Test: Mad Catz RAT 7 Gaming Mouse

Styre-enheder d.  09. november. 2013, skrevet af neemos 4 Kommentarer.  Vist: 12516 gange.

Korrekturlæser: jmose
Billed behandling: 
Oversættelse: jmose

Pristjek på http://www.pricerunner.dk 599,00
Produkt udlånt af: Mad Catz
DK distributør: Fourcom

Test



Lige fra jeg pakkede R.A.T. 7 ud af dens kasse, har jeg virkelig nydt designet. Design vil selvfølgelig altid være en smagssag, men jeg er fan af transformer looket. Jeg har denne gang fået lov til at teste musen lidt længere end jeg normalt gør, og jeg har nydt hvert et øjeblik. Musen kan indstilles på alle kanter og leder, og vægt systemet gør at man kan få lige den vægt man ønsker. Musen er meget præcis og fungerer lige ud af kassen, det anbefales dog at man henter de rigtige drivere og software på Mad Catz hjemmeside.

Som altid har jeg testet musen i min daglige færden rundt på nettet samt i almindelig brug. Den er også blevet testet grundigt i forskellige spil jeg spiller for tiden. Denne gang er den blevet testet i Marvel Heroes som er et MMO spil, samt i Battlefield 3 som er et FPS spil.

Komfort og daglig brug
Jeg nyder virkelig at teste mus fra R.A.T. serien, specielt til mine daglige opgaver. Grunden til det er simpel, R.A.T. 7 er virkelig komfortabel og understøtter hånden rigtigt godt. Jeg har ikke oplevet nogen træthed, i hverken hånd eller arm ved længere tids brug. Det er lækkert at knapperne kan opsættes som man selv ønsker, og de mest brugte funktioner i dagen kan derfor nemt ligges på musen. Man skal dog være opmærksom på at musen er i den tunge ende, selv med alle vægtene taget ud.

Gaming
Jeg har i denne test spillet Marvel Heroes en del, og her har jeg virkelig nydt præcisionen man får med R.A.T. 7. Det er ikke så meget på grund af den høje dpi den føles så præcis, selvom det selvfølgelig også har noget at sige. Min oplevelse er at det drejer sig om hvor jævn og flydende musen opleves, og R.A.T. Serien ligger virkelig i toppen på det område. Til hurtige FPS spil som Battlefield 3 og lignende vil man også blive overrasket over hvor præcis og hurtig musen er. Jeg er selv til relativt lette mus, men har intet problem med vægten på  R.A.T. 7, selvom den er i den tunge ende. Sniper knappen kommer også til sin fulde ret i FPS spil, og jeg er bare vild med den funktion. Den fungerer ved at nedsætte dpi´en når du holder knappen inde, og gør det derfor nemmere at styre sniper funktionen i spil.

Fejl og mangler
Jeg har kigget og ledt men jeg kan virkelig ikke finde nogen fejl på musen. Men hvis jeg skal gå helt ned i de bittesmå detaljer, og det skal jeg jo, så er den blanke overflade meget modtagelig for finger aftryk.


På næste side kommer konklusionen.

Anonym20219355916
 
Elitebruger
Tilføjet:
09-11-2013 16:21:40
Svar/Indlæg:
6181/270
LOL, jeg troede det var en robot fra Transformers filmene. 🤣


neemos
 
Passiv Hwt crew
Tilføjet:
09-11-2013 18:33:43
Svar/Indlæg:
1129/307
#1

Det er også det jeg kalder dem efterhånden, transformer musene, så ved folk lige præcis hvad jeg snakker om :)

Skal dog sige, at til trods for den ser meget ubehagelig ud, så er det nogen virkelig behagelige mus de har fremstillet 😉


Vagten29
 
Elitebruger
Tilføjet:
29-03-2014 10:00:14
Svar/Indlæg:
166/14
Jeg er dig enig om at det er en behagelig mus #2 Er selv helt vildt med designet og alt omkring den.
MEN sikke en lorte mus som efter 2-3 måneder, så falder den bare sammen, kan bare ikke holde til at blive fps spillet på ,chippene i tryk knapperne holder bare ikke, bliver slidt alt for hurtigt og laseren fejler også .. og nej det er ikke kun min 5 èr der fejler.

Har spurgt en tekniker om dette problem
og ud fra ,de der er blevet solgt
er der faktisk kommet rigtig mange tilbage til reklamation


Svaret blev redigeret 1 gang, sidst af Vagten29 d. 29-03-2014 10:01:42.


Chr0201
 
Ny Bruger
Tilføjet:
05-08-2014 18:27:54
Svar/Indlæg:
4/0
Så må jeg være heldig for jeg har haft rat 7, mmo7 og rat 9 og har aldrig haft problemer med dem. Synes bare godt at musen uden vægte kunne være bare lidt lettere for hvad skal man så bruge vægtene til? :)