Test: Fractal Design Define XL R2

Kabinetter d.  28. februar. 2013, skrevet af Renissen2 18 Kommentarer.  Vist: 14769 gange.

Korrekturlæser: noXpert
Billed behandling: svedel77
Oversættelse: Renissen2

Pristjek på http://www.pricerunner.dk 828,00
Produkt udlånt af: Fractal Design
DK distributør: Fourcom

Layout / Design

 

 

Så bliver det vist ikke meget mere lækkert i design. Kabinettet er i halvblank sort med en spejlblank front. De forchromede fødder ser også rigtig lækre ud, og der er naturligvis kraftige gummiindsatse i dem, så eventuelle vibrationer absorberes.

Så har jeg taget en af de meget tunge sider af. De er så tunge på grund af det lyddæmpningsmateriale, de er udstyret med. Det føles som noget stof at mærke på og er kun 3-4 mm tykt, men er alligevel rigtigt effektivt og medvirker til at afstive siderne. Både frontlågen og toppen af kabinettet er også beklædt med lyddæmpende materiale (det er dog noget skumgummi på op mod 8-10 mm tykkelse). Her er det så et kig indenfor i kabinettet, og der er unægtelig oceaner af plads til montering af diverse hardware. I forhold til det gamle XL kabinet er der "kun" plads til 8 harddiske eller SSDer. Til gengæld kan harddiskburene konfigureres helt efter hvad slags dele man skal have plads til (mere om det længere nede). I dette kabinet er der rigtigt mange huller (7 stk) med gummigennemføringer til trækning af ledningerne på bagsiden. Der er monteret en blæser i bunden af kabinettet og den kan naturligvis flyttes hvis man har brug for plads til en rigtig lang PSU eller skal have flyttet et harddiskbur. Kabinettet er heller ikke længere inddelt i flere separate rum, som på det gamle XL. Luften suges ind i siderne lige bag frontdøren som er fast monteret i venstre side. Den kan ikke sættes over i højre side, men sådan er det altså, og det må man leve med. Endvidere er der plads til 4 stk. 5,25" drev.

De hvide Harddisk/SSD holdere er fremstillet i metal, og når der ligefrem er 8 stk. af dem, ja så bidrager det jo også til den samlede vægt. De klikker fint på plads i harddiskburene og alle holderne er formonteret med flytbare gummityller til reduktion af mekanisk støj fra harddiskene. Det er bare at skrue de specielle harddiskskruer ind i bunden af 3,5" diskene efter at man har afprøvet hvor man vil have harddisken til at sidde i forhold til ledningerne på bagsiden. Til SSD bruges hullerne til 2,5" montering midt i holderen. Det er naturligvis nogle meget mindre skruer der skal benyttes, og de skrues så op i bunden af SSDer(ne). Lækre holdere, må man sige, og bestemt robuste.

Så tager vi et kig på toppen af fronten, hvor vi finder audio ud og ind og en lille resetknap. I midten af fronten sidder selve powerknappen, som er fjederbelastet og føles rigtig lækker. Den er omkranset af en plastindsats der går helt rundt om knappen og frem til fronten og lyser blåt tilpas afdæmpet, så det ikke generer. I højre side finder vi 2 stk. USB 3.0 stik og ved siden af 2 stk. USB 2.0 stik.

Så er det blevet bagsidens tur. Nær toppen og ca. midt på kabinettet over de hele 9 hvide metalafdækningsplader til PCIkort pladserne er der en masse sekskantede huller og de er faktisk pænt store ca. 8-10 mm hvis man måler over 6kanternes flader. Så her kan der komme masser af luft ud hvis man har isat så mange blæsere at der bliver overtryk i kabinettet. Her ser vi også tydeligt en af kabinettets 3 Fractal Design 140 mm silent 1000 r.p.m blæsere. De har alle hvide vinger og sort hus, og det ser da faktisk rigtig godt ud. I bunden har vi det sædvanlige PSU hul. Dog har fraktal Design monteret en skumliste hele vejen rundt om PSU-hullet på indersiden, så eventuel resonans ikke får lov til at forplante sig gennem bagsidens metal. Her ses det også, at sidepladerne holdes på plads af 2 stk. fingerskruer i hver side. H2O folket kan kigge langt efter huller til vandslanger, for de er på dette kabinet slet ikke eksisterende. 

På toppen ses hullerne til ekstra blæsere. Man kan montere 2 stk. 120 mm eller 2 stk. 140 mm blæsere eller topmonterede radiatorer af den tynde slags 240/280 mm. Fractal Design har valgt at levere kabinettet med blændede huller til blæserne både i toppen og på siden. Plastpladerne er skruet fast via de sædvanlige huller til blæserne, og der er et stykke tykt dæmpeskum på indersiden, for at gøre kabinettet så lydsvagt som overhovedet muligt.

I bunden er der et rigtigt stort filter (i plast) der dækker både PSUen og den indbyggede blæser. Det kan trækkes ud på bagsiden af kabinettet og eventuelt skylles, når rengøring er nødvendig. 

På disse små billeder vises det ganske tydeligt hvordan man kan flytte rundt på et harddiskbur eller begge, samt helt fjerne det ene harddiskbur alt efter ønsket konfiguration. I fronten kan der, hvis man ser på billedet nederst til højre, installeres en ret voldsom radiator. Den kan dog max være på 240 mm i længden på dette sted.

 

Tak til Fractal Design for billederne i artiklen uden vores logo.

 

 

Så installeres der hardware på næste side.

MisterNiceHands!
 
Overclocker
Tilføjet:
28-02-2013 10:21:42
Svar/Indlæg:
103/1
Must say, savner lidt en luft kontra vand vurdering i det kabinet .. De siger jo de har lavet plads til radiator i fronten og toppen (tynd) ..


crankyrabbit
 
Elitebruger
Tilføjet:
28-02-2013 10:36:14
Svar/Indlæg:
7765/230

Must say, savner lidt en luft kontra vand vurdering i det kabinet .. De siger jo de har lavet plads til radiator i fronten og toppen (tynd) ..

MisterNiceHands! skrev d. 28-02-2013 10:21:42

Ja men nu er det jo ikke alle der har et extra vandkølingssæt liggende....Og forstår sgu udmærket at han ikke vil til at hive sit eget ud og bruge det for at tilfredsstille alle... 😛


KleitusIV
 
Redaktør
Tilføjet:
28-02-2013 10:57:38
Svar/Indlæg:
4295/306
Det er godt nok et monster af et kabinet. Haha dit ATX bundkort ligner jo et mITX. 🤣 Er det overhovedet muligt at få så store bundkort at man kan udnytte alle expansion slots? Man skal godt nok have et seriøst system med 3-4 grafikkort og et ton af harddiske for at udnytte det.

Jeg er mere til deres Define Mini.

Men fede kabinetter med støjdæmpning. 🙂


MisterNiceHands!
 
Overclocker
Tilføjet:
28-02-2013 11:10:05
Svar/Indlæg:
103/1
Jeg får mit eget XL R2 hjem imorgen .. Planen er luft køl, hvis den kan holde 3 680er nede :) hvis ikke ryger der nok et kort :(


Gripen90
 
Senior Skribent
Tilføjet:
28-02-2013 12:06:54
Svar/Indlæg:
15982/637
#4: Hvad kabinet har du nu ? hvis det er reference kort GTX 680 kort burde der ikke være problemer ?.


MisterNiceHands!
 
Overclocker
Tilføjet:
28-02-2013 12:29:49
Svar/Indlæg:
103/1
Det er ref kort som er på vand lige nu.. Et nyt 800D som jeg prøver at komme af med inkl vand, vil på luft igen

Svaret blev redigeret 1 gang, sidst af Renissen2 d. 28-02-2013 13:32:59.


Renissen2
 
Senior Skribent
Tilføjet:
28-02-2013 12:50:39
Svar/Indlæg:
2045/273
#4
ja hvis ikke det er nok så er det bare i med flere blæsere, men jeg vil tro at det er rigeligt at køre med blæserne på mellem eller høj. 🙂


Renissen2
 
Senior Skribent
Tilføjet:
28-02-2013 12:53:32
Svar/Indlæg:
2045/273
#3
Ja 🤣 der er masser af plads til mit reference ATX. Og man skal godt nok have meget hardware at stoppe i for at udnytte det max. Se #4 det må man da sige er noget seriøs hardware til dette kabinet.... 3 stk. 680. Jeps både MSI og Gigabyte fremstiller da XL bundkort. 🙂


Svaret blev redigeret 2 gange, sidst af Renissen2 d. 28-02-2013 13:02:12.


MisterNiceHands!
 
Overclocker
Tilføjet:
28-02-2013 12:57:55
Svar/Indlæg:
103/1
Nu må vi se hvordan det går .. Starter ud med to på luft .. Går det int piller jeg blokkene af det sidste og kaster i også :)


Renissen2
 
Senior Skribent
Tilføjet:
28-02-2013 12:59:09
Svar/Indlæg:
2045/273
#1
Ja nu er mit reference setup som er udlånt af hwt jo så med en stor og god luftkøler som rigtig mange stadig kører med og som #2 skriver nej jeg tager ikke lige min egen vandkøler ud for at afprøve den mulighed. Men ok for at gøre en forskel fremover kan jeg da gøre som Keezor og ihvertfald på kabinetter med flere blæserhastigheder lave et par temperatur målinger for at se om der er en forskel. 😀


Svaret blev redigeret 1 gang, sidst af Renissen2 d. 28-02-2013 13:36:12.


Renissen2
 
Senior Skribent
Tilføjet:
28-02-2013 13:03:07
Svar/Indlæg:
2045/273
#2
Mange tak .... en forstående mand. 😀


BiRdX
 
Elitebruger
Tilføjet:
28-02-2013 16:45:07
Svar/Indlæg:
302/71
Har første udgave af dette kabinet, og som jeg ser det, vil jeg mene første udgaven er bedre indrettet. Der er bla. "gulv" mellem kælderen med psu og bay til 6 diske, og MB rummet. Dertil er der en ekstra feature med en blæserstyring der sidder bagpå.

Men ellers, ja der er fin plads til GTX680.. Sidder selv med ASUS GTX680 TOP i min nu :D


Renissen2
 
Senior Skribent
Tilføjet:
28-02-2013 17:43:03
Svar/Indlæg:
2045/273
#12
Ja mange har jo klaget over at det var noget bøvlet at få PSU og harddiske ned i "Kælderen" på den tidligere XL. Og jeps da ... de burde have bibeholdt blæserstyringen bagpå. 🙂


Morpheuz1986
 
Elitebruger
Tilføjet:
28-02-2013 21:17:24
Svar/Indlæg:
486/37

Synes personligt rigtig godt om placeringen af blæserstyring, da jeg ikke gider at skulle flytte på mit kabinet for at komme til en lille knap på bagsiden.

På mit nuværende (NXZT H2) sidder der en lille men alligevel meget synlig knap på fronten, som fra tid til anden irritere mig, da den er det eneste der bryder en ellers stilren overflade.

Fint review og et flot kabinet.


veltid
 
Superbruger
Tilføjet:
28-02-2013 22:48:26
Svar/Indlæg:
85/6
Jeg anskaffede mig et XL R2 for nogle dage siden. Jeg er fint tilfreds indtil videre, nemt at arbejde med og god plads. Jeg er også glad for, at blæserstyringen er placeret bag lågen, det passer mig fint, eftersom jeg ikke justerer hastigheden på blæserne hvert femte minut alligevel. 🙂

Generelt er kvaliteten ganske ok, dog med undtagelse af mere eller mindre hele fronten, som er lavet er plastik. Det både føles og ser lidt cheap ud, i hvert fald når man kommer fra et Silverstone TJ07B, som var mit tidligere kabinet.

Men for pengene er der ikke meget at klage over. Jeg forstår dog ikke, hvorfor de har valgt at fjerne monteringshullerne til 2,5" drev bag motherboardet, det havde været fint hvis de havde bibeholdt det, ligesom man ser på Define R4.


Renissen2
 
Senior Skribent
Tilføjet:
28-02-2013 23:53:04
Svar/Indlæg:
2045/273
#15
Tak for feedbacken..... Det er lige sådan nogle indlæg andre potentielle købere kan bruge i overvejelserne. 😀


ThomasH
 
Nørd
Tilføjet:
06-03-2013 15:58:07
Svar/Indlæg:
178/11
Fractal laver nogle rigtige gode kabinetter til prisen :)


Renissen2
 
Senior Skribent
Tilføjet:
06-03-2013 16:35:39
Svar/Indlæg:
2045/273

Fractal laver nogle rigtige gode kabinetter til prisen :)

ThomasH skrev d. 06-03-2013 15:58:07


Jeps 😀