Korrekturlæser: jmose
Billed behandling: Gerner
Oversættelse: jmose

Pristjek på http://www.pricerunner.dk 1506,00
Produkt udlånt af: OCZ
DK distributør: Komplett.dk

 

Bag om SSD

 

Vi skal starte med at hitte hoved og hale i, hvad det egentlig er for en størrelse sådan en SSD, for der er nemlig en verden til forskel på en HDD og en SSD. Faktisk er de eneste lighedspunkter på en HDD og en SSD, at de begge lagrer data, kan bruge de samme interfaces og at de har samme standardiserede størrelser.

Hvor en HDD bruger roterende magnetiske plader og et mekanisk læse/skrive-hoved, så har en SSD slet ingen bevægelige dele og er derfor meget mere modstandsdygtig og i det hele taget mindre latent for fejl. En HDD er faktisk bygget op efter de samme grundprincipper som et floppydrev med en diskette i. Dette design er så blevet optimeret og genopfundet en helt masse gange, førend vi er nået dertil, hvor HDD teknologien er i dag. Men vi kan altså hurtigt blive enige om, at idéen ikke ligefrem er helt ny.

Her er det så, at man kunne foranlediges til at tro, SSD så bygger på noget helt nyt - men nej.

En SSD er bygget op af hukommelseschip, der er forbundet parallelt, og disse chips er i bund og grund ikke meget anderledes end de RAM, der har været en fast komponent i computere i endnu længere tid end HDD har været det.

SSD er dog stadig i sin spæde barndom, og derfor er det også rigtigt spændende at følge udviklingen netop nu, da det mere er menneskelig opfindsomhed og nye idéer, end det er fabrikationsstørrelse på selve chipsene, der er en afgørende faktor. Så selv om teknologien faktisk har været ved hånden i mange år, så har de kloge hoveder ikke fået lov at udvikle ret mange nye idéer, simpelthen fordi der ikke har været penge i det pga. produktionsomkostningerne, hvilket ultimativt betyder for høje priser. Hvis priserne er så høje, at ingen køber, er der ikke noget marked. Er der ikke noget marked, er der ingen penge, der skifter hænder. Derfor har ingen for alvor brugt tid og energi på teknologien før i dag.

 

 

 

Men nu er det heller ikke fordi de chips, der sider i en SSD er helt "almindelige" som dem, der sidder i en computer. Der findes to forskellige typer hukommelseschips: Volatil og non-volatil. Almindelige RAM er volatil, hvilket betyder, at data kun kan lagres så længe, der er strøm på. Fjernes strømtilførslen (slukker computeren), så forsvinder al data med det samme og kan aldrig genskabes. Man kan næsten sige de formaterer sig selv hver gang, strømmen bliver afbrudt.

Den anden type - som er den der findes i SSD - er non-volatil, hvilket vil sige, at data lagres i chippen, selvom der ikke er tilført strøm. Der findes rigtig mange forskellige typer af både volatil og non-volatil RAM, og dem der findes i en SSD hedder helt præcist NAND flash RAM.

NAND refererer til måden data lagres i chippen på, og i denne verden gælder det om at klemme så meget data som overhovedet muligt ned på mindst mulig fysisk plads. Der hvor revolutionerne sker, er enten, når selve fabrikations-størrelsen for chippen kan gøres mindre eller når der findes en nyere og bedre måde at gemme data i chippen på. Vi kan sammenligne det med de forskellige måder at komprimere billede- og musik-filer på. Hvor .WAV og .BMP kan komprimeres til .MP3 og .JPEG, kan en datachip også være "komprimeret" på forskellige måder - her kan der bare ikke indgåes nogen former for kompromis, som man kan med f. eks. .MP3 og .JPEG.

 

Helt ned på celle-niveau..

En celle i en NAND flash SSD er enten bygget som 1-bit (SLC) eller som 2-bit (MLC). Rent fysisk er de lige store, men MLC kan indeholde dobbelt så meget data. SLC har dog den fordel, at det tager kortere tid at "læse" indholdet af cellen, da hver celle kun indeholder 1-bit data, hvor en MLC indeholder 2-bit data. Dette er fordi fremgangsmåden for at  "læse" indholdet foregår ved, at man tilfører en spænding og venter på svar. Er cellen tom forøges spændingen, hvilket gør den næste celle bliver spurgt og så fremdeles.

 

 

Altså skal en MLC-celle tjekkes med 4 forskellige spændingsniveauer, hvor en SLC kan nøjes med to.

Inde i en SSD sidder der ikke kun MLC el. SLC chips. Der er en anden meget vigtig komponent, og det er controlleren. Controlleren er den der "styrer" al data, der skal frem og tilbage, og en controller der skal håndtere MLC har op til 3x mere at lave end en controller, der skal håndtere SLC. Derfor er netop denne komponent meget vigtig, specielt i MLC-baserede diske, hvor den kan have en afgørende indflydelse på ydelsen.

 

 

Den mindste håndterlige mængde af data på en SSD er 4 kilobytes, det er intet mindre end 32.768 bits. Det vil sige, at computeren arbejder med mindst 32.768 bits ad gangen på en SSD. Det lyder måske som rigtig rigtig meget, men det synes du måske ikke, når du får det store perspektiv.

4 kilobytes hedder også en "page", og disse er igen grupperet i blokke. En blok indeholder 128 pages, hvilket er 512 kilobytes eller 4.194.304 bits.

Når man har 1024 blokke kaldes det et "plane", der indeholder 512 megabyte eller 4.294.967.296 bits

512 megabyte er som regel størrelsen på hver enkelt chip, der sidder i en SSD, men synet kan bedrage, fordi en enkelt chip kan faktisk indeholde helt op til 4 lag i ét (dvs. 2048 megabye (2 GB) pr. enkelt-chip).

 

Videre til SSD i praksis...

las
 
Elitebruger
Tilføjet:
11-05-2013 11:47:29
Svar/Indlæg:
2151/51
Nok ikke liiige den SSD jeg ville købe i dag.. 256GB 840 Pro koster f.eks. det samme...


crankyrabbit
 
Elitebruger
Tilføjet:
11-05-2013 11:55:52
Svar/Indlæg:
7765/230
Æælsker simpelhen den afsluttende sætning...
" For den pris havde jeg i det mindste håbet på lidt mere elegance, hvad angår dets udseende." 😲

For min skyld ku den være grim som ind i helvede, hvis bare den var billigere... 🤣 🤣
Den ses jo alligevel ikke, når den først er i kabi...


Gerner
 
Moderator
Tilføjet:
11-05-2013 13:06:50
Svar/Indlæg:
589/101
#1 Det har jo ikke altid noget at gøre med hastigheder, det kunne jo være, at ens kærlighed lå ved OCZ' produkter. De fleste tager jo helst gerne en iPhone, selvom Android og Windows-phone er hurtigere. 😉

#2 Nu kan jeg godt lide flotte ting, også selvom tingene ligger gemt inde i mit skrummel af et kabinet, så den slags ting bliver prioriteret meget højt hos mig. 🙂

Hilsen
Gerner


crankyrabbit
 
Elitebruger
Tilføjet:
11-05-2013 13:12:42
Svar/Indlæg:
7765/230
#3
Kan skam også lide flotte/smukke ting....Nok derfor jeg er så selvglad.. 😳 🤣 🤣


Shadowhunter
 
Elitebruger
Tilføjet:
11-05-2013 13:21:15
Svar/Indlæg:
5474/39
#1
Vertex 4 har også været ud i langt tid nu.
Jeg forstår ikke årsagen til OCZ laver version 3,2.
Jeg gav ikke meget mere for 4 serie.

Jeg ved ikke IOPS betyder meget, men ellers er næsten intet mellem 3,2 og 4.


Svaret blev redigeret 2 gange, sidst af Shadowhunter d. 11-05-2013 13:24:52.


Shadowhunter
 
Elitebruger
Tilføjet:
11-05-2013 13:46:48
Svar/Indlæg:
5474/39
Jeg kan også se Vertex 4 koster 100 kr mere i dag. end dengang, jeg købte min.


las
 
Elitebruger
Tilføjet:
11-05-2013 14:05:54
Svar/Indlæg:
2151/51
#3 Så havde jeg sgu nok købt en Vector :P Giver ikke meget mening med en Vertex 3.20 240GB..

Men Samsung er klart mit favorit SSD mærke lige for tiden. Sublim pris, ydelse og pålidelighed.


Gerner
 
Moderator
Tilføjet:
11-05-2013 14:28:22
Svar/Indlæg:
589/101
#7 Synes også bestemt, at OCZ Vector SSD'en er fuld af elegance, og efter at have skrevet artiklen til den, er jeg blevet lidt småforelsket i den. At jeg nok hellere ville have en Samsung disk er så en anden sag, den er efter min mening den flotteste og bedste SSD på markedet!

#6 Ja, SSD'er er blevet lidt smådyre, vi så ellers et godt prisfald, men priserne er desværre begyndt at stige..

Hilsen
Gerner


Svaret blev redigeret 1 gang, sidst af Gerner d. 11-05-2013 14:31:38.


Anonym20219355916
 
Elitebruger
Tilføjet:
11-05-2013 15:46:34
Svar/Indlæg:
6181/270
Er fuldstændig ligeglad med designet på den, den skal alligevel sidde ind i min computer.
Så længe ydelsen ikke fejler noget.


Anonym202158143552
 
Elitebruger
Tilføjet:
11-05-2013 15:47:57
Svar/Indlæg:
3671/66
Det var da den underligste SSD jeg længe har set.


Gerner
 
Moderator
Tilføjet:
11-05-2013 17:52:49
Svar/Indlæg:
589/101
#10 Ja, det virker som et lidt mærkeligt påfund. Tror at idéen med opgraderingen er, at genbruge deres ældre SSD'er som faktisk ikke fejler noget, og så fornye dem, så de holder de nye normer indenfor SSD-marked.
De har bl.a. også lavet en Agility 3.20: http://ocz.com/consumer/agilit...

Hilsen
Gerner


Svaret blev redigeret 1 gang, sidst af Gerner d. 11-05-2013 17:53:02.


canny
 
Superbruger
Tilføjet:
12-05-2013 14:05:42
Svar/Indlæg:
1500/79
er fint tilfreds med min Vertex 120gb :D