Test: Xigmatek Centauro 1000Watt PSU

Strømforsyninger d.  13. december. 2012, skrevet af Polarfar 3 Kommentarer.  Vist: 7002 gange.

Korrekturlæser: noXpert
Billed behandling: Polarfar
Oversættelse: Polarfar

Pristjek på http://www.pricerunner.dk 0,00
Produkt udlånt af: Xigmatek
DK distributør: n/a

Generelt om PC strømforsyninger


Hvad er det du skal kigge efter, når du skal vælge hvilken strømforsyning der skal i din nye maskine ? Svarene er mange, men først og fremmest skal du vide nogenlunde hvor mange Watt du maksimalt kan forvente at få brug for, hvis alle komponenter i maskinen kører i højeste gear. Altså en "worst case" beregning.

Et eksempel - Kontormaskinen.

Bundkort - anslået 30W
CPU - typisk 65W TDP (effektforbruget kan godt være højere end TDP ved 100% belastning)
2x2GB RAM - 5W
Harddisk - 10W
DVD/RW drev - 15-20W ved skrivning

Det giver så ca. 130W hvis alt kører for fuld skrue. En tommelfingerregel siger, at du bør holde dig under 80% af PSU'ens effektangivelse, da de fleste strømforsyninger har en faldende virkningsgrad ved høje belastninger. Virkningsgraden er forholdet mellem det antal watt du trækker ud af stikkontakten, og det antal watt du reelt får ud af PSU'en. Det betyder at vi skal dimensionere strømforsyningen til minimum 160W, forudsat at den kan levere de ampere (strøm) der skal bruges på de enkelte spændinger. Så små PSU'er kan faktisk være svære at finde på hylden hos din lokale PC snedker, så man ender i de fleste tilfælde med en billig 300W model, der vil kunne køre i årevis, da den aldrig bliver stresset.


 

Skal du have en maskine med lidt mere ydelse både CPU mæssigt og grafisk, så skal du til at holde øje med det antal ampere dine komponenter bruger. De kraftigste CPU'er på markedet ligger på 140W TDP, men vær opmærksom på at TDP ikke er lig med maks effektforbrug. Det kan sagtens ligge højere ved 100% belastning af CPU'en. De 140W er bare udtryk for hvor meget varme køleren skal være dimensioneret til at transportere væk. Tallet er baseret på et gennemsnit, da de fleste CPU'er jo sjældent nærmer sig fuld belastning over længere tid. Et stort kraftigt grafikkort kan sagtens nærme sig 250W, og leger man med SLI eller Crossfire, så begynder elmåleren at tælle rigtig hurtigt.

Men stadig så burde du kunne trække de fleste spillemaskiner med en 500W supply, så hvorfor anbefaler grafikkort producenterne både 600W og 700W PSU'er til nogle kort? Frem med regnemaskinen - 250W på en 12V linie til et PCI-E grafikkort svarer til 21 Ampere. 80% belastning med 21A betyder at vi skal bruge en 12V linie på 25-26A for ikke at køre PSU'en ud over kanten. Plus vi skal have strøm til CPU'en også.



 

Den Xigmatek vi tester her er oprindeligt en 4 rails model, altså med 4 separate 12V udtag fra printkortet. Men den er ombygget så den nu trækker al strømmen fra samme udgang, hvilket giver nogle andre muligheder, men også den ulempe at en eventuel fejl kan medføre at der leveres maks strøm i en kortslutning. Men du kan altså fodre både CPU og grafikkort uden at skulle spekulere på rails og fordeling af strøm med Xigmatek'en her, da den kan levere 75A på 12V linien.

 

 

 

0raxter
 
Elitebruger
Tilføjet:
13-12-2012 18:02:39
Svar/Indlæg:
301/10
Fin test... Og tja 900 ,- for 1000 watt må vel siges at være fornuftigt.. og de mørke farver gør at den kan passe i alle builds...


Die_Happy
 
Elitebruger
Tilføjet:
14-12-2012 15:58:35
Svar/Indlæg:
3385/80
Med fare for at nogen begynder at fortælle mig noget om fluer, så.. "Et fint lille kraftværk til din spillemaskine."
Et kraftværk producerer - her er blot tale om en konverter ;)


Men dejligt at se at i er begyndt at kigge nærmere på kvaliteten af elektronikdelen! Kunne være fedt hvis i også begyndte at lave dynamiske tests med f.eks. stigende step response.

En dårlig PSU vil ofte have dårlige flanker, mens en god PSU reagerer hurtigt og præcist på belastningsændringer. Man kunne godt forestille sig at en PSU som denne ikke vil være så glad for en delta-P på 500W.

(ser ikke ud til at kommentarfeltet er særlig glad for delta-tegnet)


Svaret blev redigeret 3 gange, sidst af Die_Happy d. 14-12-2012 15:59:41.


Polarfar
 
Senior Skribent
Tilføjet:
14-12-2012 20:42:06
Svar/Indlæg:
2309/846
#2 Ikke nogen dårlig ide. Det vil jeg da stærkt overveje at tage med. 🙂