Introduktion
Så kom dagen hvor ADATA sendte os deres XPG SX900 256GB SSD til test. Det særlige ved netop SX900-serien er at disse SSD’ere har en optimeret firmware, som gør at lagerkapaciteten er udvidet med 7% i forhold til andre SSD’ere som også er baseret på SF-2281 controlleren.
ADATA SX900 serien byder på forskellige størrelser og hastigheder. Vores 256GB-model har en læsehastighed på 550 MB/s samt 530 MB/s ved skrivning af filer, så selv racerkøreren burde være tilfreds her.
ADATA blev lanceret i 2001 med et primært fokus på DRAM moduler og har siden da, udvidet deres portfolio med USB Flash-drev, hukommelseskort, SSD'er og transportable HDD. De har på få år formået at vinde flere internationale titler såsom; National Silver Award of Excellence i Taiwan, Japans G-MARK (Good Design Award), CES Innovations Award i USA, iF Design Award og The Red Dot Design Award i Tyskland.
Deres logo med kolibrien i de mange farver repræsenterer firmaets intentioner om at være et moderne og globalt produkt, imens de bibeholder den blå farve som de startede selskabet med. Kolibriens adrætte egenskaber, viser at firmaet er yderst responsive til det/de moderne, voksende marked/forbrugerkrav, og kontrasten i farverne viser den spændene og dynamiske natur, som ADATA er præget af.
Derudover har firmaet en streng CSR politik (social ansvarheds-politik) og er blevet tildelt ISO14001 certificeringen, som er en international standard, der sørger for at firmaer overholder miljø-mæssige og arbejdsmæssige forpligtelser, f.eks. Environmental management og RoHS (EU Restriction of Hazardous Substances).
Lidt mere om SSD teknologi på næste side...