Test: OZONE Strike PRO Gaming Keyboard

Styre-enheder d.  29. april. 2014, skrevet af Bonghætte 1 Kommentarer.  Vist: 9599 gange.

Korrekturlæser: jmose
Billed behandling: Bonghætte
Oversættelse: Pizzadude

Pristjek på http://www.pricerunner.dk 0,00
Produkt udlånt af: PCB.SE
DK distributør: PCB.SE

Layout / Design

 

 


Layoutet på tastaturet er meget standard skandinavisk. Den største ændring er funktionsknappen med Ozones logo på, som erstatter højre Windows-tast. Designet er funktionelt, med en relativt lille adderet håndledsstøtte.

 

 

 


Funktionstasten muliggør at nogle taster kan have mere end én funktion. I dette tilfælde får alle F-tasterne, Print Screen og Scroll Lock nye funktioner når funktionstasten trykkes. Yderligere indeholder segmentet med INS, DEL, HOME, END og PAGE UP/DOWN, tastaturets 6 makro-taster, som kan tilgås via funktionstasten eller ved at aktivere 'Gaming Mode' på Print Screen knappen.

Med funktionsknappen trykket ned er F1-F4 til advancerede respons- og opdateringsfrekvensindstillinger, hvor F5-F12 alle er multimedietaster. Baggrundsbeslysningen justeres ved at holde funktionstasten nede og trykke på Scroll Lock knappen.

Alt hvad der skiller dette tastatur ud fra mængden tilgås altså via denne knap, og/eller via Gaming Mode.

 


 


Bag på tastaturet finder vi audio- og USB-passthrough. Der er gennemgangsstik til både hovedtelefoner og mikrofon. Mindre ledningerod skader ikke.

 


 

 

Baggrundsbelysningen er jævn og behagelig, dog er det nederste af tasterne ikke lyst op. Dette kan være et designvalg eller en forseelse - Personligt synes jeg dog det ser lidt fjollet ud når resten er så stilrent. Lyset bløder dog heller ikke ud i tasterne, hvilket giver skrifttypen på tasterne et ekstra skarpt udseende.

 

 

 

 

Tastaturet føles rigtigt solidt bygget og jeg er bestemt ikke bekymret for om Cherry MX switchene overgår deres lovede levetid. Produktet har en rigtigt god vægt og føles på ingen måder billigt overhovedet. Læg dog mærke til det matte udseende. Produktet er belagt med et lag gummi hvilket giver en rigtigt god fornemmelse at røre ved. Dog vil jeg være bekymret for om det holder i længden, især hvis man er typen med svedende hænder eller chipsrester på fingrene, begge ikke uset til LAN-parties.

 

 

Det medfølgende software vendes en tur på næste side

Monberg75
 
Moderator
Tilføjet:
14-07-2015 09:27:22
Svar/Indlæg:
1194/156
Jeg erhvervede mig test eksemplaret her, og kan nu fortælle, at jeg har 2 taster der fejler.

's' tasten blev forholdsvis hurtigt defekt. Man kan sige, at man bruger lige netop WASD tasterne ret meget når man spiller, men jeg synes måske det er lige hurtigt nok den tast svigter.

'7' tasten på det numeriske tastatur er nu også begyndt at svigte. Det undrer jeg mig lidt over, da den tast jo ikke bliver brugt særlig meget.

Jeg håber at mit tastatur er en mandagsmodel, ellers har Ozone da et problem med deres kontakter i disse tastaturer.

Der er i hvertfald ikke nogen af mine taster, der har tastet over 1mio gange, som tasterne meget ofte holder til som minimum.

Det var bare lidt feedback. Udover det, er det, er tastaturet super fedt, og jeg har været super glad for det. 🙂