Interface
Der findes flere forskellige interfaces til grafikkort. De ældste og mindst brugte i dag er det ældre PCI-slot. Dette er meget langsomt og arbejder med enten 33Mhz eller 66mhz ved 32bit alt efter hvilken standard vi snakker om. Altså 133MB/s eller 266MB/s. PCI-grafikkort er efterhånden meget svære at støve op, men enkelte producerer dem stadigvæk. Og de egner sig da stadig fantastisk som et secondary grafikkort, hvilket vil give mulighed for flere skærme i brug samtidig. De kan f.eks. også bruges som ekstra grafikkort til Mini-ITX-bundkort, og ældre bundkort der kun har PCI-slots.
AGP-slottet kan være meget sværere at holde styr på. De findes både som standarder og som hastigheder. Og disse må ikke rodes fuldstædigt sammen.
Hastighedsmæssigt findes grafikkortene som AGP 1x, 2x, 4x og 8x. AGP-slottet er meget identisk med PCI-slottet da de benytter den samme type parallel-adressing. Et 1xAGP-grafikkort køre altså med præcis samme hastighed som et PCI-66-slot altså 266MB/s. Et 2x kort kan overføre 2 pakker data per clockslag og 4xAGP 4pakker osv. Et 8x slot er dermed i stand til at overføre 2133MB/s Men både PCI og AGP lider af, at de kun kan overføre en vej af gangen.(også kaldet half-duplex)
AGP-standarden er forvirrende, og meget svær at finde hoved og hale i. Da hastigheden og spændingen til grafikkortet ikke altid passer sammen. Hastigheden er sådan set lige meget, da grafikkortene og slotsne er udformet således at de hastighedsmæssigt ikke kan komme i de forkerte slots! Men de kan til gengæld godt blive udsat for en forkert spænding. Et AGP med multi-stik, kan sagtens have 4x interface men skal fodres med 3,3volt. Og hvis en af delene ikke understøtter denne metode, risikerer man med stor sandsynlighed at brænde delene af. Et ægte AGP 2.0-slot ville desuden have to tapper, men de findes så vidt jeg ved ikke. Der findes som sædvanligt nogle outsidere. Intels 845, 850 og 855 chipsæt, er bundkort der har AGP 2.0-standarden, er udformet som 3.0, men understøtter ikke AGP 8x og dermed heller ikke 0,8volt som følges ad. Men grunden er, at de heller ikke understøtter 3,3volt, så man har udformet det, som et AGP 3.0-slot, da grafikkort med 8xAGP godt kan køre med 1.5v ved 4xAGP.
Det er som sagt, svært at finde hoved og hale i. Og skal man blande gammelt og nyt grafikkort og bundkort sammen, er det eneste rigtige at spørge producenten til råds. Tingene kan i få tilfælde passe sammen, uden at være kompatibelt, og der findes desværre ikke noget præcist teknisk svar på dette. Der er ingen problemer med nyere grafikkort på moderne bundkort. Problemet opstår når man skal blande noget nyt og gammelt sammen.
Geforce6200 med PCI-express Det sidste nye er PCI-ekspress-standarden, den findes ligeledes i flere hastigheder. 1x, 2x, 4x, 8x, og 16x og kan udvides op til 32x. Grafikkortene er specifikt lavet til 16x-slottet, men det skulle ikke undre at vi senere hen også vil se 1x og 4x-grafikkort. Fidussen med PCIe er, at den er fleksibel for producenterne. De har et antal "lanes" at gøre godt med. F.eks. har Via K8T890 20lanes. De 16 af dem er næsten forudbestemt til grafikkortet. Men de sidste 4 kan de selv bestemme, om de vil dele dem op i fire 1xPCIe, to 2xPCIe eller et 4xPCIe. Det smarte er, at uanset hvilket gange-faktor de vælger til deres slot, vil de altid kunne bruges til kort der er lige med, eller mindre end deres hastighed. Kortet vil bare, ikke benytte sig af de resterende lanes. Men har bundkort-producenten valgt at benytte sig af få slots med høj hastighed, ville de også kunne bruges til kort, der har brug for ekstra hastighed. Til forskel fra AGP og PCI er PCIe i stand til at overføre data i begge retninger med deres max hastighed(også kaldet full duplex). Et 1xSlot overføre med 250MB/s hvor et 16x slot når op på 4000MB/s hvilket næsten er en fordobling af AGP 8x's hastighed. Men ikke nok med det. PCIe-slottet kan jo overføre i begge retninger samtidig, så reelt er det op mod 4x hurtigere end AGP 8x.
PCI-e findes altså i flere forskellige løsninger og snakker man standarder, handler det om fysisk og elektrisk.
Fysisk findes PCI-e som 1x, 4x, 8x og 16x, men selvom stikket fysisk er et 16x-slot kan det elektrisk sagtens være et 1x, 4x eller 8x slot. Det ses især på SLI-bundkort og vil muligvis også ses mere i fremtiden.
Bl.a. skulle Via PT880pro have både AGP 8x og PCI-e til grafikkortet. Men selvom interfacet fysisk er et 16x kan det kun fungere som et 4x. Det samme gør sig gældende med SLI til bl.a. nForce4-SLI der enten er 16x+1x eller 2x+8x selvom de under begge omstædigheder er 2 stik der er 16x fysisk. De resterende lanes er bare slukket eller slet ikke tilsluttet.
Både PCIe og AGP benytter sig af flere hastighedsforbedrende teknologier. Det vigtigste for de to, er at de kan have kontrol over en mængde af systemrammene. Disse indstilles i bios som AGP-apparture-size for AGP's vedkommende, og giver grafikkortet retigheder til at gøre krav på en mængde almindelig ram. Ved høj apparture-size falder hastigheden oftest på grafikkortet, men man undgår pludselig hak som kan opstår ved lav apparture-size. Generelt behøver grafikkort med en stor mængde ram ikke nogen stor apparture-size og omvendt ved en lille mængde ram.
Den mest omtalte til PCI-e er Hyper-Memory fra ATi og Turbo-Cache fra nvidia. Deres funktion er i grunden den samme og giver grafikkortet fuld råderum over systemrammene. Med AGP var det en langsommelig proces for grafikkortet at skulle igennem AGP-slottet for derefter at tage en sviptur forbi memorycontrolleren. Derfor er det med AGP kun de tungeste data der bliver lagt derud. Deraf navnet Texture-aparture-size. PCI-e kan også bruge rammene som framebuffer plus alt det andet som grafik-chip-producenterne nu finder på. I dag er ram dual-channal og har hastigheder på op over 5GB/s ligesom at der med PCI-e virkelig er kommet fart på mellem bundkort og grafikkort. Herved kan der laves billigere low-end grafikkort men også mere fremtidssikrede high-end-grafikkort. Sidst men ikke mindst har grafikkortet fået en mere direkte vej til rammene, pga. at memory-controlleren i chipsættet praktisktaget springes over så snart at grafikkortets ram-controller begynder at tage for sig.
billed af AGP-express Der findes andre slot's og stik til nyere grafikkort. De nok mest kendte derudover er AGP-ekspress og AGP-pro. AGP-ekspress er kommet opstået sammen med PCI-ekspress. AGP-ekspress blev til pga. at flere nyere PCI-ekspress-bundkort ikke understøtter den ældre AGP-standard. Hvilket kan være et problem for mange købere, da de bliver nød til at opgradere hele computeren på en gang. Et par producenter fandt så ud af, at man kunne kombinere to PCI-slots til et AGP, og derved opnå en overførselshastighed på 2xAGP. Men pga. det er PCI-slots det i virkeligheden består af, kan de ikke udnytte de forskellige AGP-teknikker som f.eks. AGP-texturering der kan lager textures på systemrammene. Et AGP-kort i et AGPe-slot er derfor meget handicappet, men ville være en fin fidus, hvis man går og overvejer at opgradere inden for nær fremtid.
AGP-pro er et slot der ligeledes passer til almindelige AGP-grafikkort, men de kan også passe til de professionelle grafikkort der benytter sig af et AGP-pro-stik. AGP-pro-stikket kan levere en langt højere mængde strøm til grafikkortet end det almindelige AGP-kort(75w mod 35w) Men der er ingen hastighedsfordel ved at bruge det!
Integrerede og onboard grafikkort
Disse grafikkort er lagt direkte på bundkortet, men det kan gøres på flere måder. Den mest normale er, at man integrere grafikchippen direkte bundkortets chipsæt, som oftest er northbridge-chippen. Disse chips er bundet ret direkte til ramcontrolleren og kan altså tildeles en mængde af systemrammene, som grafikchippen har fuld rådighed over. Chippen er oftest ret langsom, og ved at bruge systemrammene, tager chippen både båndbredde fra resten af systemmet, men bruger også noget langsommere ram, end man ville have gjort med et normalt grafikkort.
ECS-bundkort med onboard grafikkort Med introduktionen af AMD64-processorne, ændrede man en ret central del af bundkortets opbygning. Man flyttede ramcontrolleren fra chipsættet direkte ind i selve processoren. Dette gjorde det besværligt for producenterne at integrerede en grafikprocessor i chipsættet på samme måde, da de ikke længere selv, kunne styre adgangen til systemrammene. Dette ville give grafikkortet en meget dårligere ydelse end de ville have haft med den gamle metode. Derfor har mange valgt at placere en ekstra mængde ram specielt beregnet til det integrerede chipsæt hvilket giver en halvt integreret og onboard løsning.
En onboard løsning er et grafikkort placeret direkte på bundkortet, det kunne være hvilket som helst et, men det nyeste af slagsen må være et SiS Xabre200 på et SiS746FX-bundkort. Forskellen fra et integreret er at både rammene og chippen er eksternt placeret og ikke en del af chipsættets oprindelige struktur, denne løsning bruger oftest en kraftigere chip end en integreret løsning ville gøre.
Denne del har dog ikke været så omfattende som de andre, men det vil jeg lave om på næste gang.
Næste gang skal vi se på alternative grafikkort som bl.a. TBR-baserede grafikkort, multi-processor-grafikkort, fake-grafikkort og frem for alt se på fremtiden. Grafikkortet del5 bliver muligvis den sidste og den længste, jo mindre der dukker noget mere op.
Glæd jer. Næste artikkel er den sære, den sjove og den der kigger på alt hvad er utraditionelt inde for denne verden.
Til dem der vil læse de andre artikler kan de findes her:
Del1 grundlæggende om grafikkort:
http://www.hardware-test.dk/ht/test_show.asp?id=3496
Del2 om pipelines ram og shaders:
http://www.hardware-test.dk/ht/test_show.asp?id=3499
Del3 om FSAA og Ani
http://www.hardware-test.dk/ht/test_show.asp?id=3514
