Korrekturlæser: noXpert
Billed behandling: Capiz
Oversættelse: Capiz

Pristjek på http://www.pricerunner.dk 1444,00
Produkt udlånt af: Nokia
DK distributør: Nokia

Layout / Design

Vores test-telefon er sort, men telefonen fås i 10 forskellige farver ifølge Nokias hjemmeside.
Størrelsesmæssigt ligger Lumia710 i samme klasse som Lumia800 og iPhone 4S. Jeg syntes den har en fin størrelse, man kan nå hele skærmen med 1 hånd/fingre, som for mig er et stort plus. Det er jo selvfølgelig meget individuelt. Det kunne dog sagtens være noget, Nokia har tænkt over, i forhold til deres målgruppe, som kunne være førstegangsbrugere af Smartphones. Som jeg nævnte tidligere, er den jo utrolig nem at bruge og giver en meget intuitivt fornemmelse af, hvad man skal gøre, for at få telefonen til at agere som ønsket.

Der er selvfølgelig en del designændringer i forhold til Nokia N9/Lumia800, som er en slags Uni-body, hvor Lumia710 er et delt system. Man har en fysisk bagplade, og et batteri man skal have ud, for at kunne indsætte Sim-kort. Den har fået afrundet de kantede hjørner. En ting, der igen giver mig et praj om, at den er til førstegangs smartphone brugere, er de 3 fysiske knapper i bunden af skærmen. Noget de fleste smartphone producenter er gået helt væk fra. De har fået touch knapper i bunden af skærmen i stedet for.
Men grunden til knapperne, er måske mere for at det skal give en sikkerhed/tryghed i forhold til, at der er en lille sammenhæng mellem tidligere knap-telefoner og så overgangen til smartphones.

Telefonen får pga. de valgte komponenter et meget ”billigt” udtryk og kommer til at føles meget billig, når man holder den i hånden.
Nokia har som på Lumia800 ikke valgt et front-kamera, så man kan føre SKYPE-video-samtaler eller tage billeder forfra.  En ærgerlig manglende feature, da næsten alle andre smartphones har det i dag.

På bagsiden er kameraet, 5MP, som tager nogle fine billeder af en billig telefon at være. Der er et LED lys, som fungerer som fotolys.


I bunden af bagsiden er en lille højtaler, så man kan have telefonen på medhør under samtaler, eller til at høre musik via.

 

Den venstre side, er fri for knapper osv., men der er lige gjort plads til, at man med en negl eller mønt, kan åbne bagcoveret.
 

I bunden, er der et hul, hvor man isætte en snor, så man kan vedhæfte et lille smykke, hvis man er til den slags.

I toppen er der et microUSB stik, et almindeligt jackstik, samt en tænd/sluk knap.


 

I højre side, er der kameraknappen, samt volumen op og ned.

I forhold til kameraet har Nokia valgt en decideret kamera-knap, som kan aktivere kameraet selvom telefonen er låst. Rigtig lækker feature, vi desværre ikke ser på ret mange smartphones i dag.

 

Skærmen er af TFT typen, som mange smartphones blev produceret med i den spæde start af Smartphone æraen. Prisen for denne type skærm, er sikkert faldet rigtig meget, og er med til at man kan producere fornuftige smartphones til en billig pris. I dag er de fleste skærme AMOLED eller af typen IPS.
Da det er en blank skærm, var der en del genskin, så helt ufejlbarlig er denne telefon altså ikke i sollys - men den klarer det godt.

red_martians
 
Moderator
Tilføjet:
20-10-2012 18:48:39
Svar/Indlæg:
7881/1165
Har selv lumia 800, og en vigtig detalje at pointe ud, er at denne ikke har pen-tile-display ligesom 800. Overvejede seriøst at bytte min 800 til en 710 af samme grund. Har med tiden lært at leve lidt med displayet, men havde foretrukket et tilsvarende display som 710 i min 800.