. Der er ikke tale om en anden fabrikationsproces og Intel har tilsyneladende så megen "luft" at man uden problemer kan hæve frekvensen på de eksisterende chipset. En lille forskel er dog at 925X chipsettet er låst i hardware så man ikke kan benytte den nye 3.46GHz CPU i det, hvorimod 925XE naturligvis tager glædeligt imod den nye CPU.

At hæve frekvensen til 1066MHz gør at båndbredden stiger fra 6.4GB/s til 8.5GB/s. Udover denne forbedring skulle man også hente lidt lavere latency da DDR2-533 RAM nu kører synkront med FSB'en. På 925X må man nøjes med asynkron bus når de 533MHz fra RAM skal sammenkobles med en 800MHz FSB. Dette skulle yderligere give performance på omkring 5 % og da den højere båndbredde i real world applikationer skulle give omkring 5 % ekstra ydelse begynder der at blive god grund til at glæde sig over 925XE. Man skal dog huske på at mange applikationer skal "tilvænnes" den højere FSB og dertil vil man nok først virkelig se en forskel når clockfrekvensen for Pentium 4 processoren stiger. Det skulle i hvert fald være sikkert at de næste Intel chipsets - Lakeport og Glenwood - vil have 1066MHz FSB og muligvis også support for DDR2-667, spørgsmålet er så bare om den nye 6xx-serie eller dual-core CPU'en Smithfield vil understøtte den høje FSB. Indtil videre siger Intels talsfolk at dette ikke vil være tilfældet...

Men tilbage til chipsettet. Går vi lidt tættere på selve chipsettets opbygning ser det ud som følger.



Fælles for alle de nye chipset til Sokkel 775 er, at de har en ny og forbedret sydbro kaldet ICH6 i modsætning til den tidligere ICH5. Indbygget i ICH6 er som tidligere nævnt High Definition Audio med mulighed for op til otte separate lyd kanaler.



Derudover er der også support for op til fire S-ATA porte, mod de tidligere kun to i ICH5. Ydermere så supporterer de ikke kun harddiske, men nu også optiske drev. Det er dog stadig kun S-ATA 1 med hastigheder op til 150MB/s, som er indlagt i chippen.

Udover standard ICH6 sydbro chippen, fås der i stil med den "gamle" ICH5 chip også specielle udgaver, bl.a. ICH6R med support for RAID0, 1, og 0+1 og også en ICH6W/RW, som skulle have indbygget Wireless teknologi. Rygterne vil dog vide, at Intel endnu ikke har helt styr på denne trådløse teknologi endnu.

Et stort minus ved chipsettet her efter min mening er, at det kun understøtter én IDE kontroller. Det vil sige, at har man eks. Et DVD-drev og måske en brænder, ja så er der ikke plads til ens IDE harddiske og man skal ud og anskaffe en kontroller til disse. Jeg har meget svært ved at se hvorfor det skulle være så svært lige at putte bare en IDE kontroller mere på. Det må formodes, at ikke alle endnu har skiftet til S-ATA diske.

Nok om det tørre teori, lad os få kigget på hvad der er med i kassen....