Test: Noctua NH-U12S

Køling d.  22. maj. 2013, skrevet af Lyngze 5 Kommentarer.  Vist: 9937 gange.

Korrekturlæser: noXpert
Billed behandling: Lyngze
Oversættelse: Lyngze

Pristjek på http://www.pricerunner.dk 477,00
Produkt udlånt af: Noctua
DK distributør: Komplett.dk

Kassens indhold

 

 

Til Noctuas NH-U12S får vi det meste udstyr til at montere køleren. En rigtig fin detalje er at der medfølger en hel tube af Noctuas NT-H1 kølepasta, som er kendt for at være en af de bedste på markedet.
Desuden medfølger der lav-støjs adapter og montering til en ekstra blæser, Noctua skriver selv, at det er beregnet til endnu en NF-F12 blæser, men andre blæsere kan også fint bruges.

Noctua inkluderer også et lille metal-emblem til dit kabinet hvis det også skal kunne ses udenpå, at du har en Noctua køler indeni. Endnu en ting som Noctua vedlægger køleren er en dejlig lang skruetrækker som er nem at komme til med og som passer perfekt til de medfølgende skruer.

En ting der er værd at bide mærke i, er at det medfølgende monteringsudstyr ikke understøtter de ældre 775 og 1366 socket fra Intel samt at der ikke er bagplade inkluderet til AMD montering.
Dette er dog ikke umiddelbart noget problem, da Noctua kvit og frit udstyrer alle der har købt en af deres kølere med monteringskit til socket 1366/775. AMD brugere skulle desuden ikke have problemer, da kølerens monteringskit er kompatibelt med den bagplade der er med AMD bundkort som standard.



 

Liste over tilbehør / Kassens indhold:

  • 1 stk. NH-U12S køleprofil
  • 1 stk. NF-F12 PWM blæser
  • 1 tube NT-H1 kølepasta
  • 1 stk. Lav-støjs adapter
  • SecuFirm2 monterings kit (Intel 2011, 1156, 1155, 1150 og AMD AM2(+), AM3(+), FM1, FM2 (bagplade påkrævet))
  • Anti-vibrationspuder og blæser-clips til montering af en ekstra blæser
  • Anti-vibrationslister
  • Noctua Metal kabinet-emblem
  • Skruetrækker


På næste side tager vi et kig på de tekniske specifikationer.

VojenZ
 
Elitebruger
Tilføjet:
22-05-2013 09:06:30
Svar/Indlæg:
331/7
Kunne være nice at se den mod Coolermaster 212 EVO - der også kan køre med push/pull, men til halv pris ca.

Svaret blev redigeret 1 gang, sidst af VojenZ d. 22-05-2013 09:06:49.


Hr.
 
Elitebruger
Tilføjet:
22-05-2013 09:09:32
Svar/Indlæg:
1363/125
Fin test og gode resultater. Jeg er dog glad for min Noctuas NH-U14S, men den er bestemt også betalt. 😲


Lyngze
 
Redaktionsassistent
Tilføjet:
22-05-2013 14:11:02
Svar/Indlæg:
686/80
Rigtig lækker køler, det kunne helt sikkert være spændende at holde den op mod den noget billigere EVO, den er trods alt næsten lidt af en legende 😛
NH-U14S er også rigtig lækker, der kommer snarest en test af den her på HWT også 🙂


zylichh
 
Superbruger
Tilføjet:
22-05-2013 15:03:31
Svar/Indlæg:
701/7
Fint test, dog synes jeg der mangler et billede hvor køleren er påmonteret test-maskinen. Så vi får lidt andet end bare produktbilleder 🙂

Jeg har selv lige bestilt køleren, det ser dog ud til jeg skal have Noctua til at sende mig bagpladen fra et NH-i3 kit, da den "nye" bagplade de har lavet ikke passer på Gene-v bundkortet 😕


Lyngze
 
Redaktionsassistent
Tilføjet:
22-05-2013 15:07:32
Svar/Indlæg:
686/80
#4
Jeg kan godt se at der er en hvis mangel på billeder, hvilket jeg beklager meget. Det har dog været lidt travlt mens jeg har skrevet artiklen, hvilket jeg nok må sige er "grunden".

Hvad angår bagpladen, så plejer Noctua at være flinke til at sende dig det nødvendige udstyr, i hvert fald hvis du kan dokumentere at du har noget af det hardware hvor der kan være problemer. 🙂