Test: CeBit 2005 Dag 5

Messer d.  14. marts. 2005, skrevet af Sajmon 8 Kommentarer.  Vist: 10734 gange.

Korrekturlæser: 
Billed behandling: 
Oversættelse: 

Pristjek på http://www.pricerunner.dk 
Produkt udlånt af: Sd-Data A/S
DK distributør: Sd-Data A/S
Vi kom tilfældigvis forbi XFX's stand, hvor en mand ved navn Oliver Baltuch stod og forklarede om en ny teknologi som vil revolutionere SATA-RAID setups for fremtiden. Produktet, i form af en flok controller-kort til Serial-ATA harddiske, som ikke alene er 100% hardware-baserede, men samtidigt også understøtter hot-swapping. Det vil sige - ingen driverdisketter/CD'er eller kompatibilitetsproblemer. Til opsætning af controlleren, medfølger der selvfølgelig et stykke software, men alle problemerne og det enorme tids- og pengeforbrug på og med WHQL-Certificering, er i dette tilfælde, en saga blot. Produktet er lavet og prissat med henblik på retail-salg, og det vil sige at slutbrugeren er i højsædet, som NetCell gjorde meget tydeligt opmærksom på. Prisen for en 3 ports controller ender på ca 150 Euro, og 5-ports løsningen ville ende på ca. 199 Euro.



En ting der er vigtig at forstå, er at det specielle ved denne controller, er at den indbyggede processor kan emulere en harddisk i tilfælde af nedbrud, samt at man ikke behøver bruge flere timer på at formatere og partitionere diske som med konventionelle RAID-controllere. Har man f.eks en harddisk med operativsystem på, som fungerer, og man vil udbygge den tilgængelige plads/hastighed/sikkerhed med flere diske, monterer man blot controlleren og diskene, og starter maskinen og konfigurationsværktøjet op. Sker det utænkelige at en disk dør under drift, tager emuleringen over, og man får en besked - enten over email eller på skærmen på maskinen. Man kan derfor - uden at stresse - skifte disken og fortælle konfigurationsværktøjet at der er skiftet en disk og at det skal være så venligt at genopbygge RAID array'et.



Under normale omstændigheder kan der sagtens gå 2-3 timer med at opbygge et RAID-array og partitionere/formatere det. NetCell teknologien tager ca 15 sekunder at sætte op, og så kører konfigurationen i baggrunden uden brug af CPU-rescourser, da controlleren jo selv har en Chip indbygget til at klare belastningen. Når så data'ene er fordelt over alle drev, er man oppe på fuld kapacitet/hastighed, som kun vil være begrænset af diskenes fysik - dvs pladernes roteringshastighed og læsehovedernes evner.

Jeg er nok ikke den eneste der sidder og drømmer om opgraderingen fra 1 single 74GB Raptor til 5 x 74GB Raptor i RAID5 og hvor opsætningen ikke tager mere tid end opstart af ens PC + 30 sekunder. Der er jo som bekendt en disk der går fra til paritet, men vil man have ekstreme hastigheder, må man ofre sig lidt for sagen.



XFX har lagt stor vægt på at lancere NetCell, og mener selv at deres navn vil hjælpe til med at promovere det. XFX er jo i forvejen kendt for grafikkort, og under samtalen med henholdvis Keith Williams, og for en kort bemærkning, deres nordeuropæiske salgs- og marketingsansvarlige Halyna Chudzij, blev vi lovet at både NetCell og grafikkort er noget vi kommer til at se mere til, fra deres side.
Tom
 
Superbruger
Tilføjet:
14-03-2005 13:32:36
Svar/Indlæg:
428/81
Sajmon, er du stadig stiv?

Münchener Bier Halle - Uha - mindes vores Intel møde sidste år hvor vi overtalte dem til at kalde deres næste chipset "Kvickley";)



mr.don
 
Elitebruger
Tilføjet:
14-03-2005 14:19:06
Svar/Indlæg:
1762/36
Der mangler et par sider... Der er kun introduktionen, og den der seasonic 3d skærm...



The
 
Superbruger
Tilføjet:
14-03-2005 20:08:14
Svar/Indlæg:
438/66
Ser for nice ud!



BiRdX
 
Elitebruger
Tilføjet:
14-03-2005 22:10:46
Svar/Indlæg:
302/71
Ahem... Nu ved jeg ikke om forfatteren er ATI-liderlig, men jeg var selv der nede torsdag og nVIDIA var tydeligvis mere synlig blandt de besøgende end ATI. Udover at der var flere nVIDIA tasker i billedet, så var nVIDIA's stand noget mere aktive, hvorimod ATI's stand var noget der lignede en øde ørken. Nu er det her måske bare en ligegyldig grund til at skrive noget, men jeg var mere skuffet over ATI en nVIDA.



fiend
 
Superbruger
Tilføjet:
14-03-2005 22:21:13
Svar/Indlæg:
120/26
Er jeg den eneste der spørger :"Stjal i virkelig INGENTING?" :D ?



B@NG
 
Elitebruger
Tilføjet:
15-03-2005 14:28:25
Svar/Indlæg:
3640/1231
#3 > Er det også :e

#4 > Well det vil nok være forkert at sammenligne ATi og nVIDIA på messen i år. De er jo vidt forskellige.
nVIDIA kører klatten som de plejer i en hal, hvor de har deres største kunder som POV-Albatron-AOpen osv. rundt om sig.

ATi har valgt at gøre et stort nummer ud af deres 20års jubilæum, hvor de derfor så viser hele samlingen frem, som hvis den stod på et museum.
Beliggenheden er meget uheldig, men der er da nogle ret fede events derinde :e

#5 No comments :p



Spiffen
 
Elitebruger
Tilføjet:
15-03-2005 22:52:28
Svar/Indlæg:
3162/78
Fuck den W800 er godt nok stor...

aje hvor ville jeg gerne har været der nede!



BiRdX
 
Elitebruger
Tilføjet:
17-03-2005 10:34:47
Svar/Indlæg:
302/71
#6 Ok... rigtigt nok... havde ikke lige tænkt over det. Bare det at da jeg var inde på ATI's museum var der sq flere skeletter end levende mennesker.