Introduktion
I dag skal vi kigge, på noget som vi ikke så tit har til test her på HWT.DK. Vi har fået en Shark Gaming maskine til test, det er en komplet maskine (uden skærm, mus og tastetur), fyldt med noget af det nyeste hardware. Maskinen er baseret på MSI Z77A G43 ATX Military Class bundkortet, men spørgsmålet er hvor meget power vi kan forvente af en Silent Shark Brutality i5 3570K maskine.
Maskinen kan konfigureres, efter eget ønske og behov, så som grafikkort, ram og harddiske.
Sharkgaming er et firma startet i oktober 2009. De startede deres firma med en vision om at kunne konkurrere og tilbyde bedre løsninger end de normale spillere på markedet. I deres øjne manglede der en spiller som kunne tilbyde PC systemer designet til gamere baseret på kvalitetskomponenter. Et af deres hovedpunkter som de mener de klarer bedre end andre mærker, er den service deres produkter bliver solgt med, nemlig: 2 års hardware garanti, dag-til-dag mail besvarelse, gratis web-chat/tlf. support; fordele som toptunede, perfekt afbalancerede samt stabilitetsoptimerede og -testede systemer, bygget af kompetente specialister med kernekompetence i produktet.
Kig med på næste side hvor maskinen bliver vist i detaljer.