Produktet er venligst udlånt af: http://www.zepto.dk
Produktet distribueres i DK af: http://www.zepto.dk
Link til producentens website: http://www.zepto.dk
Zepto Znote 6515WD
Efterspørgslen efter bærbare computere bliver ved med at stige, og de hurtigste af dem, lever fuldt ud op til de hastigheder, vi efterhånden har vænnet os til fra stationære pc'ere.
En af dem er Znote 6515WD, Zeptos topmodel, som i den testede udgave byder på en Pentium-M 770 processor, 2 GB RAM, en hurtig 7200 rpm harddisk, en 15,4" skærm med Crystal Clear teknologi, og et GeForce Go 6600 grafikkort. Med andre ord er der tale om den hurtigste bærbare computer, vi nogensinde har testet her på Hardware-Test.dk, men lever den op til rollen som topmodel, ja, det kigger vi nærmere på.
Om Zepto
Zepto blev grundlagt i efteråret 2002 af brødrene Lasse og Per Frost, og har siden starten været i en rivende udvikling, hvor der måned for måned sælges flere bærbare computere end tidligere.
Ud over Danmark, har Zepto også hjemme i Norge og Sverige. Disse 3 lande kombineret, giver Skandinaviens hurtigst voksende producent af bærbare computere.
Zepto har domicil i Frederikssund, hvor alle funktioner udføres, inklusiv fabrikation, salg og marketing.
I de første halvår af 2005 omsatte Zepto for 45 millioner kroner, og man forventer en omsætning for hele 2005 på 120 millioner kroner. Fastholder Zepto sin nuværende vækst, vil man i 2007 nå en samlet omsætning for hele Norden på ikke mindre end 1,2 milliarder.
Bestilling af en Zepto computer
Et hurtigt kig på Zepto's hjemmeside (http://www.zepto.dk) afslører et bestillingssystem meget lig med det du finder hos Dell, som kan takke meget af sin berømmelse, for sit overskuelige bestillingssystem, og mulighederne for selv at tilpasse sin computer. Zepto har haft stor succes med dette tiltag, og man er godt i gang med at høste frugterne, Zepto bader i succes. Bestillingssystemet er absolut en ting jeg kan li'. Dermed har man nemlig en god mulighed for at tilpasse sin computer til sit behov, og ikke mindst sin pengepung.