BIOS
ASUS er gået efter motto'et "if it ain't broken don't fix it", og vi ser derfor præcis sammen velkomstskærm i BIOS'en som vi så i den tidligere P8Z77 serie.
Går vi ind i den avancerede del, kommer vi til en informationsside, hvor der også kan stilles på dato og klokkeslæt.
AI Tweaker har som altid fået utrolig mange funktioner der kan stilles på, hvor alle har et formål; nemlig at få presset så meget ydelse ud af systemet som muligt.
AI Tweaker har også 3 forskellige undermenuer der giver mulighed for at stille på RAM timings, ændre indstillinger for Digi+ VRM eller ændre strømfunktionerne i CPU'en.
Under Advanced kan der stilles på alle onboard funktionerne, såsom SATA portene, Thunderbolt porten eller USB konfigurationen.
Monitor holder øje med temperaturer, blæser hastighed og spænding.
Boot punktet giver mulighed for at ændre hvilket drev der skal startes op fra, eller sætte om BIOS'en skal starte op i EZ eller advanced mode.
I Tool menupunktet kan man vælge at bruge EZ Flash 2, hvilket gør det hurtigt og nemt at installerer ny BIOS. O.C. Profile giver mulighed for at gemme flere forskellige indstillinger som hurtigt kan hentes igen. SPD Information giver informationer om RAM hastighed og timings.
Noget nyt jeg opdagede mens jeg gravede rundt i BIOS'en er dette. BIOS'en fortæller en hvad der er ændret inden der bliver trykket på gem, det gør det meget overskueligt om man nu har husket det hele, eller om noget er ændret forkert.