Test: MSI Adora24 0M 005EU All-in-One PC

Komplet System d.  19. december. 2013, skrevet af Biostud 10 Kommentarer.  Vist: 14226 gange.

Korrekturlæser: noXpert
Billed behandling: Biostud
Oversættelse: Biostud

Pristjek på http://www.pricerunner.dk 8487,00
Produkt udlånt af: MSI
DK distributør: n/a

Layout / Design
 

MSI Adora24 føles som den er solidt bygget. Kabinettet er lavet i plastik, bortset fra en metalliste under skærmen. Der er lidt vrid og knirken i plastikken når man sætter MSI Adora24 op, men under brug er det ikke noget man støder på.

På højre side af kabinettet sidder der:
•    DVD-RW drev med skuffe.

 

På venstre side sidder der:
•    tænd/sluk knap
•    OSD knap
•    knap til at vælge HDMI input
•    volumen op og ned
•    en SD/MMC-kortlæser
•    to USB 2.0 udgange.

På bagsiden sidder der:
•    HDMI indgang
•    TV-tuner antennestik
•    Strømstik
•    Fire USB 3.0 porte
•    Linje ud (lyd)
•    Mikrofonstik
•    RJ-45 LAN stik

 

Stikkene bag på MSA Adora24 er ikke sådan lige at komme til under brug. Derfor kan det undre, at man ikke har valgt at sætte USB 3.0 stik på siden og ikke kun på bagsiden. Monteret på væggen må det være endnu sværere at komme til stikkene, men det har jeg dog ikke prøvet. HDMI indgangen gør, at man også kan sætte fx en spillekonsol til og bruge skærmen som monitor.

 


Kabinettet er kun 21 mm tykt, men skal man bruge computeren med ståstand, så skal man afsætte ca. 13 cm bordplads. Skærmen kan også hænges på væggen ved hjælp af VESA montering. Her vil det tynde kabinet virkeligt komme til sin ret. Om man kan lide designet af MSI Adora24 er som altid en smagssag. Personligt synes jeg ikke, at det er noget særligt. Den medfølgende fjernbetjening er meget let og plastikagtig.

 


 

pcb
 
Elitebruger
Tilføjet:
19-12-2013 12:32:24
Svar/Indlæg:
93/22
Jeg ved ikke hvor du har fundet prisen henne - men hos edbpriser, så står den til 8.487,- og i3 modellen 7.166,-.


Biostud
 
Elitebruger
Tilføjet:
19-12-2013 13:25:14
Svar/Indlæg:
2897/83

Jeg ved ikke hvor du har fundet prisen henne - men hos edbpriser, så står den til 8.487,- og i3 modellen 7.166,-.

pcb skrev d. 19-12-2013 12:32:24


Så er den faldet siden jeg skrev artiklen. Som man kan se på edbpriser, så er prisen faldet d. 10 december, hvilket er efter jeg skrev artiklen. 🙂


bamselinen
 
Elitebruger
Tilføjet:
19-12-2013 13:41:07
Svar/Indlæg:
2145/218
Problemet med alle de her AIO maskiner er at de er alt alt for dyre i forhold til hvad de er værd du kan købe bærbare der er ligeså hurtige til mindre penge.

Det er lige før jeg tror du kan få en laptop og en skærm til samme pris muligvis også en tablet.


pcb
 
Elitebruger
Tilføjet:
19-12-2013 14:01:34
Svar/Indlæg:
93/22
#3 Ja, en 24" touch skærm fra 2.400,- og så en NUC til 3.500,- så kan du det samme, men er mere fleksibel.


Biostud
 
Elitebruger
Tilføjet:
19-12-2013 14:42:01
Svar/Indlæg:
2897/83
Så er artiklen opdateret med den nye pris. Tak for info 🙂


Bonghætte
 
Elitebruger
Tilføjet:
19-12-2013 18:42:57
Svar/Indlæg:
1271/38
#3 og #4 - Der findes et marked for disse maskiner, både med og uden touchskræm. Bare se på iMac. 🙂

Men ja, der er ikke meget i vejen for at man bare kan klistre en Intel NUC bag på en stor touchskærm. Jeg vil heller aldrig kunne forstå de her maskiner.

Rent professionelt er der heller ikke noget der stopper én fra at gemme en low-power computer væk i en skuffe eller under bordet, sat til en touch skærm.

Mit største problem er jo nok at den konstant skal være tilsluttet en stik kontakt.. Så den er jo i princippet ligeså stationær som en reel stationær computer, selvom den prøver at være touch og fancy. Det er den rige mands ubrugelige tablet og det gør mig forvirret.

Fin test som ender ud i en let forståelig konklusion. Godt arbejde. 🙂


Biostud
 
Elitebruger
Tilføjet:
19-12-2013 19:24:57
Svar/Indlæg:
2897/83
#6 Thx.

I forhold til den nye pris, så ligger det ret tæt op af hvad man selv ville kunne samle en NUC/ 24" Touchskærm computer til, nå man også skal have højtalere, tv-tuner ram, hdd, windows licens etc. Til gengæld får man så selv lov til at vælge delene, så det ville jeg også gøre.

Til de kære hr og fru Danmark, er den i hvert fald blevet spiselig med prissænkningen.


Svaret blev redigeret 1 gang, sidst af Biostud d. 19-12-2013 19:25:23.


Burgurne
 
Elitebruger
Tilføjet:
22-12-2013 00:38:11
Svar/Indlæg:
5874/1287
God test, men med en mangelfuld opdatering. Hvordan blev fejlen med "unsecure boot" løst? Er det nørdet, eller kan hr og fru danmark finde ud af det? Hvorfor skulle man have fat i MSI for en løsning? Det er jo nok ikke det første sted hr og fru danmark ville lede (de ville vel vælge bilka, elgiganten eller hvor de nu køber den henne).

Vil du dele løsningen med os andre? 😉


Biostud
 
Elitebruger
Tilføjet:
22-12-2013 13:11:05
Svar/Indlæg:
2897/83

God test, men med en mangelfuld opdatering. Hvordan blev fejlen med "unsecure boot" løst? Er det nørdet, eller kan hr og fru danmark finde ud af det? Hvorfor skulle man have fat i MSI for en løsning? Det er jo nok ikke det første sted hr og fru danmark ville lede (de ville vel vælge bilka, elgiganten eller hvor de nu køber den henne).

Vil du dele løsningen med os andre? 😉

Burgurne skrev d. 22-12-2013 00:38:11


Microsoft har sendt en patch ud med Windows update, så det kræver ikke andet nu end at holde computeren opdateret. 🙂

http://support.microsoft.com/k...


Burgurne
 
Elitebruger
Tilføjet:
22-12-2013 14:23:13
Svar/Indlæg:
5874/1287
Ja, det er jo en enkel løsning 🤣