Test: Enermax Revolution Xt Gold 530W PSU

Strømforsyninger d.  14. marts. 2014, skrevet af Polarfar 4 Kommentarer.  Vist: 10781 gange.

Korrekturlæser: noXpert
Billed behandling: Polarfar
Oversættelse: Polarfar

Pristjek på http://www.pricerunner.dk 686,00
Produkt udlånt af: Enermax
DK distributør: n/a

Layout / Design


Revolution X't serien holder stilen fra resten af Enermax' strømforsyninger. Farvene er mørkegrå, sort og gul/brun, plus et enkelt rødt Enermax logo og rødt stik til et PCIE modular kabel.

 

Der er monteret 24 pins ATX stik, et 4+4 CPU powerstik og et dual 6+2 PCIE som faste kabler, så du har faktisk kun brug for at sætte kabler i til periferiudstyr. Her kunne jeg rigtig godt have tænkt mig at det ene modularkabel var en blanding af SATA og MOLEX stik, så du ikke er tvunget til at bruge to modularkabler hvis du har andet udstyr der skal kobles til, ud over HDD/SSD/ODD. Det bliver meget hurtigt lige meget at have modulære kabler, hvis man uanset hvad er nødt til at montere dem alle sammen.

 


Der er plads til tre strømkabler til periferiudstyr, og det store røde er til et Enermax PCIE kabel. Sidstnævnte følger ikke med i kassen, men der er som nævnt allerede monteret et dual 6+2 PCIE stik fra fabrikken. Du kan købe alle Enermax' modularkabler i løs vægt fra deres hjemmeside.

Blæseren er af samme type som vi har set i Platimax serien. En 140 mm stor vifte med patenteret leje, der smører sig selv under drift.

 


HeatGuard funktionen sørger for at blæseren kører op til et minut efter du har slukket din PC. Det sker for at få kølet komponenterne hurtigst muligt ned til stuetemperatur. Det forlænger levetiden på PSU'en.

 

 

Kigger vi ned til elektronikken så springer det i øjnene hvor få køleprofiler der er til stede, især på udgangssiden. Enermax bruger nogle meget energi-effektive komponenter i udgangen med mindre varmeudvikling til følge, så det meste spild ligger faktisk på indgangen.

 


Konverterprintet er markeret med alle fire modeller i serien fra 430 til 730 watt, og interessant nok er der sat et rødt mærke ud for 630 watt. Det kunne betyde at Enermax sørger for at have rigeligt med overkapacitet til spidsbelastninger, og formentlig også at du kan trække mere ud af PSU'en end det der står på kassen. Det skal testen nok afsløre.

 


Alle sikkerhedskredsløb er på plads, og samlekvaliteten er udmærket uden at være prangende.

 

 

syncmarster
 
Elitebruger
Tilføjet:
18-10-2014 12:54:37
Svar/Indlæg:
318/82
Nu er dette måske et mere generelt spørgsmål. Men hvorfor er den rated til 5-10A på main siden. Det kan da ikke være rigtigt den skal bruge 1000W for at generere 580W?


shilka
 
Overclocker
Tilføjet:
18-10-2014 13:06:22
Svar/Indlæg:
1395/12
Kan se 530 watt udgaven er lige så dårlig som 430 og 630 watt udgaven


Polarfar
 
Senior Skribent
Tilføjet:
18-10-2014 16:00:04
Svar/Indlæg:
2309/846
Det er mindsteværdien for din 230VAC sikring. Det har intet at gøre med effektiviteten eller hvad den forbruger.


syncmarster
 
Elitebruger
Tilføjet:
18-10-2014 16:03:51
Svar/Indlæg:
318/82
#3 Tak

Dumme mig, selvfølgelig den høje startstrøm :no: