Test: TRENDnet TA-102s

Lyd d.  19. april. 2005, skrevet af TroelsOlesen 0 Kommentarer.  Vist: 5133 gange.

Korrekturlæser: 
Billed behandling: 
Oversættelse: 

Pristjek på http://www.pricerunner.dk 
Produkt udlånt af: Sd-Data A/S
DK distributør: Sd-Data A/S

Design


Da jeg modtog pakken med TA-102s højtalerne var det første jeg tænkte på, hvor lille denne højtaler faktisk er. Med en længde på 14cm, er denne USB højtaler ekstremt plads besparende. Og eftersom at højtaleren er rettet imod folk på farten, så er det en stor fordel at den er så lille.

Ud over at højtaleren er meget lille, så er den også lavet i et meget simpelt og neutralt design, som gør højtaleren lidt kedelige, men samtidig også acceptable at se på. TrendNet har valgt at placere en LED lysdiode i midten, som lyser når USB stikket er forbundet til computeren.



Af design features skal lige nævnes støttefoden, som i mange tilfælde er til stor gavn, da højtalerens lyd bliver bedre udbredt, da der derved er mindre af højtaleren som har kontakt med bordfladen, og derved mindskes resonans.

Det eneste negative omkring designet, som jeg har fundet er, at USB ledningen kun er 45cm lang. Og det lyder måske langt nok, men i praksis er det ikke meget ledning til en højtaler.





Software


USB højtaleren kan uden problemer bruges med Windows 98SE/ME/2000/XP og Mac OS 9/X, uden installation af ekstra software. Men vil man benytte virtual 5.1 surround muligheden eller equalizeren, så er man nødsaget til at installere den medfølgende software.

Xear
Til at styre lyd indstillingerne, bruges et program som hedder Xear. Med dette kontrolpanel program, kan man indstille alt vedrørende lyden. Hvis man vil have ekko, rumklang eller bare lyd forvrængning. Det er også i dette stykke software, at man kan justere bas/diskant ved hjælp af en 10-bånds Equalizer.



På det første billede, kan man se indstillingspanelet, hvor man indstiller lydstyrke og loudness. I det faneblad, som vises på billedet i midten, kan man indstille equalizer, lydeffekter og virtual surround. Det sidste faneblad, som man kan se på billedet til højre, viser informationer om ens system og drivere.

HRTF 3D Positional Sound
Ud over Xear indstillingsprogrammet, så er der også to programmer med til at demonstrere virtual surround lydeffekten. Det ene program, viser en helikopter, som flyver rundt i ring, omkring en, og dette program illustrer dobler effekten. Det andet program er et mindre asteroide skydespil, hvor lyden også her spiller ind.