Test: Tiny Audio M7 DAB-adapter

Lyd d.  22. januar. 2014, skrevet af Biostud 5 Kommentarer.  Vist: 29591 gange.

Korrekturlæser: xt0m
Billed behandling: Biostud
Oversættelse: Biostud

Pristjek på http://www.pricerunner.dk 1099,00
Produkt udlånt af: Jamicro.dk
DK distributør: Jamicro.dk

Test og lyd

Test setup:


•    NAD T750 forstærker
•    Dali Mentor Menuet højtalere
•    Cambridge Audio DacMagic
 

Tilslutningen og opsætningen af Tiny M7 gik rigtig nemt.  Efter 10 minutter havde jeg hørt FM radio, DAB, Podcast, streamet musik fra min computer og streamet musik fra min mobil (Nokia Lumia 920). Menuen og afspilningsmåderne var nemme at overskue, og Tiny M7 virkede umiddelbart som en rigtig god lille enhed. Manualen er også ganske grundig med en god oversigt over menusystemet. Så alle tilslutningsmuligheder fungerede som de skulle. Dog har jeg oplevet et par gange at jeg ikke kunne se mine delte musikfiler på computeren, eller ikke kunne streame fra mediaplayer 12 til Tiny M7. Dette ramte kun min desktop som er forbundet via kabel til min router, mens min bærbare aldrig oplevede disse disse problemer. Så det vil jeg ikke ligge Tiny M7 til last.

Det næste jeg gjorde, var at gå på opdagelse i podcasts, da jeg bruger dette meget. Radioens Internet radio og podcasts er knyttet op til internetradioportalen ”Frontier Silicon Radio Portal”. Her viste det sig, at udvalget af podcasts fra Danmarks Radio var meget svingende. Der var nogle få fra i år, men langt de fleste podcasts var flere år gamle og manglede filer. Ikke særligt opmuntrende. Så er de podcasts man ønsker at høre ikke tilgængelige gennem Tiny M7, kræver det lidt ekstra arbejde med at downloade eller streame dem.

Efter at have testet funktionaliteten blev lydkvaliteten af Tiny M7 testet. Først brugte jeg det medfølgende analoge RCA kabel og skulle nu høre den krystalklare digitale radio. Ikke noget særligt og det samme gjaldt FM og internet radio. Lyden var noget indelukket, og manglede livlighed i forhold til hvad jeg får gennem tuner delen i NAD T750. Efter at have testet de forskellige radiotyper, så prøvede jeg at afspille mp3 filer (320kbps). Som med radiodelene så lød de meget uldne i forhold til, hvordan de normalt lyder afspillet gennem USB på min DAC. På dette tidspunkt var jeg derfor begyndt at tvivle på, at Tiny M7 reelt var en enhed der er beregnet til at sætte til et stereoanlæg af en fornuftig kvalitet.

For yde Tiny M7 retfærdighed fik jeg fat i et optisk TOSLINK kabel og kunne derved slutte den digitale udgang til min DAC. En VERDEN til forskel. Mp3, radio og DAB lød nu krystal klart. Jeg kunne ikke høre forskel på om jeg spillede mp3-filer gennem Tiny M7 og DAC eller direkte fra computer til min DAC, så her lever Tiny M7 op til forventningerne. Radio lød faktisk bedre end den indbyggede tuner i min NAD T750, så det viser at min DacMagic giver en bedre konvertering end i min T750. 

Skal man bruge Tiny M7 til at opgradere et stereoanlæg, og går man bare lidt op i god lyd, så er den digitale udgang den eneste reelle tilslutningsmulighed.  Går man ikke forfærdeligt meget op god lydkvalitet, eller har ikke mulighed for digital tilslutning så er den analoge del ok. Og funktionaliteten er den samme lige gyldig om man bruger analog eller optisk tilslutning. Det at man har begge muligheder er rigtigt godt, så man både kan gå efter god lyd til stereoanlægget, eller fx at slutte den til et par computerhøjtalere hvor man kun har mulighed for analog tilslutning.

koenigimus
 
Elitebruger
Tilføjet:
22-01-2014 20:23:37
Svar/Indlæg:
202/9
"For yde Tiny M7 retfærdighed fik jeg fat i et optisk TOSLINK kabel og kunne derved slutte den digitale udgang til min DAC"

Med andre ord er produktet noget l*** da den indbyggede DAC er elendig.

En test hvor du tilslutter en ekstern DAC er fuldstændig og aldeles ligegyldig, da det altid vil give samme resultat uanset hvilket digitalt produkt du tilslutter. Den fjerner simpelthen bare komprimering i signalet og sender der originale signal videre til din DAC.

Så det du rent faktisk tester her, er din DACmagic, og altså ikke DAB'en.

Det eneste der er relevant for denne test er kvaliteten på den analoge udgang og derfor burde ydelse vel give 1/5.


Svaret blev redigeret 1 gang, sidst af koenigimus d. 22-01-2014 20:23:47.


Biostud
 
Elitebruger
Tilføjet:
22-01-2014 21:29:37
Svar/Indlæg:
2897/83
For nogen vil den analoge udgang være fin nok kvalitet, og det at man selv kan vælge giver bare flere tilslutningsmuligheder. Hvis der ikke havde været en digital udgang ville jeg give dig ret. Jeg ved fx ikke om man kan høre den store forskel på standard hr. og fru Danmark anlæg. Havde der kun været en analog udgang så havde karakteren set helt anderledes ud.

Det vigtigste ved denne enhed er efter min mening at den har alle funktioner samlet i en enhed til en lav pris. Gode tilslutningsmuligheder for både den gennemsnitlige forbruger og dem der går op i lydkvalitet.


Svaret blev redigeret 1 gang, sidst af Biostud d. 22-01-2014 21:31:51.


canny
 
Superbruger
Tilføjet:
23-01-2014 11:02:20
Svar/Indlæg:
1500/79
ikkke særlig kønt med alt den tekst på enheden 🤡


Biostud
 
Elitebruger
Tilføjet:
23-01-2014 15:19:03
Svar/Indlæg:
2897/83

ikkke særlig kønt med alt den tekst på enheden 🤡

canny skrev d. 23-01-2014 11:02:20


det er kun fordi det er en test model 🙂
retail kommer som det første billede.


Svaret blev redigeret 1 gang, sidst af Biostud d. 23-01-2014 15:20:17.


Anastasia
 
Ny Bruger
Tilføjet:
17-12-2014 13:40:55
Svar/Indlæg:
1/0
Jeg har problemer med at få lyd ud. Har købt et optisk stik, men kan ikke finde ud af fjernbetjeningen. Det er et 10 år gl. Harman Kardon anlæg. Er der nogen der har et godt bud på hvad jeg skal gøre?
Mvh
Alexsiw