Test: 572 mm. blæsere (6x80+92)

Køling d.  17. maj. 2005, skrevet af Deep Thought 7 Kommentarer.  Vist: 4519 gange.

Korrekturlæser: 
Billed behandling: 
Oversættelse: 

Pristjek på http://www.pricerunner.dk 
Produkt udlånt af: Sd-Data A/S
DK distributør: Sd-Data A/S

572 mm. blæsere (6x80+92)


Størstedelen af vores systemer er stadig afhængige af blæsere til køling, så vi har samlet nogle sammen for at tage et kig på deres design og ydelse.

Vi har fået fat i :

  • NoiseBlocker S1, S2, S3 og S4, venligst udlånt af www.vcore.dk og www.noiseblocker.de
  • Coolermaster AAF-B81-E1
  • NorthQ NQ-3709BL
  • NorthQ NQ-3710BL (92 mm.)





    Noiseblocker S1-S4:


    Noiseblocker har en hel serie 80 mm. blæsere med samme udseende, men med differentieret ydelse til forskellige formål.

    Fælles for blæserne er en klar plasticramme med blå, gennemsigtig rotorblade, dobbelte præcisionskuglelejer, auto-genstartsfunktion ved blokering, samt at de kan køre fra helt fra 4 til 13 Volt.



    Støvet og misfarvningerne på de to yderste blæsere skyldes at de har været anvendt i et glemt, overset og derfor dårligt renholdt system i noget tid.

    De forskellige modeller yder og støjer forskelligt:

  • S1: 38 m3/h (22,4 CFM), 9-11 dB(A)
  • S2: 23-50 m3/h (29,4 CFM), 11-19 dB(A)
  • S3: 30-65 m3/h (38,3 CFM), 14-26 dB(A)
  • S4: 35-75 m3/h (44,1 CFM), 17-32 dB(A)





    Coolermaster AAF-B81-E1


    Coolermaster har sendt os en 80 mm. blæser, hvor hele rammen er af aluminium, mens rotorbladet er af sort plast. Der anvendes dobbelte kuglelejer, og ledningen er hele 60 cm. lang.





    Blæseren er utrolig stille og vil gøre sig fortrinligt som udsugningsblæser. Den kan dog give problemer som indsugningsblæser, da rotorbladet stikker frem og derfor ikke vil kunne monteres direkte op ad den typiske gennemhullede kabinetplade.



    Denne blæser har også auto-genstartsfunktion, dvs. at den ved blokering holder en kort pause inden den forsøger at starte igen.

    Der medfølger en 3-til-4 pin pass-through adapter, maskinskruer og møtrikker. Ifølge kassen skulle der også være nogle gummiskiver til at dæmpe resonans ved montering, men de manglede tilsyneladende.
    (Jeg har dog vores lagerfolk mistænkt for at have snuppet dem..)

    Kassen angiver 12V forsyningsspænding, 40 mA strømkrav (50 mA på selve blæseren), og en effekt på 4,80 Watt. Må være en regnefejl i deres system. Desuden opgives en ydelse på 20,93 CFM (+/- 20% - så hvorfor alle de decimaler?) og et støjniveau på 21 dB(A) +/- 20%.

    Blæseren var utrolig lydsvag under drift, men gav lidt resonans da den blev placeret på mit træbord, så den bør ophænges resonansdæmpende (hvorfor det er rigtig godt at Coolermaster medsender gummiringe).





    NorthQ NQ-3709BL og NQ-3710BL


    Endelig er der NorthQ's to modeller, NQ-3709BL (80 mm.) og NQ-3710BL (92 mm).




    Disse to blæsere har en sølvfarvet aluminiumsramme, dog er det indre af rammen af hvidt plastic, hvilket ikke er så pænt igen når man blot kigger på blæseren i stilstand. Men normalt kører denne jo, og da hele blæseren oplyses af fire temmelig kraftige blå lysdioder får det hele et blåt skær og ser rigtig godt ud.

    Selve rotorbladene er så vidt jeg kan se af sølvfarvet plastic.




    Blæserne leveres i en "blisterpakke", og er som vanligt for disse yderst irriterende at skulle åbne.
    Der medfølger af ukendte årsager fire almindelige "selvskærende blæserskruer" i hver pakke, men de er totalt ubrugelige - der skal anvendes maskinskruer og møtrikker for at kunne montere blæsere med dette design.
    Begge blæserne er utrolig lydsvage og kan kun lige anes hvis man i et stille rum hører nøje efter.
    De roterer i øvrigt så langsomt at det blå lys flimrer svagt.

    Opgivne data:

  • NQ-3709-BL: 16,5 CFM, 15 dB(A), 0.07A
  • NQ-3710-BL: 27,45 CFM, 15-17 dB(A), 0,09A.





    Test


    De testede blæsere, måske med undtagelse af S3 og S4, er primært beregnet til som kabinetblæsere, det vil sige at de er primært fremstillet med hensyn til lav støj, ikke airflow.

    Det var dog i praksis umuligt at måle nogen sikker forskel mellem dem i en sådan opsætning, og jeg valgte derfor i stedet at se hvor godt de kunne køle en overclocket Barton 2500+ (2,2 GHz, 1,725V, EPoX 8RDA3+), monteret til at suge på en Alpha PAL8045 køleprofil.

    Resultater:








    ModelCFMTemperatur
    NQ-3709-BL 16,561
    Coolermaster AF-B81-E120,9359
    Noiseblocker S122,454
    Noiseblocker S229,451
    Noiseblocker S338,348
    Noiseblocker S444,147


    (Jeg havde ikke mulighed for at teste NQ-3710-BL)

    Som det ses passer det opgivne flow udmærket med de målte resultater.

    Det er lidt imponerende, at selv den svageste blæser trods alt kan holde en pænt overclocket CPU på en rimelig acceptabel temperatur. Ok, målingen blev foretaget i fri luft og ikke i et ophedet kabinet, men alligevel.

    Jeg forsøgte at måle støjen fra de testede blæsere, men kun ved de kraftigste blæsere, S3 og S4, var det muligt at få udsving på mere end ca. 1 dB på min TES-1352A lydmåler (venligst udlånt af http://www.atimco.dk ), de andre blæsere var alle utroligt stille.

    S3 og S4 var dog noget mere støjende. Ved en baggrundsstøj på ca. 32 dB(A), med blæserne placeret i fri luft, og på ca. 1 meters afstand målte jeg hhv. ca. 5 og ca. 9 dB over baggrundsstøjen.

    Selv den svageste og mest stille blæser, NQ-3709-BL, er ganske effektiv som kabinet/harddiskkøler.
    Lige nu holder den min Maxtor disk på 23-24 grader C, monteret således:








    Konklusion


    Noiseblockers blæsere er pæne, yder glimrende, og findes i flere varianter til hvert sit segment.
    Ikke nok med det, de kan køre ned til 4 Volt, så selv hvis man synes at en given blæser larmer for meget kan de nemt reguleres over et stort område. De skulle derfor med fordel kunne anvendes til f.eks. udskiftning af larmende blæsere i en strømforsyning.

    Coolermasters blæser er lydløs, men designet gør at den i mange tilfælde kun kan anvendes til udsugning, den buttede "rotorspids" vil kunne blokere ved montering til indsugning på et kabinet- eller hvis man vil have blæsergitter på den.

    NorthQ's blæsere er også totalt uhørlige, og yder alligevel ganske glimrende, i alt fald til "ventilationsformål" og køling af specielt harddiske. Det flotte sølvagtige design og de blå dioder giver dem også mange muligheder til casemodding-formål. NorthQ bør dog sørge for at inkludere nogle passende maskinskruer og møtrikker, da designet forhindrer brug af almindelige skruer eller "gummi-strop-afkoblings-dimser".errr, sådan nogle som disse: http://www.vcore.dk/shop/productinfo.asp?id=7010





    Conclusion


    Noiseblocker's fans are good looking, performs well, and are available in several different types for different applications. Not only that, as they can run from 4 to 13 volts they can easily be slowed down if they are too noisy. They should be very useful for e.g. replacing noisy PSU fans.

    Coolermasters fan is silent, but the design makes it only really useful for sucking out air. The raised center of the rotor will often block if you attempt to mount it to suck in outside air on typical cases with simple small holes, and might also prevent you from installing a fan grill.

    NorthQ's fans are also completely inaudible, and still performs decently, at least for ventilation purposes or hard disk cooling. The nice silvery design and the blue light also makes them very useful for case modding. However, NorthQ ought to include some proper screws and nuts, as the design prevents the use of standard self-cutting screws (like those included!), and rubber-mounting-thingies like http://www.noiseblocker.de/shop/de_DE/produkt/id_is_70228_and_Original_NB-Slics.html won't work either.

    Test og tekst: Robin B. Jensen (Deep Thought).
  • mr.don
     
    Elitebruger
    Tilføjet:
    17-05-2005 13:08:09
    Svar/Indlæg:
    1762/36
    Må jeg spørge om hvad der lamer mest? (Det gør jeg altså):
    En Noiseblocker S2 på 12v eller en Noiseblocker S3 på 7v?

    Står nemlig og skal bruge 2* 80mm intake blæsere og en 80 og en 92mm til min PSU...
    Tror at jeg tager to NorthQ til fronten og to Noiseblocker eller Pabst til PSU'en...



    Andy.
     
    Superbruger
    Tilføjet:
    17-05-2005 15:18:03
    Svar/Indlæg:
    1536/33
    Fin lille test.. :)

    Hvad brugte du til at regulere spændingen? fancontroller ?



    Keldorff
     
    Overclocker
    Tilføjet:
    19-05-2005 16:38:25
    Svar/Indlæg:
    2/0
    God lille test.
    Det kunne være godt med noget lignende med 120mm blæsere.



    Jesse
     
    Superbruger
    Tilføjet:
    25-05-2005 14:50:19
    Svar/Indlæg:
    1373/34
    Fin lille test. Kunne være fedt med en større test inkl. nogle 120mm blæsere



    Deep
     
    Superbruger
    Tilføjet:
    25-05-2005 22:15:37
    Svar/Indlæg:
    507/141
    Mr.Don:
    Jeg er desværre ude af stand til at hverken måle eller høre det.

    Andy.:
    Errr, jeg anvendte bare de opgivne data :( Men ja, jeg burde afprøve reguleringsområdet i fremtidige tests. Tak for ideen.

    Keldorff, Jesse James:
    Har faktisk en test med 120'ere i støbeskeen ;P



    DotMatrix
     
    Superbruger
    Tilføjet:
    27-05-2005 00:33:16
    Svar/Indlæg:
    345/63
    Fin test. mange er på jagt efter blæsere med et lavt støjniveau. men jeg savnede priser i sammenligningen om hvilken der er den "bedste", og havde svært ved at finde en forhandler af nogen af dem. samt måske en samlet over sigt over opgivede støjniveau'er og spændinger, samt målte ud for hver blæser ville have været rart. det var det eneste jeg savnede :)



    1_2_know
     
    Elitebruger
    Tilføjet:
    05-06-2005 01:23:37
    Svar/Indlæg:
    3169/185
    Man skal sq holde nallerne væk fra det tower hvis man er stiv, vupti fingeren ind i en blæser ;)

    Aye, nice lille test :)

    Mener dog at pabst 12db(a) ultra silent eller hva den nu hedder stadig er det ultimative valg, selvom den ikke puster ret meget luft afsted..

    - 12k