Test
Følgende testsetup/maskine er benyttet til testen af kortet:
|
Model |
Hastighed/Driver
|
Operativsys. |
Windows 7 Ultimate 64-bit fuldt opdateret |
|
Processor |
Intel i7 965 Extreme |
3700MHz |
Bundkort |
Gigabyte X58-OC |
|
RAM |
Corsair Dominator 3x2 GB |
1600MHz CL8-8-8-24 |
Strømforsyning |
Zalman ZM850 |
850 watt |
Kabinet |
Silverstone Raven RV-02 |
|
Grafikkort |
|
|
Sammenlign. |
EVGA GTX 690 Signature |
ForceWare 301.42 |
|
EVGA GTX 670 SC |
ForceWare 301.34 |
|
HiS IceQ HD 7870 1 Ghz |
Catalyst v. 12.4 |
|
KFA2 MDT GTX 580 |
ForceWare 296.10 |
|
MSI GTX 680 |
ForceWare 301.10 |
|
MSI R7970 Lightning |
Catalyst v. 12.3 |
|
AMD HD 7870 |
Catalyst v. 12.2 |
|
AMD HD 7850 |
Catalyst v. 12.2 |
|
AMD HD 7970 |
Catalyst v. 12.2 |
Testsoftware:
-
3DMark Vantage
-
3DMark 2011
-
Stalker: Call Of Pripyat DirectX 11 benchmark tool
-
FurMark 1.9.2
-
Heaven benchmark 2.5 tool
-
Crysis 2
-
Batman Arkham City
-
Battlefield 3
OBS:
nVidia kortene er de eneste, der kan benytte PhysX teknologien, hvorfor de har en fordel i 3DMark Vantage. Derudover skal det nævnes, MSI R7970 Lightning kortet er overclocket med 150 Mhz.
Bemærk desuden, at grafikkortene er testet med forskellige drivers, da benchmarkene er kørt ved hver enkel anmeldelse, hvorfor der kan være afvigelser i den målte ydelse, kontra de tal der ville komme, hvis alle kort var testet med samme driver.
3DMark Vantage:
Benchmark fra finske FutureMark 3Dmark Vantage - finnerne kan andet end lave gode fiskeknive og woblere. Vantage er en "ægte" DirectX10 benchmark, som ikke er bagudkompatibel med DirectX 9.0c, så her er Windows Vista eller Windows 7 platformen den eneste mulighed for at afvikle testen. Vantage er flot at se på, men samtidigt også ekstrem hård mod grafikkortene. Stilen er ændret til en lidt mere cartoon-agtig type - hvorfor vides ikke. Jeg foretrækker selv naturtro tests, såsom Call of Juarez. Samtidigt kan jeg ikke se, hvorfor der er inkluderet CPU-tests, når det det drejer sig om, er test af grafik.
Hvorom alting er, lad os se hvordan kortet klarer sig i denne test.
(Tallene opgivet er GPU scoren).
Så er vi kommet til det sjove, hvad mon verdens hurtigeste grafikkort kan. Vi starter i 3DMark Vantage hvor GTX 690 ikke overraskende er det hurtigeste kort vi har testet. nVidia påstår GTX 690 er 80-90% hurtigere end GTX 680, i denne test er tallet nærmere 50% men vi er jo ikke færdige endnu. Noter venligst at vi ideelt set burde have et HD 6990 at sammenligne med, men det var ikke lige muligt i denne test.
3DMark 2011:
3DMark 2011 er den nyeste version af FutureMark's berømte benchmark program. Programmet tester i DirectX 11, som benytter blandt andet høj og lav tesselation, post-processing, belysning med skygger, fysik simulering med "hårde" og mange objekter samt fysik med bløde objekter beregnet med DirectCompute.
Jeg har testet i de 3 forud konfigurerede settings Entry, Performance og Extreme.
Tallene opgivet er den samlede score.
Igen er kortet det hurtigeste. I denne test nærmer vi os Nvidias 80-90% påstand lidt mere.
Stalker: Call Of Pripyat:
Stalker:Call Of Pripyat benchmark er et DirectX 11 benchmarktool fra GSC Game World i Kiev, Ukraine. Firmaet står bag STALKER: Shadow of Chernobyl, STALKER: Clear Sky og STALKER: Call Of Pripyat. Denne benchmark er baseret på den sidstnævnte og presser igennem 4 deltests, grafikkortenes evner til det yderste.
De 4 deltests består af en test, hvor grafikmotoren kører om dagen, en om natten, en i uvejr med regn og torden og mange reflektioner i materialer og en i høj solskin.Dette sikrer, at grafiktesten bliver yderst omfattende, da alle kortets evner testes igennem. Da testen kører under alle de forhold man vil møde i et spil, synes jeg, at det er en af de mest retvisende grafiktests, der findes pt. I denne test er højere fps bedre end lavere.
I referencetestgrafen har jeg kun medtaget værdierne for Day-delen af testen, da vi ellers skulle se på 12 små billeder.
I stalker er der virkelig smæk på og i DirectX 10 delen af testen er GTX 690 faktisk 90% hurtigere end lillebror 680. Det bliver rigtigt interssant og se hvad AMDs modspil bliver, de skal for at konkurrere med GTX 690 fordoble ydelsen på deres flagskib HD 7970.
FurMark 1.9.2:
FurMark er en meget brugt benchmark på flere forskellige testsider - og det er med god grund. For FurMark indeholder både en benchmark, samt en burn-in/stability testfunktion. Den kan endvidere tage screenshots undervejs ved at trykke på F9, hvilket er meget praktisk. Samtidigt skriver den løbende en temperaturgraf over GPU'ens varmetilstand og det er endnu et plus ved at benytte denne test.
Ydermere er det testens eneste OpenGL-benchmark og derfor den eneste der siger noget om, hvor godt producenterne har integreret OpenGL optimeringer i GPU'erne. Dette er vigtigt at vide for dem, der kører Linux eller anden Unix eller har brug for at rendere OpenGL professionelt i applikationer, hvor selve renderingen smides over på GPU'en.
Oveni så er FurMark klart den benchmark, der brænder grafikkortet allervarmest hurtigst muligt. Dette er også en fordel, når man skal finde et grafikkort's præcise smertegrænser for overclockning. Desuden er FurMark en OpenGL 2.1 benchmark og da GTX-285 kun kan køre OpenGL 2.1, mens AMD/ATI-kortene kan køre OpenGL 3.0 er denne test valgt udfra det parameter for, at kunne give en retvisende og valid sammenligning.
FurMark testen er desværre ikke relevant med Nvidia kortene da de underclocker i denne test. Dermed kører de 2 kerner i GTX 690 faktisk 705 Mhz, dog er kortet stadig det hurtigeste og dobbelt så hurtigt som GTX 680.
Unigine Heaven benchmark 2.5 tool:
Heaven benchmark er den første benchmark til at benytte DirectX 11 - få dage efter udkom STALKER: COP og de tilhørende nye features som Tesselation og Shader Model 5.0. Testen er baseret på Unigine-motoren og kan tvinge alle de testede grafikkort i knæ.
Igen nærmer vi os de 90% ekstra ydelse. Dog er der i DirectX 10 testen ikke langt fra HD 7970 op til GTX 690 kortet. AMDs nye arkitektur syntes at yde bedre i DirectX 10 end nVidia's.
Crysis 2
Spillet der i sin første inkarnation blev berømt for sin banebrydende grafik og vanvittige hardware krav er vendt tilbage. Denne gang har Crytek skruet lidt ned for kravene til hardwaren, men dette skal da ikke ændre på grafikken, som med den nye 1.9 patch, DirectX 11 patchen samt HD texture pakken gør grafikken til det mest imponerende, jeg har set.
I Crysis 2 er GTX 690 ikke lige så overlegent som i andre tests og 7970 Lightning kortet er ikke langt efter.
Batman Arkham City er bygget på Unreal 3 motoren, men ovenpå den utroligt populære grafikmotor har udviklerne smidt en række DirectX 11 funktioner inklusiv tesselation.
Arkham City er tydeligvis en nVidia favorit og GTX 690 klarer sig da også rigtig godt.
Den nyeste version af den populære franchise Battlefield. Denne gang har DICE givet den fuld skrue på grafikken og dette kan så absolut ses, af denne grund har vi også valgt at teste i spillet. Testen er foretaget i starten af anden mission i singleplayer og indeholder ikke noget action eller eksplosioner, da dette ganske enkelt ikke kan lade sig gøre i en gentagelig test. Der er testet i opløsningen 1920x1080 og med Field of View på 90.
Hvis vi kigger på ultra testen så er GTX 690 over dobbelt så hurtigt som GTX 680, et meget imponerende ydelses boost.
Da dette kort er udlånt lidt specielt har vi ikke overclocket med ekstra volt, så dette overclock er meget konservativt. Dog er der alligevel meget ekstra power at hente i kortet. Selvom det er et dual GPU kort, er det på ingen måde sværere at overclocke.
GPU: Overclocket fra 915 MHz til 1009 MHz
RAM: Overclocket fra 1502 MHz til 1555 MHz
Dette bliver et overclock på 9% på GPU'en og 3.5% på RAM, lad os så se på hvad det gør:
Som man kan se giver det beskedne overclock et fornuftigt ydelsesboost i to af de tre tests. Derudover tror jeg der er mere power at hente i kortet.
Varme
Idle temperatuen er målt ude på skrivebordet uden nogen programmer kørende. Load temperaturen er taget med Heaven Benchmark, jeg har fravalgt FurMark, fordi nogle nVidia kort clocker ned i dette program og derfor giver forkerte resultater.
Måske knapt så overraskene bliver GTX 690 kortet varmere end resten. Men som man kan se er det ikke meget mere end et standard GTX 680 og jeg vil igen gentage at mit kabinet modarbejder denne kølertype en smule.
Strømforbrug
Nedenstående målinger gælder for hele systemet ikke inklusive skærm højtalere mv. og måles fra kontakten og ikke efter strømforsyningen.
Igen overrasker det næppe at GTX 690 har et højere strømforbrug end almindelige grafikkort. Som man kan se betyder den ekstra grafikchip at kortet nu bruger 140 watt, hvilket ikke er så slemt , da strømforbruget kun er steget 17 watt i idle sammenlignet med GTX 680.