BIOS
Asrock har udstyret deres Z77 Pro 3 bundkort med en smart UEFI BIOS, det er jo ret lækkert, at man kan navigere rundt i menuerne med musen.
![](/images/literature/2012/22337/Bios1.jpg)
Den første side man kommer til, er Hovedsiden. Her listes BIOS version, CPU, Frekvens samt cache størrelse på CPUen. Endvidere kan man se Total RAM-mængde og hvilke memory slots der er sat noget i.
![](/images/literature/2012/22337/Bios3-11.jpg)
Dette billede viser systembrowseren og giver et hurtigt overblik/info over, hvad der er slået til og hvor der er monteret noget på bundkortet. Områder highlightet med gult er aktive - altså der er noget sat i eller sat til. Her øverst til venstre kan man f.eks se at Serialporten (COM) er slået til. Man får også at vide, hvad der er sat til i f.eks Sata portene HDD eller cd drev. Meget smart detalje.
![](/images/literature/2012/22337/Bios2.jpg)
Menupunket Overclock Tweaker giver masser af muligheder for at justere på masser af CPU-instillinger og det samme med RAM-instillinger.
![](/images/literature/2012/22337/Bios3.jpg)
Så er vi fremme ved Advanced og her er der masser af undermenuer.
![](/images/literature/2012/22337/Bios3-2.jpg)
![](/images/literature/2012/22337/Bios3-8.jpg)
![](/images/literature/2012/22337/Bios3-10.jpg)
I alle disse undermenuer kan man stille på en masse ting vedrørende cpu konfiguration, HyperThreading til/fra og thermal trhotling til/fra, Nordbroens instillinger f.eks valg af primær grafikadapter og delt hukommelsesstørrelse, sydbroens instillinger som LAN ,audio til/fra, HDD instillinger SATA mode og om smart skal slås til/fra, slå Intels Rapid start til/fra, Intels Smart connect til/fra, slå seriel port og infra rød til/fra, ACPI altså instillinger for systemets powerstates start af systemet med mus eller tastatur og lignende. Ydermere USB instillinger til/fra, om Legacy USB skal understøttes. Sidste billede er netværksinstillinger - her kan f.eks en administrator sætte op, indenfor hvilket tidsrum internet er tilgængeligt. Man kan også her vælge sin downloadserver til opdateringer.
![](/images/literature/2012/22337/Bios4.jpg)
Så er vi fremme ved H/W statusskærmen og her ses systemets øjeblikkelige status, såsom temperaturer, blæserhastigheder og spændinger og det er her blæserinstillingerne foregår, samt om temperaturbeskyttelse skal slås til/fra og ydermere er det her, man kan starte affugtningssystemet, hvis det skulle blive nødvendigt.
![](/images/literature/2012/22337/Bios5.jpg)
Dette er så Boot skærmen, her sættes systemets bootsekvens og man kan få info om sine tilsluttede enheder og opsætte hvordan USB-enheder skal tilsluttes, som f.eks USB-hdd, USB-cd. Der er også instillinger, såsom hvor lang tid en prompt vises og om man vil se logoet under opstart og om systemet skal kunne startes via LAN.
![](/images/literature/2012/22337/Bios6.jpg)
Under security er det bare om, man vil sætte et password på BIOS'en.
![](/images/literature/2012/22337/Bios7.jpg)
Her på sidste menupunkt er det Exit og det er jo, som vi kender det - gem ændringer eller lad være. Man kan her loade systemets standard værdier.
På næste side ser vi på Softwaren.