Korrekturlæser: Polarfar
Billed behandling: Polarfar
Oversættelse: Polarfar

Pristjek på http://www.pricerunner.dk 1300,00
Produkt udlånt af: Corsair
DK distributør: Coferro.dk

Test

 

 



For at teste strømforsyningen skal vi bruge et stykke udstyr der kan belaste alle fire 12V linier, plus 3,3V og 5V linierne med en kendt modstand. Vi har derfor fået fremstillet hvad der i realiteten er en kæmpestor køleplade, med et par MOSFET transistorer i monsterklassen. Hvis vi udstyrer hele teststationen til max antal ampere, kan vi trække 4x 600W per 12V linie plus 415W samlet på 3,3 + 5V linierne, altså lidt over 2,8KW - så der er sidder en 13A sikring i min eltavle på den fase. Du kan læse mere om HWT's PSU teststation HER.

Jeg har valgt at teste ved langsomt at skrue op for de enkelte linier, og ender på 68A fra 12V+ siden (max er 70A), og resten op til 850W trækkes fra 3.3V og 5V linierne. Det ser således ud.

 

 3V (A)  5V (A)    12V linie (A)    Leveret Watt    Forbrug Watt   Effektivitet % 
3 3 5 84 102 82,4
4,5 4,5 9,5 150 172 87,2,
5 4,5 17,75 251 278 90,3
5,5 5,5 25,5 350 383 91,4
6 5,5 32,0 425 461 92,2
6 5,5 42,5 549 606 90,6
6,5 6,5 51,0 653 725 90,0
6,5 6,5 59,25 750 836 89,7
6,5 6,5 68 850 956 88,9

 

Vi kan tydeligt se at HX-850 kører bedst når den belastes hårdt, hvilket er meget typisk for en switchmode strømforsyning. Ved 50% belastning ryger vi lige præcis over 92% effektivitet ganske som lovet, og ellers holder HX-850 sig fint inden for 80+ Gold specifikationen.

 


Forestiller vi os en spillemaskine med to grafikkort og en kraftig cpu, så vil forbruget typisk komme op omkring 500W når der virkelig gås til den, og her ligger vi rigtig fint med over 90% udnyttelse.
 

Spændinger

ATX standarden angiver følgende afvigelser i spændingen som værende OK. 12V skal holde sig mellem 11.4V-12.6V, 5V skal ligge fra 4.75V-5.25V og 3.3V mellem 3,14V-3,47V. Det er det samme som ±5% afvigelse.



Vi ser at spændingsafvigelsen er inden for spec's, og selv om det kan synes lige på kanten med 3.16V på 3,3V siden, så er det helt på linie med de bedste PSU'er vi har testet. Et fald på 0,27V på 12V+ linien fra minimal til maks belastning, må bestemt siges at være inden for rimelighedens grænser. 


Elektrisk støj

Støj (ripple) på spændingsudtaget kan ikke helt undgås. Der vil altid slippe en lille smule AC igennem i konverteringen fra AC til DC spænding. Målingerne på Corsair HX-850 er dog meget fine.
 

Spændinger Ripple målt Ripple tilladt
12V 5-25mV ved 1-70A 120mV
5V 5-15mV ved 1-25A 50mV
3.3V 5-20mV ved 1-25A 50mV


Det er især 12V linien der viser rigtig gode takter med et maks på 25mV ripple. Det er så tæt på ingenting som vi næsten kan komme det. 3,3V og 5V udtagene er ligeledes rigtig fine, hvilket igen tyder på at vi har at gøre med en meget solid konstruktion.


Støj

Jeg har lagt øret til PSU'en i testforløbet for at kunne give en vurdering af low-noise blæserens ydeevne. Det var faktisk først da jeg rundede 550W belastning at blæseren startede op med et hvæs, men der var så også blevet pænt lunt i kassen. Ved fuld 850W belastning kører blæseren for fuld kraft, og så er man ikke i tvivl om at der er monteret en blæser. Men ved normalt brug går blæseren fra slukket, til at køre med ret lave omdrejninger. Efter 20min belastning på 500W spinner den med middel omdrejninger, og man kan godt høre den hvis man går tæt på, men den er absolut ikke i det generende leje. Blæseren er temperaturstyret og omdrejningerne følger derfor den aktuelle belastning på PSU'en. Det er godkendt herfra.

Konklusion på næste side.

Raskolnikov
 
Elitebruger
Tilføjet:
24-09-2012 10:26:13
Svar/Indlæg:
1321/45
Sådan én har jeg 🙂

Den er totalt overkill ifht resten af mit system, men blev købt ud fra tanken "det kan jo være....en dag....jeg får lyst til at OC'e igen ;)

Fin, velskrevet artikel!


Capiz
 
Elitebruger
Tilføjet:
24-09-2012 10:39:45
Svar/Indlæg:
1498/226
Fed og godt skrevet test... lækkert at høre, den er "lydløs", helt frem til ~500watt forbrug 😲

Det kunne være man skulle nappe sig sådan en, næste gang der er udskiftning 😎

/Rasmus


Anonym202158143552
 
Elitebruger
Tilføjet:
24-09-2012 12:16:30
Svar/Indlæg:
3671/66
Cooooool med endnu en test af en PSU.
Hvilken enhed er der i ? Hvem har lavet den ? Synes umiddelbart ikke det fremgår noget sted.


mikam
 
Superbruger
Tilføjet:
24-09-2012 12:47:20
Svar/Indlæg:
873/25
#3
Svaret findes her:

http://www.techpowerup.com/rev...


Svaret blev redigeret 1 gang, sidst af mikam d. 24-09-2012 12:52:07.


The
 
Chefredaktør
Tilføjet:
24-09-2012 12:59:01
Svar/Indlæg:
4741/1690
#3

Har du læst side 1 - http://hwt.dk/Test/22376/Corsa...

Eller misforstår vi dig?


Gripen90
 
Senior Skribent
Tilføjet:
24-09-2012 15:00:35
Svar/Indlæg:
15982/637
Rigtig god test ! 🙂

Måske er det bare mig, men jeg synes, at priserne PSU'er er drønet rigtig meget i vejret i den senere tid. Engang kunne man næsten afstemme 100watt pr 100kr, dvs 850watt psu ca 850kr 🙂


Anonym202158143552
 
Elitebruger
Tilføjet:
24-09-2012 15:09:07
Svar/Indlæg:
3671/66

#3

Har du læst side 1 - http://hwt.dk/Test/22376/Corsa...

Eller misforstår vi dig?

The Boss skrev d. 24-09-2012 12:59:01


Jeg må såmænd blot have overset det - tak !


Polarfar
 
Senior Skribent
Tilføjet:
24-09-2012 16:27:47
Svar/Indlæg:
2309/846
Vi bringer en test af Corsair AX 1200i inden for kort tid. Den er endnu vildere end HX'eren - men dog også en pæn slat dyrere.

🙂


noaim
 
Elitebruger
Tilføjet:
26-09-2012 07:03:04
Svar/Indlæg:
2155/123
vil nu sige jeg syntes bestemt ikke den var lydløs den hx850 jeg havde 🙂

Men man har hver sin defination af lydløst jo


crankyrabbit
 
Elitebruger
Tilføjet:
26-09-2012 07:29:06
Svar/Indlæg:
7765/230

vil nu sige jeg syntes bestemt ikke den var lydløs den hx850 jeg havde 🙂

Men man har hver sin defination af lydløst jo

noaim skrev d. 26-09-2012 07:03:04

Ja det siger jo også "kun" noget om din psu og ikke den testede... 😛
har selv en tx750 som andre har været uheldige med, men min er ok og siger heller ikke noget...


Svaret blev redigeret 1 gang, sidst af crankyrabbit d. 26-09-2012 07:31:27.


Cani83
 
Elitebruger
Tilføjet:
26-09-2012 08:45:24
Svar/Indlæg:
2185/186
Det kunne godt tyde på, at det er den psu jeg skal bruge. Så kan jeg endda spare en masse penge, i forhold til en Seasonic.

det som jeg synes lyder fedt ved denne, det er , at den er lydløs, ved belastninger under 500 watt.

Det er jo i princippet ligegyldigt, om den er helt lydløs, når den er i brug og man gamer, for jeg har alligvelhøj lyd på spillet.

Men at den ikke siger noget, når jeg bare sidder stille og roligt på nettet, det lyder fedt.