Test: Asrock Fatal1ty 990 FX killer

Bundkort, AMD d.  14. april. 2014, skrevet af Renissen2 7 Kommentarer.  Vist: 17984 gange.

Korrekturlæser: jmose
Billed behandling: Renissen2
Oversættelse: Renissen2

Pristjek på http://www.pricerunner.dk 946,00
Produkt udlånt af: Asrock
DK distributør: DCS

Test

 

Testmaskinen består af :
Bundkort: Asrock 990 FX Killer
CPU: AMD FX 8350
Grafikkort: AMD HD 7770
RAM: AMD RADEON MEMORY 1866 Mhz 2x4GB
PSU: Chieftech Ntro 650 Watt
Harddisk: Western Digital Caviar Black 640 GB
 

Køling: Antec H2O 920 v4 - sponseret af ANTEC:

http://www.antec.com/product.php?Per=144 

Til sammenligning er der brugt følgende maskine:
Asus: Sabertooth 990FX bundkort
AMD: FX-8150 CPU
RAM: 4GB Geil DDR3 PC-3-12800 1600Mhz 7-7-7-24 RAM
Grafikkort: AMD Radeon HD6950
PSU: Chieftec 750W PSU
Harddisk: Western Digital Caviar® Black™ 500GB harddisk
OS: Microsoft Windows 7 Professional x64

 

Programmer:
Cinebench 10
Cinebench 11,5
3DMark 03
3DMark 05
3DMark 06
3DMark 11
3DMark Vantage
SuperPI 1.5
WPrime 32
Sciencemark 2
PCMark 7

 

Overclocking

Det blev til 4,7 Ghz og det er da trods alt 700 Mhz over standard frekvensen på denne CPU. Jeg havde faktisk clocket den til 4,8 Ghz, men det kneb med at få den til at gennemføre de forskellige tests sandsynligvis på grund af temperaturen.

 

I det følgende har jeg sammenlignet med en artikel fra 2011 og det var med en lidt anderledes CPU nemlig en FX 8150 som kører 3,6 Ghz som standard. Ikke desto mindre ligger testene nu på et rimeligt sammenlignings grundlag da en FX 8150 kører med 4,2 Ghz med Turbo slået til, og det er det samme som den sammenlignede FX 8350 ved Turbo. Godt nok nåede Freak_Master op på 5,2 Ghz på 8150'eren, men det ser ud til at vores 8350 ikke er helt så god.

 

SuperPI 1M:
SuperPI sætter processoren til at udregne pi. Tallet kender vi fra matematikkens verden, hvor man bruger pi i udregning af cirkler. Pi formodes at være uendeligt. Rekorden blev sat i december 2002, hvor Yasumasa Kanada fra Tokyos Universitet fik udregnet over en milliard decimaler (1.241.100.000.000). Det vil naturligvis tage en voldsom supercomputer at udregne og programmet her går kun til 32 millioner. Jeg har valgt at udregne pi med blot én million decimaler, og SuperPi gør det 19 gange.

Her ser vi at Asrock bundkortet er en smule bagud i talknusningen, men kun omkring 1-2 sekunder i forhold til ASUS Sabertooth bundkortet.

 

3DMark:
Futuremarks 3D-testprogram, 3DMark, er kendt af de fleste i faget. Programmet afvikler forskellige grafiske målinger, hvor nogle kun køres på processoren for også at teste den. Programmet udregner til sidst et samlet resultattal, og det er denne der vises i grafen herunder.

Her ser vi igen ikke den helt markante forskel på de 2 bundkort dog vinder Asrock med en smule i 05 og 06 testene. Tendensen er dog klart til ASUS fordel generelt. Desværre manglede der OC målinger på ASUS bundkortet da de i sin tid ikke ville lade sig køre med det store overclock.

 

Cinebench 10
Tester hvor hurtigt CPU’en kan lave et billede ved brug af først en enkelt kerne og derefter alle kerne og tråde i CPU’en. Cinebench kører også en OpenGL test der til sidst leverer en score i CB (Cinebenchs)

Her er det faktisk et rigtigt flot resultat i Asrock 990 FX Killer bundkortets favør kun i OpenGL ved OC kniber det lidt, ellers er sejren suveræn her.

 

Cinebench 11,5
Tester hvor hurtigt CPU’en kan lave et billede ved brug af alle kerne og tråde i CPU’en. Cinebench kører også en OpenGL test der til sidst viser gennemsnits FPS.

Her i denne test ligger de 2 bundkort ret tæt på hinanden i ydelse og kun i OpenGL er ASUS bundkortet et mulehår foran på grund af det heftige overclock..

 

PCMark Vantage:
Futuremark står også bag PCMark, som måler næsten alle aspekter af et system. Hvor hurtigt der kan vises hjemmesider, billeder, film og afspilles musik. Der bliver også vist nogle grafiske tests, og harddiskens hastighed analyseres. Hver kategori får deres egne point, hvorefter et samlet tal udregnes. På grafen vises de individuelle kategorier og det totale resultat, som Futuremark har valgt at kalde "PC Marks".

I denne test er der ikke en udpræget vinder af de to bundkort i testen. Det er kun i afsnittene "Gaming og Communications" at Asrock 990 FX virkelig stikker af fra ASUS sabertooth.

 

Sciencemark:
Dette program måler hvor mange Gflops processoren har ved forskellige beregninger. Til sidst spytter Sciencemark en værdi ud, som er den der vises på grafen.

Her er det helt klart Sabertooth kortet der stikker af på grund af det heftige OC.

 

PCMark 7
Futuremark står også bag PCMark, som tester ved hjælp af forskellige spil sekvenser  hvor hurtigt systemet er. Der leveres til sidst en samlet score.

Her ser vi at "gaming" delen fra PCMark Vantage også slår igennem her i denne test. En rigtig flot samlet score som ligger godt foran ASUS Sabertooth bundkortet.

 


Wprime
WPrime udregner primtal, her med 2 muligheder; 32 millioner og 1.024 millioner. Programmet kan bruge alle CPU'ens kerner og tråde.

Her i denne test klarer Asrocks 990FX Killer sig ikke specielt godt og resultatet er mange sekunder efter ASUS Sabertooth bundkortet.
 

 

Som en lille ekstra finesse har dette bundkort som omtalt i Specifikationerne et M.2 NGFF slot mellem PCIe portene. Vi har fået en 180 GB M.2 NGFF fra Intel til låns for at se hvad sådan en kan præstere i NGFF porten. Denne Intel SSD er en Sata 6 Gb/s men M.2 NGFF Slottet understøtter også en anden type NGFF diske som bruger PCIe baner til at kommunikere med, med en fart på op til 10 Gb/s. Sådan en SSD er det pt. kun Sandisk der fremstiller SSD'er til porten. Den Intel SATA vi har lånt får lige en hurtig tur gennem testmøllen herunder.

 

Sådan ser det ud når SSD'en er monteret mellem PCIe soklerne på bundkortet, man sikrer den med en lille skrue som følger med bundkortet.

 

Her er et grafikkort smidt i den første PCIe port og man ser at der er god plads til SSD'en nedenunder.

 

For at se forskellen på henholdsvis en harddisk, 2,5" SSD og en M.2 NGFF SSD målte jeg dem alle 3 og her i læsetesten er der ingen tvivl om at Kingston 2,5" SSD'en klart løber med det hele, dog er der ikke den store forskel på læsning af 4K filerne når vi taler om SSD'erne. Access tiden er dog væsentligt bedre på Intels NGFF SSD, med kun 114 ms.

 

I skrivetesten vender billedet dog totalt til fordel for Intels NGFF SSD. Den er faktisk tæt på at være dobbelt så kvik til at skrive som Kingston SSD'en. Igen er de 2 SSD'er ret ens i 4K testen. Selv i access tid ligger de 2 SSD'er ret ens på skrivesiden.

 

For nu at have lidt at sammenligne prøvede jeg også at starte maskinmen op med en kloning fra harddisken til henholdsvis Kingston og Intel SSD'erne. Det foregik på god gammeldags maner med et stopur og frem til hvor Windows 7 skriver velkommen. Af grafen kan man udlede at Intels NGFF SSD er lige så hurtig at have som Bootdisk som en 2,5" SSD fra Kingston igen et ganske tæt løb mellem de 2 SSD'er.

 

 

Og for ligesom at runde det hele af med den M.2 NGFF SSD har jeg her målt med Atto for at se ydelsen ved bearbejdning af forskellige filstørrelser ved henholdsvis læsning og skrivning. SSD'erne yder naturligvis igen helt svimlende i forhold til harddisken, men alligevel er det interessant at se at harddisken har sin styrke i læsning og Kingston SSD'en har også et lille plus på læsesiden.
Men Intel NGFF SSD'en yder fantastisk på skrivning faktisk helt op til 100 MB/s mere end læsningen. Konklusionen på denne minitest af en NGFF SSD må blive at i SATA mode yder sådan en sag ganske pænt, men når desværre ikke helt op på hvad en 2,5" SATA SSD kan præstere. Så vi må have til gode at se hvad sådan en NGFF SSD til PCIe mode på NGFF soklen så kan udrette af merydelse på helt op til de 10 GB/s som bliver lovet af Asrock, der som den første producent i verden har sat sådan et M.2 NGFF slot i dette bundkort 

 

Tak til Freak_Master for en del af testbeskrivelserne.

VojenZ
 
Elitebruger
Tilføjet:
14-04-2014 11:07:27
Svar/Indlæg:
331/7
Forstår ikke det der Fatal1ty noget.

Han har siddet og approved dem alle i gaming?

Han har været med ind over udviklingen og produktionen, som den ingeniør han er?

Kan lidt bedre forstå hvis det var en mus/mousepad eller muligvis skærm.





Gripen90
 
Senior Skribent
Tilføjet:
14-04-2014 11:34:01
Svar/Indlæg:
15982/637

Forstår ikke det der Fatal1ty noget.

Han har siddet og approved dem alle i gaming?

Han har været med ind over udviklingen og produktionen, som den ingeniør han er?

Kan lidt bedre forstå hvis det var en mus/mousepad eller muligvis skærm.



VojenZ skrev d. 14-04-2014 11:07:27


Det var vist kun i starten hvor han hjalp med at markedsføre og "approve" mus og headsets - nu med bundkort og PSU'er mv, så er det vist bare kund brandet der tilkøbes.


Shadowhunter
 
Elitebruger
Tilføjet:
14-04-2014 17:00:48
Svar/Indlæg:
5474/39
#1
jeg har aldrig troet bare var navnet på varen.

It komponenter har ofte meget lange navne.


Svaret blev redigeret 1 gang, sidst af Shadowhunter d. 14-04-2014 17:01:40.


Freedom
 
Superbruger
Tilføjet:
14-04-2014 19:57:06
Svar/Indlæg:
978/63
#1 Han "hjalp" kun i begyndelsen som pro gamer sponsoreret af Asrock 🙂


Shadowhunter
 
Elitebruger
Tilføjet:
14-04-2014 21:06:47
Svar/Indlæg:
5474/39
#4
Der efter hang navnet ved, så kunne dele op i kategorier.


Freedom
 
Superbruger
Tilføjet:
14-04-2014 21:20:01
Svar/Indlæg:
978/63
#5 logisk... eftersom han er gone 🤡


Shadowhunter
 
Elitebruger
Tilføjet:
14-04-2014 21:54:12
Svar/Indlæg:
5474/39
#6
i stil med Beats by ?

Jeg mener også han trak sig fra mærket ham gutten var kendt under navnet.