Test: ASUS G75Vx Gamer Notebook

Bærbare d.  16. juli. 2013, skrevet af Gustavss14 6 Kommentarer.  Vist: 16220 gange.

Korrekturlæser: noXpert
Billed behandling: Gustavss14
Oversættelse: Gustavss14

Pristjek på http://www.pricerunner.dk 14419,00
Produkt udlånt af: ASUS
DK distributør: Komplett.dk

Layout / Design

Så er vi nået til et kig på selve bærbaren. Udseende vurderes som altid subjektiv, og jeg mener personligt, at det er en virkelig flot gamer bærbar. Bærbaren ligner noget, der er pillet direkte ud fra en krigsfilm; en kampvogn kunne man godt forestille sig, at ASUS har hentet inspiration fra. Man er ikke i tvivl om, når man står med bærbaren i hænderne, at man har med en robust gamerbærbar at gøre, men ASUS har alligevel formået, at holde udseendet stilrent. 
 

 
 

Tasterne er lavet i samme matsorte finish som resten af computeren, og tasterne er omgivet af et børstet stål udseende.Derudover er tastaturet med hvidt backlight (bagbelysning), som gør det utrolig nemt at se tasterne i mørke rum. Samtidigt ser det også knald godt ud. Efter min mening kunne der godt have været plads til nogle dedikerede multimedia genveje, f.eks. en play/pause knap, lyd-kontrol etc. Dette er efterhånden ved at være standard på bærbare, især i den større klasse. Jeg må dog medgive ASUS, at de har lavet et godt solidt tastatur på deres G75VX.

 

 
 

Et kig på siden og vi kan på billedet til venstre spotte to USB 3.0, blue-ray drev, SD-kortlæser og lydporte. På billedet til højre spotter vi hurtigt to USB 3.0, det nye Thunderbolt, HDMI tilslutning, ethernet kabel, DVI tilslutning og til sidst indgang til oplader. Blue-ray drevet glider lige ud og er nemt at skubbe tilbage igen. Det sidder godt fast, hvorimod på min egen MSI GE60 har dvd-drevet det med at sidde meget løst, og jeg har ofte bange sanelser om, at det kunne finde på at blive bøjet eller i værste fald knække.
 

 
 

Når vi lukker skærmen og kigger på bærbarens låg, finder vi ASUS's logo, samt det efterhånden velkendte RoG logo. Vender vi bærbaren, har vi har diverse luftindtag, samt den ganske velspillende basenhed nede i højre hjørne. 

 


 

Drejer vi bærbaren, møder vi de meget velfungerende ventilationsåbninger. Vi ser så ofte, at bærbare har problemer med, at komme af med varmen, men jeg må virkelig indrømme, at ASUS har formået at finde en løsning der helt klart virker. Jeg oplevede ikke, at bærbaren blev bemærkelsesværdig varm, selv efter flere timers intens gaming i et hedt værelse. Man skulle tro for, at når bærbaren kan holde sig kølig så ville blæserne larme som en helikopter, men jeg blev godt nok overrasket, da jeg nærmest ikke bemærkede blæserne, selv når jeg havde spillet i flere timer.

 

På næste sider ser vi hvordan bærbaren klarer sig i diverse test og spil.

Laurits
 
Overclocker
Tilføjet:
16-07-2013 15:17:20
Svar/Indlæg:
43/12
Er den ikke med meget sidste generations processor og grafik?

Har de ikke noget nyere i kan få lov at teste? 🙂

Ellers fin test. Men Kan ikke forstå konklusion på ydelse og pris - hvis man sammenligner med fx mm-vission? Eller er der noget jeg har misforstået?


xkalibur
 
Superbruger
Tilføjet:
16-07-2013 15:54:48
Svar/Indlæg:
739/62
nu har jeg ikke lige tjekket priser på denne model..

men da jeg købte min G75VW for 6 mdr siden, var pris forskellen ikke eksisterende mellem mm-vision og min asus, når jeg insisterede på windows og bluray drev og så fik jeg 16 gb ram med i asus..

ders køleløsning er også lidt bedre i asus!


rklemens
 
Overclocker
Tilføjet:
17-07-2013 09:48:26
Svar/Indlæg:
2/1
Nyeste hardware?? Det tror jeg ikke. Hvis testen er skrevet i maj, så ja.
De nyeste modeller hedder G750 og er med Haswell teknologi og det nyeste hardware! Findes i 3 udgaver alt afhængig af hvilket grafikkort, man vil have.


bamselinen
 
Elitebruger
Tilføjet:
18-07-2013 13:33:57
Svar/Indlæg:
2145/218
Jeg har selv haft en af disse maskiner og den var virkelig god, dog i en tidligere model. Nu har jeg en Lenovo Y500 med GT650m i SLI den købte jeg til 7499.- der sidder en I7 3630QM i og 16Gb ram, samt en Samsung 840 pro 240 hvilket jeg selv har monteret.
Prisen for hele denne herlighed er samlet omkring 8599.- og performance mæssigt klarer den de fleste spil jeg spiller, BF3, Sniper ghost warrior og diverse andre spil.

Ulempen ved Lenovo maskinen er larmen er højere end på sådan en asus men det kan jeg sagtens leve med.

Det er rart at der er kommet så mange gode alternativer til når man skal game en smule udenfor hjemmet


RpR
 
Elitebruger
Tilføjet:
19-07-2013 11:51:55
Svar/Indlæg:
45/3
Jeg overvejede en overgang om jeg skulle aflive mit store skrummel af en vandkølet PC til fordel for en gamer laptop, men jeg kan da godt se på FPS at jeg bare skal blive hvor jeg er :)


dean0113
 
Ny Bruger
Tilføjet:
19-11-2013 16:43:36
Svar/Indlæg:
7/0
kan jeg teste den plis