Test
Følgende testsetup/maskine er benyttet til testen af kortet:
|
Model |
Hastighed/Driver
|
Operativsys. |
Windows 7 Ultimate 64-bit fuldt opdateret |
|
Processor |
Intel i7 965 Extreme |
3700MHz |
Bundkort |
Gigabyte X58-OC |
|
RAM |
Corsair Dominator 3x2 GB |
1600MHz CL8-8-8-24 |
Strømforsyning |
Zalman ZM850 |
850 watt |
Kabinet |
Silverstone Raven RV-02 |
|
Grafikkort |
|
|
Sammenlign. |
EVGA GTX 670 SC |
ForceWare 301.34 |
|
HiS IceQ HD 7870 1 Ghz |
Catalyst v. 12.4 |
|
KFA2 MDT GTX 580 |
ForceWare 296.10 |
|
MSI GTX 680 |
ForceWare 301.10 |
|
MSI R7970 Lightning |
Catalyst v. 12.3 |
|
AMD HD 7870 |
Catalyst v. 12.2 |
|
AMD HD 7850 |
Catalyst v. 12.2 |
|
AMD HD 7970 |
Catalyst v. 12.2 |
Testsoftware:
-
3DMark Vantage
-
3DMark 2011
-
Stalker: Call Of Prypat DirectX 11 benchmark tool
-
FurMark 1.9.2
-
Heaven benchmark 2.5 tool
-
Crysis 2
-
Batman Arkham City
-
Battlefield 3
OBS:
Nvidia kortene er de eneste, der kan benytte PhysX teknologien, hvorfor de har en fordel i 3DMark Vantage. Derudover skal det nævnes, MSI R7970 Lightning kortet er overclocket med 150 Mhz.
Bemærk desuden, at grafikkortene er testet med forskellige drivers, da benchmarkene er kørt ved hver enkel anmeldelse, hvorfor der kan være afvigelser i den målte ydelse, kontra de tal der ville komme, hvis alle kort var testet med samme driver.
3DMark Vantage:
Benchmark fra finske FutureMark 3Dmark Vantage - finnerne kan andet end lave gode fiskeknive og woblere. Vantage er en "ægte" DirectX10 benchmark, som ikke er bagudkompatibel med DirectX 9.0c, så her er Windows Vista eller Windows 7 platformen den eneste mulighed for at afvikle testen. Vantage er flot at se på, men samtidigt også ekstrem hård mod grafikkortene. Stilen er ændret til en lidt mere cartoon-agtig type - hvorfor vides ikke. Jeg foretrækker selv naturtro tests, såsom Call of Juarez. Samtidigt kan jeg ikke se, hvorfor der er inkluderet CPU-tests, når det det drejer sig om, er test af grafik. Hvorom alting er, lad os se hvordan kortet klarer sig i denne test.
(Tallene opgivet er GPU scoren).
Nå, lad os kigge lidt på, hvad den nye chip kan. Ikke overraskende er GTX 670 en smule langsommere end GTX 680, men forskellen er meget lille med dette overclockede kort.
3DMark 2011:
3DMark 2011 er den nyeste version af FutureMark's berømte benchmark program. Programmet tester i DirectX 11, og benytter blandt andet høj og lav tesselation, post-processing, belysning med skygger, fysik simulering med "hårde" og mange objekter samt fysik med bløde objekter beregnet med DirectCompute. Jeg har testet i de 3 forud konfigurerede settings Entry, Performance og Extreme.
Tallene opgivet er den samlede score.
I første del af 3DMark 2011 testen er GTX 670 ligeså hurtigt som MSI's overclockede 7970 lightning kort. Mens kortet faktisk er en del hurtigere, når man kun kigger på extreme testen.
Stalker: Call Of Pripyat:
Stalker:Call Of Pripyat benchmark er et DirectX 11 benchmarktool fra GSC Game World i Kiev, Ukraine. Firmaet står bag STALKER: Shadow of Chernobyl, STALKER: Clear Sky og STALKER: Call Of Pripyat. Denne benchmark er baseret på den sidstnævnte og presser igennem 4 deltests, grafikkortenes evner til det yderste. De 4 deltests består af en test, hvor grafikmotoren kører om dagen, en om natten, en i uvejr med regn og torden og mange reflektioner i materialer og en i høj solskin. Dette sikrer, at grafiktesten bliver yderst omfattende, da alle kortets evner testes igennem. Da testen kører under alle de forhold man vil møde i et spil, synes jeg, at det er en af de mest retvisende grafiktests, der findes pt. I denne test er højere fps bedre end lavere. I referencetestgrafen har jeg kun medtaget værdierne for Day-delen af testen, da vi ellers skulle se på 12 små billeder.
I Stalker testen er forskellen på GTX 670 og 680 utroligt lille.
FurMark 1.9.2:
FurMark er en meget brugt benchmark på flere forskellige testsider - og det er med god grund. For FurMark indeholder både en benchmark, samt en burn-in/stability testfunktion. Den kan endvidere tage screenshots undervejs ved at trykke på F9, hvilket er meget praktisk. Samtidigt skriver den løbende en temperaturgraf over GPU'ens varmetilstand og det er endnu et plus ved at benytte denne test. Ydermere er det testens eneste OpenGL-benchmark og derfor den eneste der siger noget om, hvor godt producenterne har integreret OpenGL optimeringer i GPU'erne. Dette er vigtigt at vide for dem, der kører Linux eller anden Unix eller har brug for at rendere OpenGL professionelt i applikationer, hvor selve renderingen smides ned på GPU'en. Oveni så er FurMark klart den benchmark, der brænder grafikkortet allervarmest hurtigst muligt. Og det er også en fordel, når man skal finde et grafikkort's præcise smertegrænser for overclockning. Desuden er FurMark en OpenGL 2.1 benchmark og da GTX-285 kun kan køre OpenGL 2.1, mens AMD/ATI-kortene kan køre OpenGL 3.0 er denne test valgt udfra det parameter for, at kunne give en retvisende og valid sammenligning.
I FurMark er forskellen på de 2 Nvidia kort lidt større.
Unigine Heaven benchmark 2.5 tool:
Heaven benchmark er den første benchmark til at benytte DirectX 11 - få dage efter udkom STALKER: COP, og de tilhørende nye features som Tesselation og Shader Model 5.0. Testen er baseret på Unigine-motoren og kan tvinge alle de testede grafikkort i knæ.
I Heaven DirectX 10 er GTX 670 overraskende nok hurtigere end GTX 680, noget der kunne skyldes den nyere driver. I DirectX 11 er GTX 670 igen bagefter, men forskellen er utroligt lille.
Crysis 2
Spillet der i sin første inkanation blev berømt for sin banebrydende grafik og vanvittige hardware krav er vendt tilbage. Denne gang har Crytek skruet lidt ned for kravene til hardwaren, men dette skal da ikke ændre på grafikken, som med den nye 1.9 patch, DirectX 11 patchen samt HD texture pakken gør grafikken til det mest imponerende, jeg har set.
I Crysis 2 går billedet igen, forskellen på de 2 Nvidia kort er meget lille.
Batman Arkham City er bygget på Unreal 3 motoren, men ovenpå den utroligt populære grafikmotor har udviklerne smidt en række DirectX 11 funktioner inklusiv tesselation.
I Arkham City er 670 kortet igen en smule foran, meget imponerende.
Den nyeste version af den populære franchise Battlefield. Denne gang har DICE givet den fuld skrue på grafikken og dette kan så absolut ses, af denne grund har vi også valgt at teste i spillet. Testen er foretaget i starten af anden mission i singleplayer, og indeholder ikke noget action eller eksplosioner, da dette ganske enkelt ikke kan lade sig gøre i en gentagelig test. Der er testet i opløsningen 1920x1080.
Jo. højere der skrues op for grafikken i BF3, jo mindre bliver forskellen på de 2 Nvidia kort. I Ultra testen er der kun 0.8 Fps forskel.
GTX 670 er allerede kendt at overclocke ganske habilt, vores eksemplar er allerede clocket en smule fra fabrikkens side. Jeg fik dog presset lidt ekstra power ud af kortet, og endte på 1046 Mhz. 600-seriens nye boost system gør kortene lidt mere besværlige at overclocke, da boost hastigheden variere mellem de forskellige spil. Derfor kan kortet være helt stabilt i Heaven men gå ned i 3DMark 2011.
GPU: Overclocket fra 967 MHz til 1046 MHz
RAM: Overclocket fra 1552 MHz til 1613 MHz
Dette bliver et overclock på 7% på GPU'en og 4% på RAM, lad os så se på hvad det gør:
Et lille overclock giver en lille ydelsesboost, men lidt er bedre end ingenting.
Varme
Idle temperatuen er målt ude på skrivebordet uden nogen programmer kørende. Load temperaturen er taget med Heaven Benchmark, jeg har fravalgt FurMark, fordi nogle Nvidia kort clocker ned i dette program og derfor giver forkerte resultater.
Som man kan se bliver EVGA kortet relativt varmt under load. Det er dog langt fra og være et problem, specielt når man tænker på at kortet er overclocket.
Strømforbrug
Nedenstående målinger gælder for hele systemet ikke inklusive skærm højtalere mv. og måles fra kontakten og ikke efter strømforsyningen.
Ikke videre overraskende bruger GTX 670 en smule mindre strøm end GTX 680. Nu er EVGA kortet overclocket, så forskellen på de 2 er nok større ved et standard clocket kort. Det er dog godt at se, at GTX 670 ligesom storebror fortsætter med det lave strømforbrug.