Test: Empire S2.1D

Lyd d.  12. december. 2005, skrevet af Polarfar 9 Kommentarer.  Vist: 8982 gange.

Korrekturlæser: 
Billed behandling: 
Oversættelse: 

Pristjek på http://www.pricerunner.dk 
Produkt udlånt af: Sd-Data A/S
DK distributør: Sd-Data A/S
Produktet er venligst udlånt af: ..
Produktet distribueres i DK af: ..
Link til producentens website: ..

Kassens indhold / Design


Kassen indeholder to satelitter, en subwoofer med indbygget forstærker, kabel til 230V, to styk højttalerledninger, en fjernkontrol, et fiberoptisk kabel og en manual på engelsk.



Satellitterne

De to satallitter i sættet er lavet af MDF plade, ligesom de fleste andre af Empires højttalere vi har haft fat i, og er forsynet med et plastgitter overtrukket med sort stof. Inde bag frontstoffet sidder en 3" mellemtone og en ¾" diskant. Det første man bemærker er hvor meget gods der er i højttaleren. De vejer 1,2kg per styk (!) og man får en fornemmelse af at det her er lavet til at kunne arbejde.
Der skal mere end et technobeat til at flytte de her bæster hen over bordet.



Frontstoffet kan fjernes hvis man er mere til det nøgne look.



I bunden finder vi to såkaldte spikes, der gør at satellitten tilter opad mod lytteren. Der er en god ide hvis man placerer dem på et bord, og er man mere til vægophæng så er der boret et hul i ryggen til dette formål. Nu vi er ved bagsiden så er her også min eneste anke - klemterminaler..jeg hader klemterminaler på højttalere af den simple grund at de ikke giver forbindelse på hele kablet men kun lige bider i top og bund, og det er ikke optimalt. Når nu man er i gang med at lave sådan en fin satellitenhed, så koster det ikke mange basører mere at installere et par ordentlige skrueterminaler.
Men det er så bare min ydmyge holdning, og klemterminalerne er nemme at bruge og de fungerer da også efter hensigten.






Subwoofer

Vi skal da også lige have et kig på .1 enheden. Der er kort fortalt tale om en 6,5" enhed i et basrefleks kabinet. Igen er der tale om en kasse med gods i, men det beror nok til dels på at forstærker og strømforsyning sidder her. Kassen er lavet af MDF plade ligesom satellitterne og ligeledes beklædt med sort frontstof.



I forhold til de Subwoofere jeg ellers har testet, så er denne den fysisk største jeg har haft fingre i. LxBxH er 35.5x31x20cm hvilket må siges at være passende arbejdsbetingelser for en 6,5" enhed.



På bagsiden finder vi forstærkerens input. Der er et 230V powerstik, on/off knap, et input til fjernkontrollen, et analogt input som vi kender det fra alm. PC højttalere, og dertil hele to digitale input. Et til coax-kabel og et til fiberoptisk kabel. Forstærkeren er således indrettet at den først forsøger at finde et digitalt input, og hvis ikke det er til stede skifter den selv til det analoge input.




Fjernkontrollen

Der følger også en fjernkontrolenhed med systemet, og den er lidt speciel. For det første er den temmelig stor i forhold til hvad man er vant til at blive udsat for, for det andet så kan den en del mere end de sædvanlige tænd/sluk og VOL +/- funktioner. Man har også mulighed for at regulere diskantniveauet, Loudness on/off, Balance og så er der en funktion der hedder LFE som jeg hurtigt oversætter til Low Frequency Etellerandet :) og den bestemmer skæringsfrekvensen for filteret i subwooferen. Man kan således regulere hvor dyb bas der kommer fra Sub'en. Alle niveauer bliver indikeret med grønne lysdioder over den store "juicepresser" drejeknap.



Det er en virkelig god og gennemtænkt betjeningsenhed, nem at have med at gøre, og som en lækker detalje kan nævnes at når man sætter anlægget på stand by, så forsvinder lyset i indikatoren ikke på én gang, men hver diode slukker for sig som når man folder en vifte sammen. Det ka' vi li'!

Coctail
 
Elitebruger
Tilføjet:
12-12-2005 17:21:17
Svar/Indlæg:
2353/24
glæder mig til at læse testenaf den store model, når dette mare er den lille.



DTU_XaVier
 
Elitebruger
Tilføjet:
12-12-2005 18:35:54
Svar/Indlæg:
2786/120
Det var da noget af en tung basse du har fået fat i der... rigtig god test, og et rigtig godt sæt højtalere... Dog synes jeg 12-1300.- for computer-højtalere er i overkanten.. Men så længe det ikke er over kanten :e

MVH.
Toke :)



hrc
 
Overclocker
Tilføjet:
14-12-2005 13:38:13
Svar/Indlæg:
3/0
Der er sket en enorm devaluering af begrebet "HiFi", idet det tidligere omhandlede B&W 801'ere, Quad elektrostater, Tannoy monstre eller high-end Dali'ere. Altså højtalere fra kr. 10.000 og op.

Dette er desværre også sket her i testen. Den rette betegnelse er: Stereohøjtalere med subwoofer.

.. ja. Jeg er en krakiler, ved det godt, men det stødte altså mit audiofile hjerte. I øvrigt er Pearl Jam noget skrammel 🙂



Polarfar
 
Senior Skribent
Tilføjet:
15-12-2005 11:01:39
Svar/Indlæg:
2309/846
#3 jamen hvis vi skal "krakilere" så du kommet til den rette :D

hifi som begereb er en standard der fortæller om et musikgengivende apparat kan afspille og gengive et givent frekvensspektrum med et givent signal/støjforhold og en given linearitet - det har INTET at gøre med om der står B&O, B&W eller QUAD osv på produktet - jeg tror du forveksler begreberne HiFi og HighEnd - som jeg jo også skriver i testen så er det den ekstra højopløselige diskant og præcision i lydbilledet man betaler de ekstra 50.000kr for.

Du kan få den her -
DIN hifi norm 45500:

Min 6watt pr. kanal
40-12500Hz med et max udsving på +/- 3dB (linearitet)
max 2% harmonisk forvrængning mellem 250 0g 8000Hz
kanalseparation bedre end 15 dB

og der er flere detaljer der er gældende for specifikke apparattyper.
Med andre ord så dækker hifi begrebet også apparater der lyder af lort, men ikke desto mindre opfylder nogle standard krav.
Og så kan man jo på den baggrund diskutere hvad jeg egentlig mener når jeg skriver at det lyder af hifi...hehe.

....og Pearl Jam losser dine løg :)




Don_E
 
Overclocker
Tilføjet:
27-12-2006 11:52:49
Svar/Indlæg:
23/5
Polarfar!

Ved du om dette sæt er det du har testet, det er det eneste sted jeg har kunne finde det på nettet.
Beskrivelsen/spec. er noget skrabet og der er ikke noget S.
De bliver bare kaldt Empire Speakers Digital Line 2.1D.
På forhånd tak.



Don_E
 
Overclocker
Tilføjet:
27-12-2006 12:02:03
Svar/Indlæg:
23/5
Hovsa...glemte lige linket.

http://shop.edbdimser.dk/produ...



Polarfar
 
Senior Skribent
Tilføjet:
27-12-2006 12:04:28
Svar/Indlæg:
2309/846
hva'for et sæt ? hvor ? hos hvem ? i hvilket land ?

[EDIT] Det er de samme !



Don_E
 
Overclocker
Tilføjet:
27-12-2006 12:11:00
Svar/Indlæg:
23/5
Super!

Tak for det hurtige svar. :)



Don_E
 
Overclocker
Tilføjet:
28-12-2006 08:56:29
Svar/Indlæg:
23/5
Pokkers! jeg er for sent ude, sættet er ikke til at opdrive, jeg har google't det men alle har udsolgt.
Der er en lille mulighed (læs:der kommer nok ikke flere sæt fra fabrikken) for at EDBbutikken kan skaffe et sæt engang i marts måned, jeg tvivler dog.
Så skulle der være nogen der har set dem et sted, hører jeg meget gerne fra jer!

:)