Test: In Win 901 m-ITX kabinet

Kabinetter d.  21. februar. 2014, skrevet af Renissen2 17 Kommentarer.  Vist: 12243 gange.

Korrekturlæser: noXpert
Billed behandling: svedel77
Oversættelse: Renissen2

Pristjek på http://www.pricerunner.dk 0,00
Produkt udlånt af: n/a
DK distributør: n/a

Installation af hardware

 

 

Maskinen består af :

BUNDKORT: ASUS F1A75 I Mini ITX
CPU: AMD A8 3870
GFX: AMD HD 7770
RAM: 1x4 GB Corsair 1600 MHz
PSU: Silverstone SFX 450 W
SSD: Kingston 64 GB SSDnow V+ series
KØLING: Noctua NH L9a

 

Således endte hardwaren med at være monteret. ITX bundkortet, ja det giver sig selv, for det skal naturligvis monteres på de fire formonterede stag til formålet. I det hele taget er kabinettet ikke helt værktøjsfrit men når tingene (harddisk, SSD og blæsere) først er monteret med skruer, er de lette at få på plads i kabinettet.

Her har jeg så monteret de 2 drev som kabinettet giver mulighed for i alt. Her er det så en 3,5" harddisk til venstre og en 2,5" SSD til højre. Både harddisk og SSD er monteret i drevholderne med skruer i bunden. Som en ekstra sikkerhed klapper man lågen til højre ned og spænder en skrue for at låse den.

 

Her har jeg monteret en Antec 3 speedblæser, som jeg havde liggende, i skuffen som netop er til det formål. Når den er monteret med skruer i bunden, skubbes skuffen helt ind og skruen trykkes ind og spændes. Det er egentlig en ganske smart måde at installere en blæser på. Her var det nødvendigt at bruge en blæser med Molexstik for at ledningen var lang nok.

Under blæserskuffen og panelet med USB 3.0 stik samt audio og tænd/sluk knap sider der med 4 magneter et finmasket filter som let tages af og rengøres. Pladen, som magneterne tager fat i, er det eneste der er fremstillet af stål netop af hensyn til magneterne. Ellers er alt andet af 1,6 mm aluminium.

Og sådan ser herlighederne ud med glassiden monteret foran hardwaren. Det gråtonede glas gør, at man ikke får fuld adgang til at se det hele indenfor, men man er alligevel nødt til at arrangere ledningerne lidt pænt, for ses det kan de altså.

Her er vi kommet om på bagsiden af kabinettet, og her kan diverse ledninger trækkes fint efter behov, så længe de ikke bliver alt for tykke eller ligger ovenpå hinanden, for så får man problemer med at montere glaspladen, for så meget plads er der heller ikke. Heromme kunne jeg også lige få USB 3.0 ledningerne til det interne USB 3.0 stik til at nå og også SATA stikket til Slimline optisk drevbåsen i bunden af kabinettet.

Og sådan tager bagsiden sig ud med glaspladen monteret.

Ok, det her er vel egentlig det man vil kalde kabinettets bagside, for det er jo her vi kigger ind på I/O skjold og diverse ind og udgange fra bundkortet. Jeg har fjernet den aluminiumsplade som normalt dækker for den frie adgang til stik og grafikkort. Hvis man ønsker at montere en 90 mm blæser kan det gøres i det "store" hul ved siden af, eller skal vi sige over bundkortet. HD 7770 er monteret i de 2 stk. PCI-E pladser.

 

Hvis man ikke kan undvære et DVD drev, kan et Slimline DVD drev nemt monteres i en plads som er forberedt til det formål (jeg har desværre ikke lige et liggende). Man trækker blot den viste plade af, og så er der plads til at skyde et tyndt DVD drev ind i holderen som er forberedt med stik til strøm og SATA.

Så nåede vi gennem kabinettet og mangler bare at sætte lidt strøm til for at se lamperne lyse. Når der er tændt (det gør man på symbolet helt til højre under blæserskuffen med et let tryk) er man ikke i tvivl om hvem der har produceret kabinettet, for der er hvidt relativt kraftigt lys i firmalogoet på fronten. At der er strøm på systemet indikeres af en blå meget lille lysdiode, og harddisk/SSD aktivitet er vist ved en lille gul lysdiode til venstre for den blå diode.

 

Så er det blevet tid til en konklusion.

NoNig
 
Elitebruger
Tilføjet:
21-02-2014 08:20:07
Svar/Indlæg:
23132/740
God læsning, og fedt produkt 🙂


kedde2007
 
Elitebruger
Tilføjet:
21-02-2014 12:25:09
Svar/Indlæg:
704/19
Ja spændende ser det ud!
Kan godt lide detaljen med at der kan monteres en ssd ved siden af de 2 båse til 3.5" hdd'er 🙂
Giver lidt en show off følelse og tror også at kabel orden kunne være bedre end det der så man kunne vise det frem 😉


#3
CF
 
Elitebruger
Tilføjet:
21-02-2014 13:16:48
Svar/Indlæg:
4689/105
Det er et fedt kabinet!

Med noget ordentligt kabelføring kan det komme til at se rigtig godt ud.

Dog er det nok en tand for stort til mig 😕


Renissen2
 
Senior Skribent
Tilføjet:
21-02-2014 13:57:43
Svar/Indlæg:
2045/273
#1
Tak og yes det er det afgjort. :)


Renissen2
 
Senior Skribent
Tilføjet:
21-02-2014 13:59:02
Svar/Indlæg:
2045/273
#2
Ja selvfølgelig er der lidt blære effekt i det også men det er jo kun yderligere et plus. 🙂


Renissen2
 
Senior Skribent
Tilføjet:
21-02-2014 14:01:43
Svar/Indlæg:
2045/273
#3
Ja ledningsføringen kan gøres pænere men størrelsen ? tja Måske kan In Win krympe det yderligere hen ad vejen vi må se. 🙂


Svaret blev redigeret 1 gang, sidst af Renissen2 d. 21-02-2014 14:08:42.


#7
CF
 
Elitebruger
Tilføjet:
21-02-2014 16:59:31
Svar/Indlæg:
4689/105
#6 Tænker mere ift. andre mini-itx kabinetter. Sidder selv med et Node 304 nu, og det kabinet der er jo kæmpe ved siden af. Hvis man kigger på målene er man jo ikke langt fra en lille miditower, eller et tower til micro-atx.

Hvis de lavede noget i samme stil i en størrelse der minder om EVGA Hadron, så havde jeg været solgt! 😲


Svaret blev redigeret 1 gang, sidst af CF d. 21-02-2014 17:00:31.


Renissen2
 
Senior Skribent
Tilføjet:
21-02-2014 17:02:23
Svar/Indlæg:
2045/273
#7
Ja det er jo rigtigt der er stor forskel 304 og det her, men det afhænger jo nok også af hvad hardware der skal monteres. 🙂


kedde2007
 
Elitebruger
Tilføjet:
21-02-2014 19:55:26
Svar/Indlæg:
704/19
Det her skal nok konkurrere med Bitfenix prodigy tænker jeg..?


Pelinox
 
Superbruger
Tilføjet:
21-02-2014 20:05:53
Svar/Indlæg:
949/9
#9 Ikke med den pris.. 😕


Renissen2
 
Senior Skribent
Tilføjet:
21-02-2014 21:07:50
Svar/Indlæg:
2045/273
Ingen der har bemærket Svedel77's lækre 360 graders roterebilleder i artiklen?. 🙂 Lad os få lidt feedback på dem.


#12
CF
 
Elitebruger
Tilføjet:
21-02-2014 22:00:42
Svar/Indlæg:
4689/105
#11 Det var en fornuftig tilføjelse!

Sad da nok selv og kiggede på det i 5 min. før jeg gik videre :yes:


eviling
 
Overclocker
Tilføjet:
21-02-2014 23:41:06
Svar/Indlæg:
442/14
#11
Synes det bør være standard på alle jeres produktanmeldelser fremover :)

Kunne det måske udvides til billeder i højere opløsning, som vises i fuldskærm?


#14
p0Pe
 
Elitebruger
Tilføjet:
22-02-2014 11:21:14
Svar/Indlæg:
3100/53
#11

Er lige gået til kommentar feltet lige præcis grundet dette. Virkeligt en fed og innovativ tilføjelse, og noget jeg ikke har set andre steder.

Flot gået HWT og svedel! :)

Hvad jeg godt kunne tænke mig at se var et 360 med alle dele monteret i også. Og syntes dette burde være noget som i burde gøre til alle jeres anmeldelser, da det virkeligt giver en bedre dybde for produktet.

Bedste tiltag jeg har set her på HWT i lang tid :)


The
 
Chefredaktør
Tilføjet:
22-02-2014 13:03:57
Svar/Indlæg:
4741/1690
#12-13-14

Det er tidskrævende at lave de 360° billeder, SVedel siger det tager ham ca. 2 timer pr. billede (1x 360° billede består af 51 del billeder, der skal tages enkeltvis)

Det er ikke alle produkter det giver mening at lave i 360° - f.eks. er der ikke vundet det store ved at benytte dem i billeder af cpu, RAM osv - men især til kabinetter er det velegnet.

Vi vil overveje om det kan udvides til billeder i højere opløsning, som kan vises i fuldskærm.
Men indtil videre er dette da en begyndelse.. 😉

#14
Forstår godt din point mht. produkter monteret i kabinettet, det vil dog kræve at produkterne skal sendes fra skribenten som tester produktet til S.Vedel og retur efter der er taget billeder ☹



Svaret blev redigeret 2 gange, sidst af The Boss d. 22-02-2014 14:28:12.


#16
CF
 
Elitebruger
Tilføjet:
22-02-2014 13:16:31
Svar/Indlæg:
4689/105
#15 2 timer pr billede!? 😲

Det var da alligevel en slat...

Tænker nu heller ikke der er relevant med andet end kabinet. Det er rigtig lækkert at kunne se et kabinet fra flere vinkler, så hvis det er for tidskrævende, så vil det da være lækkert hvis i kan fortsætte med det :yes:


svedel77
 
Grafiker
Tilføjet:
22-02-2014 13:23:10
Svar/Indlæg:
2263/307
Og hvis du som modder kunne tænke dig at få 360 graders fotograferet dit kunstværk, kan du kontakte mig. Kun mindre projekter, da mit setup ikke er stort nok til store kabinetter. Men tilbehør, og mini ITX setup's er velkomne.

De 2 timer er hvad jeg (bør bruge) på begge animationer, plus de stillbilleder jeg har taget af kabinettet. Men som Boss er inde på, så kræver det en porto-udgift da Boss og jeg bor i hver sin landsdel.


Svaret blev redigeret 1 gang, sidst af svedel77 d. 22-02-2014 13:25:02.