Test: Corsair 760T kabinet

Kabinetter d.  27. marts. 2014, skrevet af Monberg75 14 Kommentarer.  Vist: 11595 gange.

Korrekturlæser: noXpert
Billed behandling: svedel77
Oversættelse: Monberg75

Pristjek på http://www.pricerunner.dk 0,00
Produkt udlånt af: Corsair
DK distributør: Coferrodetail.dk

Layout / Design:

Jeg giver her et kig på dette lækre kabinet og viser hvad det tilbyder.

Kabinettet forfra og siden mod bagpladen, denne er blank sort når man tager filmen af. Det store håndtag gør det nemt at åbne og komme til SSD og kabler.

For at vise farven på den gennemsigtige side, har jeg her taget et billede op ad en hvid baggrund. Hvis jeg fjerner filmen, bliver det meget svært at tage et billede af hele kabinettet når man tager reflekser, samt at kabinettet er sort indeni, i betragtning.

Her ses bagsiden og den røgfarvede låge ind mod hardwaren. Bemærk det er HELE siden der er gennemsigtig og ikke kun et lille hul. Igen ser vi det store håndtag der gør det let som en leg at åbne og komme ind til sit hardware.

Her et billede af fronten, hvor jeg har afmonteret støvfilteret foran blæserne. De 2 blæsere lyser en fin hvid / blå farve når de er i gang. Der er en lille smule styrkeforskel, alt efter hvilken hastighed man vælger på blæserstyringen. Filteret af / påmonteres nemt med et kliksystem.

 

Toppanelet har vi her, set fra venstre finder følgende: Audio out / in - 2 trins blæserstyring - 2 USB 2.0 - 2 USB 3.0 - Reset knap - Power knap. Blæserstyringen kan styre op til 4 blæsere og får strøm fra et SATA strøm stik.

Når der er strøm på computeren, er der lys i power knappen, lyset i reset knappen er HDD aktivitet. Jeg syntes lyset er meget passende. Det er en tilpas styrke i samme farve som blæserne.

Oven på kabinettet har vi et dæksel som dækker blæserpladserne når disse ikke bruges. Dette dæksel er fastgjort med magneter og kan let fjernes. Der er for oven gjort plads til 3 stk. 120 mm / 140 mm blæsere, der er monteret gummi vibrationsdæmpning i skruehullerne.

 

Hængslerne som lågerne er monteret på er gode solide metalhængsler. Det øverste hængsel er lidt længere end det nederste hvilket gør det MEGET nemmere at montere lågerne efter endt montage af hardwaren, da man ikke skal holde styr på to hængsler på en gang.

 

I bunden har vi støvfilter til PSU blæseren som let trækkes bagud under kabinettet, også selvom dette står op. Bemærk også de solide gummifødder der sikrer at kabinettet står godt fast og ikke laver mærker på gulv o.lign.

 

Herunder viser jeg de forskellige HDD opstillinger af de 2 bure med plads til 3 diske i hvert bur. Først den leverede løsning.

 

Så fjerner jeg det ene bur fra bunden, det giver mere plads til grafikkort.

 

Så kan man sætte de 2 bure ovenpå hinanden i bunden.

Burene kan hænges op under de optiske drev.

  

Og pladserne kan selvfølgeligt fjernes helt, hvis man kun vil køre med SSD som kan monteres på bagsiden. Hvis man afmonterer HDD rammen til venstre helt, er der yderligere plads til en blæser på 120 mm i bunden af kabinettet.

 

Så vil jeg gerne vise hvor SSD drevene kan monteres.
SSD pladserne på bagsiden af bundkortpladen er tilgængelige med disse monterings rammer - smart og nemt at komme til.

Der er 4 SSD pladser på bagsiden.

Disse afmonteres simpelt og nemt uafhængigt af hinanden.

Nu vi er på bagsiden, så kigger vi lige på den plads der er til at trække kabler på, og der må siges at være rigeligt, lige omkring 30 mm. Bemærk der måles til ydersiden af den hvide metalramme, da låget lægger sig udenpå.

Vi går om foran og kigger på monteringen af optiske drev. Det er dejligt nemt, man skubber bare sit drev ind og monterer det med den indbyggede monteringsanordning.

Selve kabinettet ser således ud indeni. Der er formonteret stag til bundkort, så det er bare at komme i gang med at montere. Staget i midten er et styrestag som har en pind op der passer i hullet i bundkortet, hvilket gør det nemt at montere skruerne i de andre huller. Indstikskortene monteres med fingerskruer. Den formonterede 140 mm blæser bagpå er uden lys.

 

 

Nu er det tid til at teste produktet, på næste side.

Dready
 
Elitebruger
Tilføjet:
27-03-2014 18:16:23
Svar/Indlæg:
377/29
Ja jeg synes nu ikke det er særligt pænt, men vi er heldigvis alle forskellige :P


Burgurne
 
Elitebruger
Tilføjet:
27-03-2014 18:19:25
Svar/Indlæg:
5874/1287
Det er et flot kabinet, og jeg får da helt lyst til at udskifte mit Carbide500 kabinet, hvis dette kan købes med sideplader der _ikke_ er gennemsigtige. Jeg ville heller aldrig vælge en gennemsigtig kølerhjelm til min bil!
Du skriver, at det vil kunne købes i sort og hvidt, men er sidepladen gennemsigtig på begge modeller?


clokker
 
Superbruger
Tilføjet:
27-03-2014 18:38:58
Svar/Indlæg:
755/6
det heller ikke min smag..Minder mig lidt om de gamle star wars roboter. 😢


Monberg75
 
Moderator
Tilføjet:
27-03-2014 19:41:12
Svar/Indlæg:
1194/156
#2
I den beskrivelse jeg har fået, er der gennemsigtig sideplade på begge modeller.


Burgurne
 
Elitebruger
Tilføjet:
27-03-2014 19:50:21
Svar/Indlæg:
5874/1287
hmmmm, det var en skam.


Gripen90
 
Senior Skribent
Tilføjet:
27-03-2014 20:03:16
Svar/Indlæg:
15982/637
Kunne godt tænke mig det kabinet. Men den kæmpe plexiglas side er nok en støvmagnet.


Ciric
 
Elitebruger
Tilføjet:
27-03-2014 20:17:15
Svar/Indlæg:
1881/22
Giv mig det i en udgave 20-30mm højere, så der er plads til 60mm rad m. push/pull i toppen, og uden 5,25" enheder i fronten, så er jeg solgt 🤡


mangekyo
 
Superbruger
Tilføjet:
27-03-2014 20:52:46
Svar/Indlæg:
516/11
#2 Så vidt jeg har læst, så skulle 730T være meget lig 760T, dog med sideplader som ikke er gennemsigtige.

Ret mig hvis jeg tager fejl.


Monberg75
 
Moderator
Tilføjet:
27-03-2014 21:08:27
Svar/Indlæg:
1194/156
Jeg har ikke læst på 730, men kan gøre det i morgen.


Monberg75
 
Moderator
Tilføjet:
28-03-2014 06:19:24
Svar/Indlæg:
1194/156
Jamen, på de billeder jeg har modtaget, ser det rigtigt nok ud som om det er metal sider på begge sider.
Kabinettet er i mat sort, der er 2 huller i side panelet for ventilation, det ser ikke ud som om disse huller er beregnet til blæsere.

Men ellers ja, ser kabinettet ud til at være identisk i design som 760T i sort.


Monberg75
 
Moderator
Tilføjet:
28-03-2014 06:20:05
Svar/Indlæg:
1194/156



Burgurne
 
Elitebruger
Tilføjet:
28-03-2014 14:46:13
Svar/Indlæg:
5874/1287
Tak for billedet. Det ser jo meget bedre ud 🙂


Monberg75
 
Moderator
Tilføjet:
28-03-2014 14:48:22
Svar/Indlæg:
1194/156
Bestemt en smagssag, jeg kan rigtig godt lide 760t, syntes den indbyder til at man gør lidt ud af det indvendige :) men det er jo alt efter behov :)


æ
 
Enthusiast
Tilføjet:
28-03-2014 19:59:00
Svar/Indlæg:
40/1
He det ligner en varme blæser 😛