Zalman
Zalman havde masser af lækkerier på deres stand.
Blandt andet viste de deres nye UFO kølere frem. Det var stadig 120mm modellen, men nu findes den også i en Fatal1ty udgave, med hele tre heatpipes. De nye kølere er i en ny frisk farve. Fatal1ty køleren er rød, og den almindelige model kkan nu købes i blå.
Zalman viste også en ret voldsom køler frem. CNPS8000 er navnet på denne djævel. Til trods for den enorme størrelse, er køleren faktisk ikke overdrevet tung. Alu-udgaven vejer ca. 300gram og kobber-modellen vejer ca. 500gram.
Mange husker nok Zalmans enorme kabinet som køler alt via heatpipe teknologien, hvor man bruger kabinettet som køleprofil. De arbejder videre med ideen, og er nu kommet med en mindre udgave samt en noget større.
TNN300 hedder den lille model, og den er helt klart noget kønnere at se på som et kabinet.
Ydelsen i forhold til den ældre model melder historien ikke noget om, men vi ser da frem til at teste den her på redaktionen.
TNN800AF er en kæmpemodel. Den stod monteret med hele fire Opteron processorer, og man spærrer godt nok øjnene op når man ser den.
NorthQ vs Zalman > vi var jo naturligvis nødt til at undersøge sagen, og udmeldingen var klar:
De mener NorthQ stjæler deres design, og bryder patentet. Vi fik også at vide at der blev arbejdet på sagen for at få det stoppet!