Strømforbrug & Temperaturer
At køle de heftige grafikkort bliver mere og mere svært, især når kunderne vil have stille køleløsninger. Det er grunden til, at ingeniørerne nu lægger meget mere opmærksomhed på strømforbruget af nye grafikkort. En optimeret fan profil er også en af de få ting, som leverandørerne kan bruge til at imponere med i forhold til reference design, hvor det er forbudt at foretage ændringer af den termiske løsning og komponenterne på kortet.
I hver test måles strømforbruget på hele computeren via strømforsyningens strømstik til stikdåsen. Samme måler bruges til alle tests.
Jeg har valgt at teste strømforbruget i Furmark, som repræsenterer det maksimale strømforbrug, som dit grafikkort vil forbruge uden overclocking af kortet.
Vores resultater er baseret på følgende tests:
-
Idle: Windows 7 Aero ved skrivebordet (2560x1600 32-bit) alle vinduer lukket, drivere installeret. Kortet idler i 10 minutter, strømforbruget og temperatur måles.
-
Maximum: Furmark stabilitetstestat 2560x1600, 8xMSAA. Dette resulterer i et meget højt strømforbrug og temperatur, der typisk kun kan nås med stresstest applikationer.
Strømforbrug
320w i load og 134w i ilde. Her bruger MSI N680GTX Lightning faktisk mere strøm end en reference GTX580 dog performer den så også meget bedre og er factory overclocked.
Temperaturer
Kortet bliver godt kølet takket være TwinFrozr IV som faktisk giver den anden bedste køling kun overgået af Inno3D's iChill som bruger 3 blæsere.
Støjniveau
Da jeg ikke er indehaver af en dB(A) måler til at måle støjniveauet, samt at alle har forskellige andre larmende enheder, vil jeg blot prøve at beskrive det med ord og RPM:
Idle: 1080rpm
Du kan overhovedet ikke høre den, fuldstændig stille.
Gaming: 1980rpm
Du kan ane det at der er noget i det fjerne, men det er overhovedet ikke noget du lægger mærke til under gaming uden headset. MSI'en er utrolig støvsvag selv ved høj RPM.