Test
Følgende testsetup/maskine er benyttet til testen af kortet:
|
Model |
Hastighed/Driver
|
Operativsys. |
Windows 7 Ultimate 64-bit fuldt opdateret |
|
Processor |
Intel i7 965 Extreme |
3700MHz |
Bundkort |
Gigabyte X58-OC |
|
RAM |
Corsair Dominator 3x2 GB |
1600MHz CL8-8-8-24 |
Strømforsyning |
Zalman ZM850 |
850 watt |
Kabinet |
Silverstone Raven RV-02 |
|
|
|
|
Grafikkort |
Gigabyte GTX 660 Ti |
ForceWare 306.97 |
Sammenlign. |
Asus GTX 650 Ti DirectCU |
ForceWare 306.97 |
|
Asus ROG Matrix HD 7970 Premium |
Catalyst v. 12.8 |
|
Inno3D iChill GTX 660 |
ForceWare 306.23 |
|
Inno3D iChill GTX 660 Ti |
ForceWare 306.02 |
|
Inno3D iChill GTX 680 Accelero Hybrid |
ForceWare 305.37 |
|
EVGA GTX 690 Signature |
ForceWare 301.42 |
|
EVGA GTX 670 SC |
ForceWare 301.34 |
|
KFA2 MDT GTX 580 |
ForceWare 296.10 |
|
MSI GTX 680 |
ForceWare 301.10 |
|
MSI R7970 Lightning |
Catalyst v. 12.3 |
|
AMD HD 7870 |
Catalyst v. 12.2 |
|
AMD HD 7850 |
Catalyst v. 12.2 |
|
AMD HD 7970 |
Catalyst v. 12.2 |
Testsoftware:
-
3DMark Vantage
-
3DMark 2011
-
Stalker: Call Of Pripyat DirectX 11 benchmark tool
-
FurMark 1.9.2
-
Heaven benchmark 2.5 tool
-
Crysis 2
-
Batman Arkham City
-
Battlefield 3
OBS:
nVidia kortene er de eneste, der kan benytte PhysX teknologien, hvorfor de har en fordel i 3DMark Vantage. Derudover skal det nævnes, at MSI R7970 Lightning kortet er overclocket med 150 MHz, og at EVGA GTX 660/670 SC kortene er overclocket.
Bemærk desuden, at grafikkortene er testet med forskellige drivers, da benchmarkene er kørt ved hver enkel anmeldelse, hvorfor der kan være afvigelser i den målte ydelse, kontra de tal der ville komme, hvis alle kort var testet med samme driver.
3DMark Vantage:
Benchmark fra finske FutureMark 3Dmark Vantage - finnerne kan andet end lave gode fiskeknive og woblere. Vantage er en "ægte" DirectX10 benchmark, som ikke er bagudkompatibel med DirectX 9.0c, så her er Windows Vista eller Windows 7 platformen den eneste mulighed for at afvikle testen. Vantage er flot at se på, men samtidig også ekstrem hård mod grafikkortene. Stilen er ændret til en lidt mere cartoon-agtig type - hvorfor vides ikke. Jeg foretrækker selv naturtro tests, såsom Call of Juarez. Samtidigt kan jeg ikke se, hvorfor der er inkluderet CPU-tests, når det det drejer sig om er test af grafik.
Hvorom alting er, lad os se, hvordan kortet klarer sig i denne test.
Vi har tidligere testet et fabriksoverclocket GTX 660 Ti fra Inno3D som havde en ligende clockhastighed. Derfor vil de 2 kort ligge meget tæt gennem hele testen. I Vantage testen ligger GTX 660 Ti kortet, hvor vi nok vil se det gennem det meste af testen, nemlig lige foran GTX 580 og bag det større GTX 670.
3DMark 2011:
3DMark 2011 er den nyeste version af FutureMark's berømte benchmark program. Programmet tester i DirectX 11, som benytter blandt andet høj og lav tesselation, post-processing, belysning med skygger, fysik simulering med "hårde" og mange objekter samt fysik med bløde objekter beregnet med DirectCompute.
Jeg har testet i de 3 forud konfigurerede settings Entry, Performance og Extreme.
De små driveropdateringer, der har været siden vi første gang testede GTX 660 Ti, syntes ikke at have optimeret ydelsen.
Stalker: Call Of Pripyat:
Stalker:Call Of Pripyat benchmark er et DirectX 11 benchmarktool fra GSC Game World i Kiev, Ukraine. Firmaet står bag STALKER: Shadow of Chernobyl, STALKER: Clear Sky og STALKER: Call Of Pripyat. Denne benchmark er baseret på den sidstnævnte og presser igennem 4 deltests, grafikkortenes evner til det yderste.
De 4 deltests består af en test, hvor grafikmotoren kører om dagen, en om natten, en i uvejr med regn og torden og mange reflektioner i materialer og en i høj solskin. Dette sikrer, at grafiktesten bliver yderst omfattende, da alle kortets evner testes igennem. Da testen kører under alle de forhold man vil møde i et spil, synes jeg, at det er en af de mest retvisende grafiktests, der findes pt. I denne test er højere fps bedre end lavere.
I referencetestgrafen har jeg kun medtaget værdierne for Day-delen af testen, da vi ellers skulle se på 12 små billeder.
Samme syn møder os i Stalker testen.
FurMark 1.9.2:
FurMark er en meget brugt benchmark på flere forskellige testsider - og det er med god grund. For FurMark indeholder både en benchmark samt en burn-in/stability testfunktion. Den kan endvidere tage screenshots undervejs ved at trykke på F9, hvilket er meget praktisk. Samtidigt skriver den løbende en temperaturgraf over GPU'ens varmetilstand, og det er endnu et plus ved at benytte denne test.
Ydermere er det testens eneste OpenGL-benchmark og er derfor den eneste der siger noget om, hvor godt producenterne har integreret OpenGL optimeringer i GPU'erne. Dette er vigtigt at vide for dem, der kører Linux eller anden Unix eller har brug for at rendere OpenGL professionelt i applikationer, hvor selve renderingen smides over på GPU'en.
Oveni så er FurMark klart den benchmark, der brænder grafikkortet allervarmest hurtigst muligt. Dette er også en fordel, når man skal finde et grafikkort's præcise smertegrænser for overclockning. Desuden er FurMark en OpenGL 2.1 benchmark, og da GTX-285 kun kan køre OpenGL 2.1, mens AMD/ATI-kortene kan køre OpenGL 3.0, er denne test valgt udfra den parameter, for at kunne give en retvisende og valid sammenligning.
Kepler er stadig ikke glad for Furmark testen. Alle 660 kortene er nogenlunde lige hurtige i denne test.
Unigine Heaven benchmark 2.5 tool:
Heaven benchmark var den første benchmark til at benytte DirectX 11 - få dage efter udkom STALKER: COP og de tilhørende nye features som Tesselation og Shader Model 5.0. Testen er baseret på Unigine-motoren og kan tvinge alle de testede grafikkort i knæ.
Selvom Gigabyte kortet er clocket højere, har det gennem hele testen været lige bag Inno3D kortet.
Crysis 2
Spillet, der i sin første inkarnation blev berømt for sin banebrydende grafik og vanvittige hardwarekrav, er vendt tilbage. Denne gang har Crytek skruet lidt ned for kravene til hardwaren. Men dette skal da ikke ændre på grafikken, som med den nye 1.9 patch, DirectX 11 patchen samt HD texture pakken gør grafikken til det mest imponerende, jeg har set.
Igen ser vi at Gigabyte kortet yder lidt dårligere end Inno3D kortet. 1 Fps er dog i småtingsafdelingen.
Batman Arkham City er bygget på Unreal 3 motoren, men ovenpå den utroligt populære grafikmotor har udviklerne smidt en række DirectX 11 funktioner inklusiv tesselation.
Igen ser vi at Inno3D kortet er hurtigere.
Den nyeste version af den populære franchise Battlefield. Denne gang har DICE givet den fuld skrue på grafikken, og dette kan så absolut ses. Af denne grund har vi også valgt at teste i spillet. Testen er foretaget i starten af anden mission i singleplayer og indeholder ikke noget action eller eksplosioner, da dette ganske enkelt ikke kan lade sig gøre i en gentagelig test. Der er testet i opløsningen 1920x1080 og med Field of View på 90.
Igen er GTX 660 Ti kortene lige hurtige, hvilket jo ikke er nogen overraskelse. Men måske noget overclocking kan fixe det problem.
Ligesom resten af 600-serien kan chippen kun skrues op til 1.175 volt. Det begrænser hvor meget man kan clocke på kortet. Jeg nåede 1123 Mhz før chippen blev ustabil i Heaven benchmarken. På Kepler kort kan ramclocken hæves rigtig meget, og i dette tilfælde blev det til 249 MHz over standard.
GPU: Overclocket fra 1033 MHz til 1123 MHz
RAM: Overclocket fra 1502 MHz til 1751 MHz
Dette bliver et overclock på 8% på GPU'en og 14% på RAM, lad os så se på, hvad det gør:
Sucess! Vi har lokket en masse gratis power ud af kortet, og 3DMark scoren på 3180 er fatisk højere end på et HD 7970. Dog er scoren for Heaven lidt mere passende, hvor der nu kun er 3 Fps op til GTX 670.
Varme
Idle temperatuen er målt ude på skrivebordet uden nogen programmer kørende. Load temperaturen er taget med Heaven Benchmark. Jeg har fravalgt FurMark, fordi nogle nVidia kort clocker ned i dette program og derfor giver forkerte resultater.
Endnu engang har vi fået fingrene i en rigtig god køler, GTX 660 Ti chippen når knapt at blive varm.
Strømforbrug
Nedenstående målinger gælder for hele systemet ikke inklusive skærm højtalere mv. og måles fra kontakten og ikke efter strømforsyningen.
Idle målingen er foretaget på skrivebordet uden programmer åbnet. Load testen er foretaget i Heaven Benchmark med højeste grafikindstilling. Peak målingen er det højeste strømforbrug noteret under testen.
Strømforbruget er stadig i den fornuftige ende, ligesom resten af 600-serien.