Test: Asus EA-N66 Adapter

Netværk d.  27. marts. 2014, skrevet af DeXTRoNiaN 8 Kommentarer.  Vist: 15177 gange.

Korrekturlæser: jmose
Billed behandling: DeXTRoNiaN
Oversættelse: DeXTRoNiaN

Pristjek på http://www.pricerunner.dk 505,00
Produkt udlånt af: ASUS
DK distributør: Fourcom

Test
 

Følgende hardware blev brugt i testen:

  • TP-Link WDR-4900 Router
  • ASUS EA-N66 3-in-1 AP
  • Intel 3945ABG DUAL 54Mbit
  • ZyXEL NWD2705 DUAL 450 Mbit
  • levelone WNC-0305USB 2.4GHz 54Mbit (kun stabilitetstest mht. AccessPoint)

 

Overordnet for alle test gælder det at der er brugt en 4.85 GB 7zip fil, samt gennemsnittet af 20 ping.

 

Test #1 - LAN til Wi-Fi konverter.

Jeg startede med at forbinde til enheden med et LAN kabel, da det er det quick guiden (herefter QG) anbefaler. Det skulle vise sig at enheden har været udlånt til test før, hvorfor standard info ikke lå i den. Der står intet i QG om at nulstille enheden, hvorfor jeg måtte en tur på nettet, da CD'en heller ikke medfulgte.

Efter lidt studietid på nettet, fik jeg nulstillet enheden og kunne nu forbinde til den. Herefter fik jeg sat den op til at fungere som trådløs bro til mit LAN netkort på testmaskinen. Jeg fandt ud af der var kommet en ny firmware til den, så den fik jeg smidt i den med det samme. Alt så fint ud og enheden var klar til at blive testet.

Det er sådan at denne router har 3 indstillinger for det indbyggede lys, hvilket er følgende: slukket, blinkende og tændt. Slukket betyder der ikke er noget forbindelse til en trådløs router/AP. Blinkende betyder den har forbindelse, men ringe signal og sidst at den lyser hele tiden, hvilket betyder at der er godt signal.

Jeg manglede lige en fil, som ikke havde noget med testen at gøre, men blev alligevel grundlaget for 1. test. Det skulle nemlig hurtig vise sig at der var et eller andet problem med kommunikationen mellem min router og den testede enhed, da den meget ofte mistede forbindelsen, selvom der kun var 4½ meter mellem dem uden nogen forhindringer.

Dog lyste den fast hele tiden, hvilket jo også skulle passe, når nu der ikke er længere mellem dem, men selv når den mistede forbindelsen til Internettet, ja så lyste den stadigvæk hele tiden.

Herefter testede jeg med et andet LAN kabel end det der fulgte med, det ændrede intet. Så prøvede jeg at opdatere driveren til netkortet, da den kørte med den der følger med windows som std., dette gjorde heller ingen forskel.

Jeg besluttede mig derfor for at teste den på en anden maskine. Resultatet var det samme, hvorfor jeg i første omgang må konkludere at dette AP har en defekt i en eller anden form, hvorfor jeg må på nettet for at se om der er andre testere der har oplevet samme problem?

Det tog desværre ikke lang tid at finde andre der havde oplevet de samme problemer. ASUS har ikke meldt tilbage til nogen omkring problemet, når de er blevet kontaktet. 

Resultatet må blive at den fungerer langt fra optimalt som konverter, men i manglen af anden trådløs funktion kan den med nød og næppe bruges.

 

Test #2 - Repeater.

Herefter blev det tid til at teste repeater funktionen. Læg mærke til at jeg har udført diverse tests både med og uden repeater, for netop at se hvor meget den havde at sige. Ved 2.4 GHz så jeg en forbedring ved stor afstand til min router, faktisk ganske godt. Ved 5 GHz gik det dog helt galt, hvor hastigheden var så lav som 355 KB/s, hvor den uden repeateren lå på ca. 1 MB/s som minimum.

 

Test #3 - AccessPoint.

Sidst men ikke mindst skal AccessPoint funktionen også testes. Desværre stødte jeg på samme problem som i test #1, nemlig at når LAN delen bliver belastet, så går enheden i baglås. Nogle gange kommer den igen, men ud af 5 forsøg, lykkedes det ikke en eneste gang at få overført testfilen. Det hurtigste udfald skete efter ca. 400 MB, det længste efter ca. 1.37 GB.

 

Målepunkter og resultater.

 

 

Punkter.
1: Router, 2: Målepunkt ZyXEL 1 / 3945ABG / EA-N66 Wi-Fi konverter, 3: Målepunkt ZyXEL 2, 4: Målepunkt ZyXEL 3, 5: EA-N66 AccessPoint, 6: EA-N66 Repeater.

Grundplanet er 7,5m x 12m. De sorte streger er murstensvæge, de røde er isolerede trævæge. De 2 store sorte firkanter er skorstene.

 

Her ses så de endelige resultater. Som tidligere beskrevet har det en gavnlig virkning på 2.4 GHz med repeateren, mens 5 GHz bliver begrænset. Mbit er den gennemsnitlige hastighed for hele testfilen.

 

Volo
 
Superbruger
Tilføjet:
27-03-2014 08:54:21
Svar/Indlæg:
109/0
Nu giver du ydelsen en karakter på 2, hvorimod andre sites er meget imponeret, f.eks:

http://archive.benchmarkreview...

Laver i nogensinde et tjek på hvad andre mener, og derefter tager testmetoderne og/eller sandsynligheden for det er en fejl 40 op til vurdering?


DjeavleN
 
Elitebruger
Tilføjet:
27-03-2014 09:19:38
Svar/Indlæg:
2957/206
"Jeg besluttede mig derfor for at teste den på en anden maskine. Resultatet var det samme, hvorfor jeg i første omgang må konkludere at dette AP har en defekt i en eller anden form, hvorfor jeg må på nettet for at se om der er andre testere der har oplevet samme problem?

Det tog desværre ikke lang tid at finde andre der havde oplevet de samme problemer. ASUS har ikke meldt tilbage til nogen omkring problemet, når de er blevet kontaktet. "


#1 - Hvis du havde læst det hele, ja 😉


Volo
 
Superbruger
Tilføjet:
27-03-2014 10:11:03
Svar/Indlæg:
109/0
#2 Havde læst den del, men tak for henvisningen.

De sætninger udelukker jo ikke en fejl 40 eller dårlige testmetoder.

Det er fint at skrive andre også har oplevet fejl, men så skal det suppleres med en reference, så vi andre har mulighed for at lave kildekritik.

Alternativt hvis produktet er defekt, så skal der vel ikke gives karakter? :)






æ
 
Enthusiast
Tilføjet:
27-03-2014 12:06:38
Svar/Indlæg:
40/1
Lidt en skam at det virker så dårligt, for designet tiltalte mig virkeligt, det er da nytænkning og så slipper man for de grimme antenner


Sølling
 
Elitebruger
Tilføjet:
27-03-2014 14:51:24
Svar/Indlæg:
294/44
Jeg har haft sådan en bandit. Jeg er ikke synderligt imponeret. Min var meget ustabil og hoppede af flere gange på flere forskellige maskiner. Selv efter jeg modtog en ny fra rma.


DeXTRoNiaN
 
Administrator
Tilføjet:
29-03-2014 23:04:35
Svar/Indlæg:
356/27
#1
http://www.pcmag.com/article2/...
http://www.smallnetbuilder.com...
http://answers.microsoft.com/e...

som jeg har skrevet oplevede jeg kun disse problemer når LAN delen var i brug, ingen problemer med den som wifi extender..

#5 nøjagtig det samme jeg oplevede, jo mere den blev belastet, jo oftere DCede den.


DeXTRoNiaN
 
Administrator
Tilføjet:
29-03-2014 23:13:26
Svar/Indlæg:
356/27
#3 nu brugte jeg Windows egen overførsel af filer .. den kan jo ikke konfigureres og den fejler ikke på noget andet tidspunkt.

derud over blev den fra start brugt til alm. surfing, og fejlen opstod flere gange mens jeg hentede updaten til BF4 på ~5 GB.

Men nej jeg har ikke lavet nogle syntetiske tests, så jeg så ingen grund til når den var ustabil ved alm. brug.

Og nu er det jo ikke første gang jeg tester et ASUS produkt, men det er første gang jeg har givet dem dårlig karakter, med god grund.

Mht. om den skal have en karakter hvis den er defekt, nej ikke hvis det havde været et enkelt tilfælde, men da det ser ud til er være en reel produktionsfejl, så får den altså karakter derefter.


Svaret blev redigeret 2 gange, sidst af DeXTRoNiaN d. 29-03-2014 23:17:51.


liberum
 
Ny Bruger
Tilføjet:
17-09-2014 15:09:24
Svar/Indlæg:
1/0
Overvejer ellers at købe sådan en som AP men nu er jeg ikke så sikker mere.
Er det den nyeste firmware 1.0.1.8k du har testet den med.

Du skriver når lan delen bliver belastet i accespoint mode fejler den.
Lan delen bliver jo ikke brugt hvis den er i AP mode. Eller hvad mener du 🙂