Tilbehør d. 17. november. 2012, skrevet af svedel77 0 Kommentarer. Vist: 9562 gange.
Introduktion
I takt med at salget af smartphones og tablets bare er steget og steget i de senere år, er markedet for tilbehør til disse mobile enheder tilsvarende blevet større. Det har en række firmaer været hurtige til at spotte, og i dag findes der endda firmaer, der udelukkende producerer tilbehør til smartphones og/eller tablets. En rigtig stor del af dette tilbehør er specifikt beregnet til Apples produkter såsom iPhone og iPad, og i dag skal vi netop se på et stykke tilbehør til iPad.
En iPad kan bruges til mange ting, men på et punkt er en tablet lidt besværlig, og det er, når der skal skrives på den. Et tastatur på en tablet er bare ikke lige så godt at skrive på, som et almindeligt tastatur vil være det. Men det har KeySonic tænkt på, og produceret et tastatur til iPad - og der følger endda et etui med i kassen.
Producenten af dagens testobjekt hedder KeySonic, og er et tysk firma, som producerer diverse tilbehør til computere. Både tastaturer, kabinetter, kameraer og andet indgår i sortimentet. I udvalget indgår også tilbehør til iPad, som det bluetooth-baserede iPad tastatur, som vi skal se på i dag.
Anmeld
Information