BIOS
Vi har her med en gammelkendt fætter at gøre, nemlig en AMI BIOS. På billedet ovenover kan det ses, at denne BIOS består af 5 hovedfaner, med adskillige undermenuer. Billedet viser Main fanen, hvor der er den typiske info om build date, version, typen af processor, RAM mængde og så videre.
På Advanced fanen finder man alle de interessante undermenuer. Alle 6 undermenuer vil blive gennemgået i de efterfølgende billeder.
Dette er Power Management Configuration menuen, hvor man kan ændre på ACPI indstillinger.
CPU Configuration menuen. Som forventet er der information om den installerede CPU, men også mulighed for at deaktivere Intel Speedstep og virtualisering.
Onboard Device Configuration, hvor der er mulighed for at deaktivere og konfigurere onboard enheder.
Under SATA Configuration er det muligt at skifte mellem AHCI og IDE tilstand.
Og USB Configuration menuen taler lidt for sig selv. Kun én mulighed, aktiver eller deaktiver USB 3.0 controlleren.
Og sidste menu under Advanced er Hardware Health Configuration, hvor man kan se temperaturer samt spænding.
Ingen overraskelser under Boot fanen. Der er mulighed for at ændre på boot prioriteter.
Under Security fanen kan man bl.a. sætte password på BIOS.
Sidste fane, Exit, har naturligvis mulighed for at gemme eller forkaste alle indstillinger man har foretaget.
På næste side kigger vi nærmere på, hvordan DS47 yder.