Layout / Design
Bundkortet er i mATX formfaktoren, hvilket er en smule mindre end den større ATX formfaktor. Principielt er PCIe pladserne skåret over på midten. Farverne kender vi fra den gamle Sabertooth serie. Til bundkortet kan der tilkøbes et armor kit, der dækker det meste elektronik og gør bundkortet noget pænere at kigge på.
Et kompakt bundkort er også kompakt omkring CPU soklen, så her er der ingen overraskelse. Kølerne er ret høje, hvorfor en lav og bred køler måske kan være svært at få monteret bundkortet.
Selvom designet er kompakt, er der alligevel blevet plads til at gøre brug af alle Z87 chipsettets SATA 6Gb/s porte. Ved siden af er der også blevet plads til en USB 3.0 port.
Her ser vi 3 PCIe x16 porte, hvor de alle er dedikeret til grafikkort. Bruger man kun den øverste får man fuld x16 båndbredde, men bruges nummer 2 får man kun x8 ud af begge porte. Vælger man at benytte den sidste port kører portene x8/x4/x4, selvfølgelig PCIe 3.0. Jeg er dog en smule skuffet her. Havde man byttet om på PCIe x1 og PCIe x16 under PCIe x1 portene kunne man stadig have et grafikkort der fylder 2 PCI pladser samtidig med at bruge PCIe x1 porten til et eventuelt lydkort eller netkort, og bundkortet ville stadig kunne klare 2 PCIe grafikkort der fylder 2 PCI pladser ved at bruge den nederste PCIe port som nummer to.
Liste over ind- og udgange:
4x USB 2.0
1x DVI
1x HDMI
1x SPDIF
4x USB 3.0
1x RJ45
6x mini jack til lyd