Test: Enermax ETA550AWT-M Triathlor PSU

Strømforsyninger d.  22. april. 2013, skrevet af Polarfar 0 Kommentarer.  Vist: 8006 gange.

Korrekturlæser: jmose
Billed behandling: Polarfar
Oversættelse: Polarfar

Pristjek på http://www.pricerunner.dk 627,00
Produkt udlånt af: Enermax
DK distributør: DCS

Test

 

Som i alle vores tests af PSU'er benytter jeg mig af HWT's hjemmebyggede teststation, der kan klare fire 12V linier af 600 watt, plus en 5V og en 3,3V linie. Total samlet effekt er på hele 2800 watt i kølepladen. Du kan læse mere om teststationen HER.

 


Screenshot af Triathlor 550W med fuld belastning

 

En af de ting vi tester, er strømforsyningens effektivitet, altså hvor meget effekt du trækker ud af stikkontakten kontra det, der reelt forbruges af din PC. Der vil nemlig altid være et effekttab i form af varme, når 230VAC skal omsættes til DC spændinger. Du kan læse meget mere om effektivitet og hvad det betyder for din el-regning HER.

Jeg har fordelt 12V linierne på to faser i testeren. Der er testet fra 75 watt og op til 550 watt, og jeg har sørget for at ramme de interessante punkter ved 20%, 50% og 100%. Der er et par ekstra målinger ved 20% og 100% belastning, hvor jeg har skruet næsten helt ned for 3,3V og 5V for at kunne trække fuld strøm (46A) på 12V linien, og desuden en måling, hvor der trækkes maks på 3,3V og 5V, og minimum på 12V - en såkaldt crossload måling. Strømmen, der trækkes fra stikkontakten, er målt med et såkaldt SparOmeter. Resultaterne ser ud som følger.

 

 3V (A)  3V (V)  5V (A)   5V (V)   12V1 (A)    12V1  (V)  12V2  (A)  12V2  (V)   Watt ud   Watt ind  Effektivitet %   Load   
2,5 3,32 2,5 5,02 2,25 12,17 2,25 12,17 75 88 84  
2,5 3,30 2,5 5,01 3,75 12,14 3,75 12,14 110 126,6 86,9 20%
4 3,26 4,25 4,96 7 12,07 7 12,07 200 226,1 88,5  
5,25 3,22 5,25 4,92 9,75 12,01 9,75 12,01 275 309,2 88,9 50%
5,25 3,19 5,25 4,89 13 11,96 13 11.94 350 397,2 88,1  
6,5 3,14 6,5 4,84 17 11,88 17 11,86 450 521,1 86,4  
7,5 3,11 7,5 4,81 21 11,79 21 11,79 550 645,9 85,2 100%
-------- -------- --------- ------- -------------- ------------ Crossload ----------- ------------- ------------ ------------------ ----------
1   1,5   23   23   550 640,4 85,6 100%
1   1,5   21   25   550 640,1 85,9 100%
15,5   15,5   0,5   0,5   134 167,8 79,9 3,3+5V max
14   14   0,5   0,5   110 152,6 72,1 20%

 

Ydelsen er rigtig god, og tangerer faktisk 80+ SIlver ratingen, som det ses i diagrammet herunder. Ser vi på Crossload målingerne så afslører de som ventet at reguleringen foregår på 12V linien, og at de små spændinger ikke er særlig effektive uden 12V spændingen til at styre løjerne.



Spændingerne er fine og ok stabile. Kun 3.3V siden har et lille dyk ved fuld udstyring, men det er ikke noget der bør give anledning til panderynker.

 

 

Elektrisk støj - Ripple

En anden vigtig parameter der har stor indflydelse på stabiliteten af dit system er den mængde elektrisk støj (AC spænding), der slipper igennem fra konverteringen fra 230VAC til DC spændinger, også kaldet ripple. Tallene er faktisk uhyggeligt lave på Triathlor 550W modellen, set i forhold til prisen og hvad jeg havde forventet.

Spændinger Ripple målt Ripple tilladt
12V 15-35mV ved 1-45A 120mV
5V 5-15mV ved 1-25A 50mV
3.3V 5-10mV ved 1-25A 50mV

Jeg får næsten ikke noget udslag på scopet på 3,3V og 5V udtagene, uanset hvor hårdt jeg belaster, og 12V siden ligger i den meget pæne ende med maks 35mV. Absolut godkendt, og faktisk en ydelse på højde med PSU'er der koster det dobbelte.


Blæserstøj

Triathlor modellerne er udstyret med en low-noise 120mm blæser med patenterede lejer, og selve ophænget er formet med runde kanter. Noget Enermax kalder for Airguard. Det virker efter hensigten, og jeg har noteret at blæseren først er hørbar ved 450W kontinuerlig belastning. Under hele testen fremstod PSU'en som behagelig lydsvag. Det er også godkendt.

Konklusion på næste side.