Test: MEDION ERAZER

Bærbare d.  18. september. 2013, skrevet af Renissen2 14 Kommentarer.  Vist: 28511 gange.

Korrekturlæser: noXpert
Billed behandling: Renissen2
Oversættelse: Renissen2

Pristjek på http://www.pricerunner.dk 13449,00
Produkt udlånt af: Blackbelt communications
DK distributør: Medion Shop

Layout / Design

 

Sådan tager toppen af denne MEDION erazer sig ud.. eller rettere sådan ser det ud for alle andre når du sidder med skærmen slået op. Ganske flot ser toppen da ud med den halvblanke finish og de runde lækre kanter og bløde hjørner samt de mere kantede hjørner på fronten. Det ser og rigtigt godt ud med de forsænkede dele af den støbte letmetaltop hvor hængslerne er monteret og skjult af et par plastdækplader. Ingen kan vist være i tvivl om at der her er tale om MEDIONs erazer serie og logoet på midten fremhæves ligesom lidt af de to blå striber som på en måde indrammer det.

Her ser vi så på den bærbare som en bruger ville gøre med skærmen lukket ned. Det er da et ret stilfuldt design i mine øjne.

Sådan tager MEDIONen sig ud når man sidder med den åben og her er masser af blåt LED lys ved touch knapperne foroven og højttalerne, samt en blå stribe på touch pad'en. Det ser nu ganske lækkert ud og lyset er ikke på nogen måde for kraftigt eller i øvrigt generende. Her ser vi også at piletasterne (begge sæt) og WASD tasterne er markeret med rødt, meget praktisk at disse meget brugte taster er fremhævet på denne måde. Touch pad'en er monteret i en støbt aluminiums- eller anden form for letvægts metaldel og den har et lækkert letbørstet udseende, dog stadig lækkert og glat at røre ved. I det hele taget føles tasterne rimelig lækre at sidde og skrive på, da der er en tilpas modstand i nedtrykket af hver enkelt tast. Der er selvfølgelig også et hav af funktioner fremhævet på tasterne med blåt; de kræver at man trykker på Fn knappen samtidig for at virke. Det vil være for meget at nævne alle, men det er bl.a. til at hæve/sænke lysstyrken, hæve/sænke lydstyrken, tænde og slukke for touchpad'en og f.eks. vælge hvilken forud defineret tilstand skærmen skal køre i. Der er 5 indstillinger at vælge imellem film, præsentation, spil, kontor og sidste er strømsparefunktion frakoblet.

Erazeren ser faktisk ret fræk ud med de 2 x 3 stk. blå lysdioder som sidder og lyser konstant nedeunder den skrå underdel, når der er tændt for den bærbare. Desværre er de næsten gemt for meget af vejen, men OK, de giver da et kraftigt indirekte lys på bordet foran en når man sidder med den. Lysdioderne på fronten af underdelen tager vi lige fra venstre, det er først en Bluetooth indikator, WLAN indikator, opladningsindikator (som er grøn når der lades), dvaletilstandsindikator og endelig harddiskaktivitet i den yderst til højre. Skærmen er også fin at sidde ved. Der kan komme rigeligt LED baglys og selve skærmen er halvmat at se på, når den er slukket.

Her er det bunden der kigges på. Den er fremstillet i plast og med masser af ventilationshuller til at hive kold luft ind til de ting der nu skal køles. Hernede ses også de fire kraftige gummifødder som erazeren står på.  

 

På højre side ses 2 stk. USB 2.0 stik og et Blu-ray drev i højre side. Personligt synes jeg ikke at det mønster der er støbt på drevets endeplade er særlig lækkert, for det kniber med at finde selve knappen til at åbne drevet, når man leder med en finger.

I Venstre side ses fra venstre et mega stort udblæsningshul. Det er her hardwaren slipper af med overskudsvarmen. Så følger 2 stk. USB 3.0 en multikortlæser, nok et USB 3.0 stik og endelig de fire audio stik som kan konfigureres med software afhængig af anvendelsen. 

 

På hver side af startknappen sidder der 4 touchknapper med følgende funktioner: fra venstre P1 = programmerbar tast, så er det en knap som skulle aktivere/deaktivere Cinema Pro men den åbner i stedet en app til xbox hvor du også kan købe musik. Den tredje giver et ekstra boost til blæseren, og den fjerde tænder og slukker for CAMeraet. På højre side er der først igen en programmerbar knap P2, derefter knappen til at sætte systemet i flytilstand (slukker for Wi-Fi), så følger knappen til at tænde og slukke for skærmen og til sidst knappen til åbning lukning af Blu-ray drevet.

 

Her er det stikkene på bagsiden af erazeren. Igen fra venstre er det første stik til Kensington låsen, så ladestikket, LAN-stikket, VGA-stikket, mini DisplayPort-stikket og endelig HDMI-stikket.

Vi runder af med endnu et kig på bagsiden af skærmen i lidt mere dæmpet belysning. Erazer logoet og de tilhørende striber fremstår når den bærbare er tændt med LED lys i en blå farve som vel ser meget godt ud, hvis man er til den slags effekter.

 

 

På næste side er det softwaren vi kigger nærmere på.

Mr.
 
Superbruger
Tilføjet:
18-09-2013 13:42:33
Svar/Indlæg:
2518/53
Det er klart power til prisen men det er bare det hvis noget går galt så kan man få store problemer:
http://www.trustpilot.dk/revie...
http://www.trustpilot.dk/revie...


Torment
 
Overclocker
Tilføjet:
18-09-2013 14:06:01
Svar/Indlæg:
463/62
Ja det ser ikke godt ud på TP.

men som nogle andre test og diverse ting har bevist kan man ikke altid stole på TP.

Dem som betaler kan få fjernet dårlige anmeldelser, Dem som ikke gør kan ikke.


Mr.
 
Superbruger
Tilføjet:
18-09-2013 14:11:20
Svar/Indlæg:
2518/53
Det har bare set sådan ud i alt for mange år nu og kender flere der har haft problemer ved rma gennem tiden og set mange flere.
Prøv at f.eks. se komplett, dustin osv. de er altid i den gode ende og har aldrig hørt eller set nogle have problemer hos dem.


Torment
 
Overclocker
Tilføjet:
18-09-2013 14:49:06
Svar/Indlæg:
463/62
Enig, er totalt glad for komplett 😳

jeg ved ikke om medion er noget værd..

Men stadig fede specs på en bærbar. 😎


dryz
 
Superbruger
Tilføjet:
18-09-2013 16:38:06
Svar/Indlæg:
519/32
Jeg har altid været imponeret over Medions (pc) produkter. De er én af de få jeg har følt mig slået af, når det gælder pris/performance forholdet på adskillige af deres tilbud. Derudover synes jeg også de skal roses for, ikke (som så mange andre) at prøve at "tørre" gammelt hardware af på de intetanende.
Når det så er sagt, kan jeg til min store skræk (jeg er mildest talt chokeret) se, at den éne RMA-sag jeg har været ude for med dem, er stort set identisk med den beskrevet af Mutti2662 (#3 fra oven, andet link Mr. WoLF smider). d@mn...
Undskyld hvis mit klynkeri er for *off topic*
Tak for en god anmeldelse Renissen2. Jeg er ked af at jeg dog ikke rigtigt kan tage stilling til det mystiske koncept "gamer bærbar". Er det ikke hvad man forstår ved et "oxymoron"? 🙂


Svaret blev redigeret 1 gang, sidst af dryz d. 18-09-2013 16:42:24.


DjeavleN
 
Elitebruger
Tilføjet:
18-09-2013 18:06:24
Svar/Indlæg:
2959/206
Er det ikke et MSI kabinet den bruger?


Renissen2
 
Senior Skribent
Tilføjet:
18-09-2013 19:07:36
Svar/Indlæg:
2045/273
#5
Tja så er det da sagt og tak iøvrigt. 🙂


Renissen2
 
Senior Skribent
Tilføjet:
18-09-2013 19:08:31
Svar/Indlæg:
2045/273
#6
Nej det tvivler jeg stærkt på da Medion plejer at lave alt selv. 🙂


kedde2007
 
Elitebruger
Tilføjet:
18-09-2013 21:29:13
Svar/Indlæg:
704/19
#8 ligner et rip off til billigere penge 😉


Zero_x
 
Elitebruger
Tilføjet:
19-09-2013 08:35:09
Svar/Indlæg:
306/54
Medion er skam fint nok, hvis bare ikke noget går i stykker, mine forældre sad i et halvt år med soveværelses tv'et fordi medion ikke kunne finde ud af at bytte et defekt tv, eller give dem pengene tilbage, og der er jo ikke mange der har lyst til at gå ud og smide penge efter et nyt tv, hvis de ikke ved om de får pengen eller et nyt tv retur.

Mit råd.. Hold fingrene væk og køb kvalitet i stedet.


eviling
 
Overclocker
Tilføjet:
19-09-2013 11:10:34
Svar/Indlæg:
442/14
# trustpilot har ikke ligefrem et godt ry, så man skal vist tage det lidt med et gran salt hvad der står derinde.


Har ikke prøvet Medion's maskiner før, men gætter da på at hvis man betaler for ekstra service, så er de vel også gode nok ?


#12
dryz
 
Superbruger
Tilføjet:
19-09-2013 17:05:24
Svar/Indlæg:
519/32
#10<-- Efter min mening er det kvalitet (altså sammenlignet med alle de andre produkter, som er samlet af tredje part). Det er deres rma-system der er noget lo*rt (temmelig væsentligt minus vel at mærke).
#11<-- Jeg er meget enig i at trustpilot (og lignende tjenester) skal tages med et gran salt. Man kan vel altid finde mærker som nogle folk elsker, og andre hader. Jeg mener dog godt, at de kan give en generel idé om, i hvilken retning kvaliteten af et produkt eller ydelse hælder.
Og så er der jo også specifikke sager som min, hvor en anden kunde nærmest har fået en *copy-paste* af den fup tilbagemelding, man selv har fået på en rma-sag. Den statistiske sandsynlighed for at det kan ske ved et ærligt uheld eller tilfælde, må være forsvindende lille 😕


Svaret blev redigeret 1 gang, sidst af dryz d. 19-09-2013 17:06:33.


#13
asar
 
Nørd
Tilføjet:
21-09-2013 12:26:40
Svar/Indlæg:
5/1
Jeg hører så til dem, der er rigtig glad for Medion. Jeg har haft ikke mindre end 6 pc'er fra dem igennem årene, samt mange andre produkter bl.a. et fladskærms TV. Jeg havde problemer med en PC, hvor grafikkortet stod af. Jeg pakkede PC'en i original emballagen og sendte den til rep.
2 dage efter modtog jeg den med spritnyt grafikkort. Fladskærms TV'et havde en pixelfejl ( en hvid streg ned af skærmen) Den afleverede jeg i Aldi og fik pengene tilbage med det samme. Det er faktisk de eneste gange noget af det er gået i stykker. Så ja, jeg synes bestemt det er kvalitet samt man får meget for pengene 🙂


Bwana
 
Superbruger
Tilføjet:
23-09-2013 11:50:50
Svar/Indlæg:
132/3
Deres produkter svinger meget i kvalitet - selv deres topprodukter.

Nogle gange virker det som de er samlet af fulde chimpanser andre gange er de helt i top.

Men en ting har de alle tilfælles - dem af mine venner der mod mit råd alligevel har købt et Medion produkt har alle haft problemer med service - HVER ENESTE GANG!!

Er man heldig og anskaffer sig et solidt og velbygget produkt så spiller de bare - men er man uheldig og ender op med en af deres mange der bare er klasket sammen så kan man risikere at det tager månedsvis at få dem rep. eller ombyttet.

Eftersom man bedst kan bedømme en forhandler og producent på hvordan deres service er når det går galt og hvor ofte det går galt - har jeg svært ved at anbefale folk at købe et af Medions produkter.