Test: Lian Li PC- 7 Scandinavian model

Kabinetter d.  25. maj. 2005, skrevet af Tomgun 6 Kommentarer.  Vist: 10952 gange.

Korrekturlæser: 
Billed behandling: 
Oversættelse: 

Pristjek på http://www.pricerunner.dk 
Produkt udlånt af: Sd-Data A/S
DK distributør: Sd-Data A/S
Produktet er venligst udlånt af: www.studiedata.dk
Produktet distribueres i DK af: www.studiedata.dk
Link til producentens website: www.lian-li.com

Lian Li PC- 7 120 mm Scandinavian model

Introduktion


Vi har fået en ny Lian-Li variant til test, nemlig en såkaldt skandinavisk model, der er en videreudvikling af PC60 kabinettet. Kabinettet er kommet til verden i et samarbejde mellem bl.a. Studiedata og Lian-Li. Som det fremgår af billedet, er det primært på blæserfronten at der er ændringer.

Når man får et kabinet i hånden, og skal anmelde det er der mange vinkler det kan angribes fra, jeg har valgt at montere indmaden fra en af mine maskiner, for at se hvor monteringsvenligt kabinettet er.

Jeg vil samtidigt ikke undlade at gøre opmærksom på at jeg i forvejen er indehaver af et Lian-Li PC 70 servertower, hvor min primære maskine bor i - og som jeg er meget glad for, derfor får denne skandinaviske model også noget at leve op til.

Nok om det, og til detaljerne.






Specifikationer


I kabinettet er der monteret to stk. 120mm blæsere (fabrikat: Adda) med et støjniveau på 16 dB(A) hver.

Dimensioner
  • 45x21x49cm (HxBxD)
    Formfaktor
  • ATX
    Drevpladser, eksterne
  • 4 stk. 5¼"
  • 2 stk. 3½"
    Drevpladser, interne
  • 3 stk. 3½"
    Blæserpladser
  • 1 stk. 120mm i fronten
  • 1 stk. 120mm i bagpladen
  • 1 stk. 80mm i toppladen
    Frontkontakter
  • USB 2.0: 2 stk.
  • Firewire: 1 stk.
  • Audio: 2 stk (ind/ud)





    Pakkens indhold:


     1 stk. Lian Li PC-7 120 mm Scandinavia model.
     2 poser med div. skruer.
     1 pose med strips og PSU kabel clip.
     1 stk. møtriknøgle.
     1 stk. manual og 1 produktoversigt







    Kabinettet


    Kabinettet ankom forsvarligt emballeret - i et kraftigt transportkarton - ikke køn, men funktionel!



    Ud med fætteren, og vupti stod jeg med et stk. klassisk Lian-Li kabinet, hvor fronten er præget af at det er født med en 120 mm indsugning, hvor perforeringen følger den standard Lian-Li har i mange af de andre kabinetter, nemlig en ren hul perforering. Blæserstøj kunne sikkert have været reduceret yderligere, hvis man havde valgt en "honey-comb" løsning som de har gjort på bagsiden af kabinettet - men det er selvfølgelig også dyrere.








    Bagsiden


    Bagsiden afslører endnu en 120 mm blæser - at kabinettet er til ATX formfaktor, samt at der er en løs plade til PSU monteringen - mere herom senere. Sidst men ikke mindst en sjov lille perforering i nederste højre hjørne af kabinettet. Overalt en nydelig finish, afrundede hjørner og pæn ensartet børstning af alupladerne.







    Et kig indeni


    Siderne er monteret med de velkendte riflede fingerskruer - der heldigvis også har kærv til en skruetrækker, når de sidder mere fast end fingerkræfterne rækker til. Så af med den ene sideplade, og spændt kigger vi indenfor.



    Igen må jeg konstatere at de kan deres kram hos Lian-Li - alt er gennembearbejdet og velmonteret. Det var mig ikke muligt at finde en kant jeg kunne rive mine sarte kontorfingre på, og som det fremgår af billedet er afskærmningen til drevene også forsynet med en beskyttelsesliste.

    Lad os tage et nærmere kig på indmaden.



    Bagi sidder der en afskærmet 120 mm blæser - der ikke bør kollidere med selv de største luftkøle løsninger. Afdækningsbøjlerne til PCI kortene er underligt nok ikke forsynet med fingerskruer, men med almindelige skruer. En sparedetalje fra almindelig Lian-Li standard?
    Som det anes på billedet optræder den ekstra perforering ved siden af PCI slotsne - det er til montering af en kortblæser der kan købes som tilbehør.



    Foran sidder den anden 120 mm blæser monteret i bunden - og der er dermed tilstræbt et godt køleflow med kold luft ind forneden og varm luft ud på højde med CPUen. Der kan oven i købet skabes plads til en køler/radiator mellem blæseren og bøjlen til HDDerne. HDD rammen skuffer ved ikke at have en udtagelig bakke. Samtidigt kan man ane den svungne bue fra drevpladserne, der er lavet af afstivningshensyn - den skulle senere vise sig at gøre drevmonteringen unødvendigt besværlig. Skuffen til floppydrev kan demonteres på vanlig vis fra fronten



    Som afslutning på gennemgangen af hovedfeatures skal nævnes den klassiske klap i front til USB udtag m.v. samt det præfabrikerede blow-hole i toppen til en 80 mm blæser. Det er mig en gåde hvorfor man har valgt at lave det til et 80 mm hul - der kunne sagtens have været lavet plads til en 120 mm blæser, hvilket ville have været i tråd med det øvrige design i retning af godt luft-flow og lav støj.





    Montering af indmad:


    Af billedet fremgår det hvad jeg havde tænkt mig at montere i kabinettet, nemlig 2 HDD, 1 x CD og 1 x DVD drev, samt et floppy drev, et lydkort, et grafikkort, et Soltek mobo med en P4 på, samt en 51/4" USB udtag i plast! Sidst men ikke mindst en 350 watts Chieftec PSU - yes som nævnt i indledningen kommer stumperne fra en af mine ældre maskiner.



    Så af med bælgvanterne, og frem med 1 stk. skruetrækker, 1 stk. skævbider, den medleverede møtriknøgle samt en håndfuld ekstra strip, og således klædt på til montage.



    Jeg demonterede de 4 stk. fingerskruer der holder PSU montagepladen - det er en detalje Lian-Li skal have ros for - det gør det pærenemt at folde PSUen ind i kabinettet, og man kan samtidigt vælge om strømledningerne skal komme bagsiden eller fronten af kabinettet. Jeg valgte at placere dem bagerst, så de ikke er så fremtrædende.



    Og vupti 1 stk. PSU monteret. Det bliver bare ikke nemmere!

    Og så ind i kabinettet, hvor afstandsstykkerne til moboet skal monteres - der kommer den medleverede møtriknøgle til gavn!





    Og som det kan ses er selve monteringen af moboet ikke noget problem, der er masser af plads rundt om - der var intet med pasningstolerancer eller lignende! Bemærk at 120 mm blæseren sidder lige i øjet hvad angår CPUen.



    Så var det blevet tid til at få drevene monteret. Af med frontrammen - der er en af de enkleste at demontere - et retvinklet træk og vupti er den af. Som det ses af billedet er kabinettet forsynet med de kendte clip-on dækplader til både 51/4" og 31/2" drev.De er nemme at fjerne når der skal et ekstra drev i kabinettet.



    Her har jeg så fået monteret de to drev - DVD og CD - og som det fremgår - om end billedet er blevet lidt mørkt - så stikker den beige grå plastik af fra aluminiummet - men det er der da heldigvis råd for, i det Lian-Li har et meget stort tilbehørsprogram til deres kabinetter. Jeg havde tilfældigt et par drevskjulere liggende fra et tidligere projekt, som så kom tilpas her. På billedet man ser hvordan.



    Og det er unægtelig noget kønnere at se på. I det gabende hul kommer USB plastik enheden til at sidde - jeg havde ikke en 51/4" til 31/2" alustump liggende - men den kan heldigvis bestilles fra Lian-Lis tilbehørsprogram.

    Som tidligere nævnt var rundbuen foran drevpladserne i vejen under montage, specielt ved det øverste drev, samt under montage af 80 mm blæseren i toppen. Det kræver en vis portion fingerfærdighed at få det på plads. Men i kom de og når det kommer til stykket er det heller ikke hver dag man - i hvert fald ikke hos undertegnede - at drevene ryger ind og ud.



    Her er vi så nået til slutningen - HDDerne samt AGP og PCI kortene er kommet på plads og ligeså CD/DVD og floppy drevet. HDDerne er røget i montage bøjlen og alle kabler er på plads. Som det tydeligt fremgår, er der plads til overs i kabinettet, så med lidt snilde kan der godt monteres vandkøling, men det er der ikke behov for, med mindre at man vil overclocke i den hårde ende - luftflowet er rigtigt godt - harddiskene sidder midt i luftstrømmen fra front blæseren og der er god luftgennemstrømning til bagsiden.

    Sidst følger et foto af kabinettet i monteret og slukket stand - hvor det med al tydelighed fremgå at det er ideelt af få afsluttet med en alumontage af USB enheden for ikke at spolere det i øvrigt harmoniske indtryk.







    Konklusion:


    Med et støjsvagt og velgennemtænkt luftflow skabt med 2 stk. 120 mm blæsere må man konkludere at på den konto lever kabinettet op til sit modelnavn "Scandinavian" - det er nemlig en cool oplevelse - både i design såvel som temperatur. Som altid hos Lian-Li er detaljerne i orden og finish ligeså. Designet kan man have mange meninger om - jeg synes personligt at det er rigtig flot, og der er ingen tvivl om at mit Lian-Li server tower får sig en makker i dette kabinet.

    Kabinettet er yderst enkelt at arbejde med, montage er nemt - lige med undtagelse af rundbuen, der dækker for 5 1/4" drevene - og med det væld af originalt Lian-Li tilbehør der eksisterer, er det muligt at style kabinettet efter ens aktuelle behov. Jeg vil mene at man får et suverænt kabinet til prisen med vægt på god køling, lavt støj niveau, samt et cool design.


    Positivt:
  • Køleløsning
  • Lavt støjniveau
  • Design
  • Pris


    Negativt:
  • Kabinetafstivning dækker for 51/4" drev
  • Ingen HDD skuffe
  • 80 mm blow-hole.




    Conclusion:


    With a quiet though efficient airflow created by two 120 mm. fans it must be concluded that the case in that regard lives up to its model name "Scandinavian" - it's a cool experience, both when looking at the design and the temperature. As always with Lian Li the details and finish is top notch.
    The design may not be for everybody, but personally I think it's really nice, and there's no doubt that my Lian Li server tower will get this case as partner.

    The case is very simple to work with, mounting is easy - apart from the round arch which covers the 5,25" bays - and with the amount of original Lian Li accessories in existence it is possible to style the case exactly as you need and want. I think you get a supreme case for your money, with good cooling, low noise and a cool design.


    Pros:
  • Cooling performance
  • Low noise
  • Good Design
  • Price


    Cons:
  • The case supports covers the 5,25" bays
  • No HDD tray
  • 80 mm blow-hole.
  • Coctail
     
    Elitebruger
    Tilføjet:
    25-05-2005 18:12:14
    Svar/Indlæg:
    2353/24
    Du skriver prisen under positivt i konklusionen, men hvad er den?

    God test.



    CODAY
     
    Superbruger
    Tilføjet:
    25-05-2005 19:59:24
    Svar/Indlæg:
    321/63
    #1 795 kr



    CODAY
     
    Superbruger
    Tilføjet:
    25-05-2005 20:18:53
    Svar/Indlæg:
    321/63
    #0 hvor meget vejer det når det er fyldt op?
    og er der plads til en trippel radiator?



    Sammer
     
    Superbruger
    Tilføjet:
    25-05-2005 21:29:43
    Svar/Indlæg:
    98/59
    kan man få siderude til den???



    espeholt_jr
     
    Elitebruger
    Tilføjet:
    26-05-2005 15:39:20
    Svar/Indlæg:
    2175/186
    hmm hellere lade vær med at putte blæsere i, end at putte Adda i :D... ej, er jo ok...



    Tomgun
     
    Elitebruger
    Tilføjet:
    28-05-2005 11:18:09
    Svar/Indlæg:
    3346/81
    #1 - Knapt 800 kr. er selvfølgelig stadigt mange penge, men det er relativt billigt for et alu-kabinet.

    #2 - Tak.

    #3 - jeg har ikke vejet det, men det er lettere end det stål/plast kabinet stumperne sad i før. Mht. radiatorer så er der plads til 1 x 120 i toppen, eller 2 x 120 hvis du ikke skal brug den øverste drevplads. Hvis du dropper HDD skuffen og smider harddisken op i 3,5" drevet, og kan undvære 2 PCI kort så kan du sikkert godt mosle 3 x 120 i bunden. Men jeg ville nok vælge et andet kabinet hvis 3 x 120 er et krav.

    #4 - Siden fra et PC60 skal passe, så ja.

    Mvh Tomgun