Test: Fujitsu LIFEBOOK E733

Bærbare d.  17. august. 2013, skrevet af Pizzadude 0 Kommentarer.  Vist: 15937 gange.

Korrekturlæser: DeXTRoNiaN
Billed behandling: svedel77
Oversættelse: Pizzadude

Pristjek på http://www.pricerunner.dk 0,00
Produkt udlånt af: Fujitsu
DK distributør: Fujitsu

Layout / Design

Selv om der ikke er tale om en ultrabook, er E733 en forholdsvis tynd og let bærbar der er 27mm på det tykkeste sted. Farven er en pæn og neutral sølv på låg og rundt om tastaturet, dog brudt af en Fujitsu-rød kant i toppen af låget, og under keyboardet - en ganske fin detalje designmæssigt. Låget er udført i magnesium og med et nedsænket Fujitsu logo i sølv.

 


 

Som vi ofte ser det er farven rundt om skærmen sort. Over skærmen, som i øvrigt at anti-refleks behandlet, finder vi et web-kamera. Rundt i siderne bliver sølvfarven også brudt, da sider og bund er sort plastik. 
 


 

Man kan mærke, at er er blevet lagt vægt på et godt keyboard, noget som jeg personligt sætter stor pris på. Layoutet er ret standard og tastaturet er af chiclet typen med adskilte taster. Det er desuden baggrundsbelysning med to lysniveauer, så man bedre kan anvende det i dæmpet belysning. Tasterne er forholdsvis bløde, men giver alligevel en fin feedback uden at vise løse og klaprende - en fornøjelse at skrive på.  

 

 

 

Selv om touchpadden er udført som en plade med indbygget højre-venstre knapper, var det forholdsvis let at klikke og adskille de to. Jeg blev dog aldrig helt gode venner med touchpadden, da den til tider var upræcis og ikke helt opfangede min finger. I højre side over keyboardet finder vi tænd/sluk, aktivering og deaktivering af trådløse forbindelser samt en knap til ECO-mode. En fingeraftrykslæser var der blevet plads til under keyboardet. 
 


 

I fronten er der ikke andet end en række lysdioder til at indikere om maskinen er tændt, harddisk aktivitet etc. 

 


 

Venstre side, hvor vi finder kortlæser, en USB 3.0 port, display-port, VGA, LAN, udtaget til strøm og huller til kølingen. 

 


 

I højre side er det indgang til mikrofon og lyd, 2 USB 3.0 porte, Kensington låsepunkt og DVD-brænder. 

 

Til sidst lidt billeder af den medfølgende dockingstation:

 


Den bærbare monteres let i dockingstation, man sætter den bare ned over så det siger klik og den falder på plads.

 

Tilslutningsmuligheder er der masser af, hele fire USB 3.0 porte, e-SATA, to Display Port, LAN, DVI og VGA.
 

 

I venstre side er strømtilslutningen og udgang til mikrofon samt udtag til højtalere/headset. I højre finder vi et lille håndtag, der bruges til at skubbe den bærbare ud af dockingstationen igen.