Layout / Design
Asus Transformer Pad TF300TG er med en plaststøbt bagplade, og den føles rigtig behagelig. Man føler, det er nemt at holde ved, og den glider ikke umiddelbart ud af hånden. Det giver dog desværre ikke et så ”flot” indtryk, som vi blandt andet har set fra Asus Tranformer Prime, som var i børstet metal. Lidt ærgerligt, da prisen ikke er langt fra hinanden. Men mon ikke der er noget, der kan opveje det lidt.
Med docken monteret, ligner det de små pc’er, eller også kendt som døgnfluerne, vi så for nogle år siden, der stormede frem på markedet. Man får en fin touch screen, sammen med touch pad på docken. Tastaturet er af en fin størrelse, og det er nemt at ramme de rigtig taster. Der mangler de kendte F1-F12, noget mange måske ikke vil se ved første øjekast, for der er mange genvejstaster på docken, og det er rigtig lækkert.
Selve tablen har en buet bagside som kant, så den føles rigtig behagelig i hånden, og man har hele tiden et godt greb om den. Den tynde kant gør, at man kan se stikket til hovedtelefonerne, men det har ingen betydning for lyden eller om den sidder ordentlig fast.
På tablet delen er der et Asus logo i venstre øverste hjørne, og i samme hjørne er tænd/sluk knappen og ”dvale” knappen. Det er derfor nemt at finde knappen, og man skal ikke føle sig frem, for man kan stort set ikke se den lige gyldigt hvordan, man sidder med den.
En trekant i bunden er en indikator for, hvor man skal tilslutte den til docken, som også har en trekant (dog modsat vendt). Det gør det igen nemt at tilslutte, og man presser ikke unødigt for at tilslutte.
Kameraet på bagsiden sidder i midten, og er på 8MP med en blænde på F2,2, som er rigtig lysstærk. Kameraet i fronten sidder en smule til højre for midten, og det er nok pga. den tynde kant, at der ikke er plads til begge kameraer på samme punkt.
Docken er også buet som kant, og man den føles rigtig behagelig at holde ved. Der er fire store sorte gummi cirkler, som gør, at docken står rigtig godt fast.
Dog har jeg oplevet, at hvis man vipper skærmen mere end 10-15 grader fra sammenlukket, så står docken lige pludselig ikke på de to bagerste gummi cirkler.
Docken bliver hævet af hængslet, som tablen bliver tilsluttet i, og hævet op på to plastik striber, ganske uforståeligt og tåbeligt, for nu skøjter det rundt på bordet, lidt ærgerligt man ikke havde tænkt på det i design fasen. Dog giver den nye situation en bedre vinkel for hænderne, og det er jo godt nok, hvis man har tænkt sig at blive hængende. Hængslet er utrolig stramt at vippe med, med mindre tablen sidder deri. I hængslet, hvori tablet delen skal sidde, er der beklædt med stof, for ikke at ridse skærmen, og det er en rigtig fin detalje. Tasterne er af en fin gummi type, så de heller ikke ridser. Der sidder to små aflange gummi stykker på siderne af tastaturet, og en under touch padden for at give lidt afstand til skærmen, igen nogle tiltag for ikke at ridse skærmen.
Et nemt overblik over I/O tilslutningsmuligheder:
Tablet
Højre side kant: Ét 3,5mm jack stik
Venstre side kant: Volume op og ned knap, Micro-HDMI, Reset, MicroSD og Sim-kort
Top kant: Power/dvale knap
Bund kant: 40pins stik til dock/pc/strøm
Bagside top: 8MP kamera
Højre side bag: Højttaler
Front: 1,2MP kamera
Dock
Højre side: Ét USB 2.0 stik
Venstre side: 40 pins ladestik, status LED
Dock: 2 Hængsler, 40 pins dock stik
Dock bagside:
En fin ting er, at man har USB tilslutnings muligheder, men man skal huske på, at der skal være udviklet en driver for at kunne få enheden til at virke. Der er dog drivere til mange tasteturer og mus, usb kortlæsere etc.
På næste side, Software